Lærke forbliver bjørn

Thomas Lærke og Bakken Bears har forlænget aftalen, så Lærke forbliver Bearsspiller frem til sommeren 2019. Thomas Lærke har dog en klausul i aftalen, så han kan fratræde kontrakten mellem sæsonerne i tilfælde af et attraktivt tilbud fra udlandet.

”Jeg er rigtig glad for at være i Bakken Bears og de europæiske kampe er afgørende for mig i mit valg af klub. Min rolle er blevet større for hvert år, og det er efterhånden også blevet at holde styr på de unge spillere – og anfører Nicolai Iversen, der skal holdes i kort snor”, siger Thomas Lærke med et glimt i øjet.

Thomas Lærke kom til Bakken Bears i sommeren 2013 og er således ved at afslutte sin fjerde sæson i Aarhus. Den stærke guard har været nøglespiller i alle fire sæsoner, og er en helt afgørende spiller, når Bears-trænerteamet skal fordele spilletid og de afgørende roller. Thomas Lærke var den næstmest scorende spiller i Bears’ Champions League-deltagelse.

Også i Bakken Bears er der glæde over forlængelsen: ”Vi har en ambition om at have de stærkeste danske spillere, og Thomas er bestemt i den kategori. Samtidig ved vi at Thomas har en ambition om at prøve sig af på højst mulige niveau, og derfor har vi i kontrakten lavet en aftale om at han kan skifte til en udenlandsk klub såfremt den rette mulighed byder sig”.

Thomas Lærke har pt spillet 193 kampe, og har scoret 10,3 point pr. kamp.

Thomas Lærke kan følges på instagram t.laerke og på snapchat tjomse4-3iiii

 

TJ ER FORTID I BEARS
01 jul 2025

TJ ER FORTID I BEARS

Når den nye sæson skydes i gang til august, bliver det uden Terrence Hargrove...
KING TAGER TIL TYSKLAND
30 jun 2025

KING TAGER TIL TYSKLAND

Vi skal sige farvel til Urald King, som tager et smut sydpå til Tyskland....
ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS
27 jun 2025

ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS

Tymu Chenery, er ny Bakken Bears-spiller. Den 198 cm høje amerikanske guard har netop...
SHAQ TIL BEARS
22 jun 2025

SHAQ TIL BEARS

Bakken Bears har indgået sommerens første aftale med en ny spiller, nemlig den hollandske...
NEWS ARCHIVE