Kenyansk spiller til Bakken Bears

Bakken Bears har hentet den første nye spiller til den kommende sæson. Det drejer sig om en 199 cm høj forward, der er opvokset i Kenya, men har basketballerfaring fra både USA, New Zealand og flere steder i Europa. Tylor Ongwae, der bliver 27 år midt i juli, kan spille begge forwardpositionerne.

’Jeg er rigtig glad for at have lavet aftale med Bakken Bears – en stor basketballklub med fantastiske spillere og trænere. Det giver mig chancen for at spille i den danske liga og europæisk i Basketball Champions League. Jeg glæder mig og er klar til udfordringen, og ser frem til en fantastisk sæson’, siger Tylor Ongwae.

Efter at have spillet junior college på Bossier-Parish Community College (2011-2013), spillede Ongwae collegebasketball hos University of Louisiana Monroe (2013-2015). I begge sine sæsoner hos LA-Monroe var Ongwae den mest scorende spiller med hhv 16,2 og 13,9 point pr. kamp. Disse tal blev suppleret med omkring seks rebounds pr. kamp.

Efter collegekarrieren var overstået, tog Ongwae til Sverige for at spille for Solna, der efter indgåelse af aftalen trak sig fra den bedste række. Ongwae tog udfordringen og var den bedste spiller i Basketettan, som Solna vandt. Ongwae sluttede sæsonen på en noget højere hylde hos Scandone Avellino i den bedste italienske række, hvor han fik et par kampe som erstatning for en skadet spiller.

I 2015/16-sæsonen spillede Ongwae for Södertälje i den bedste række, men sportsligt var det ikke et ideelt match, uagtet at Ongwaes statistikker i bl.a FIBA Europe Cup var fine. Herefter gik turen til New Zealand, hvor han spillede for Taranaki MA.

I den forgangne sæson spillede Tylor Ongwae for SAM Massagno i den bedste schweiziske liga, som han førte til slutspillet. Ongwae snittede 15,3 point pr. kamp og var dermed sit holds topscorer.

Tylor Ongwae forventes til Danmark i den første del af august.

Ongwae
BEARS FÅR FØRSTE SEJR
14 okt 2026

BEARS FÅR FØRSTE SEJR

Bakken Bears fik sin første sejr i sæsonens FIBA Europe Cup, da det blev...
BEARS GØR KLAR TIL NÆSTE EUROPÆISKE OPGAVE
13 okt 2026

BEARS GØR KLAR TIL NÆSTE EUROPÆISKE OPGAVE

Næste onsdag venter endnu en europæisk kamp for Bakken Bears, når holdet tager imod...
BEARS JAGTER DE FØRSTE EUROPÆISKE POINT
12 okt 2026

BEARS JAGTER DE FØRSTE EUROPÆISKE POINT

Onsdag venter endnu en europæisk opgave for Bakken Bears, når holdet gæster schweiziske Lions...
SIKKER SEJR OVER CIMBRIA
10 okt 2026

SIKKER SEJR OVER CIMBRIA

Tre dage efter skuffelsen og nederlaget mod SL Benfica kom Bakken Bears tilbage på...
NEWS ARCHIVE