Lodtrækning torsdag

Torsdag kl. 11.00 er der lodtrækning til playoffs i FIBA Europe Cup. Der er fri lodtrækning mellem alle 16 tilbageværende hold, således kan holde fra samme land mødes og hold, der har mødt hinanden tidligere i turneringen kan også trække hinanden.

De to bedste hold fra hver pulje i FIBA Europe Cups andet gruppespil har kvalificeret sig til 1/8-finalerne i FIBA Europe Cup. De otte hold er: ESSM Le Portel (Frankrig), Nizhny Novgorod (Rusland), Alba Fehervar (Ungarn), Egis Körmend (Ungarn), Bakken Bears, Tsmoki Minsk (Hviderusland), Donar Groningen (Holland), U-BT Cluj-Napoca (Rumænien).

Derudover er de hold, der blev nummer fem og seks i puljerne i Basketball Champions League kvalificeret til FIBA Europe Cups slutspil. Det drejer sig om: Dinamo Sassari (Italien), Juventus (Litauen), Ventspils (Letland), Umana Reyer Venezia (Italien), Sisigas Avellino (Italien) og Oostende (Belgien).

To af de kvalificerede hold fra Basketball Champions League, Elan Chalon (Frankrig) og Estudiantes (Spanien) har inden sæsonen meddelt, at de ikke ønskede deltagelse i FIBA Europe Cup. De erstattes dermed af to hold, der sluttede på tredjepladsen i deres pulje i FIBA Europe Cup. Det drejer sig om Mornar Bar (Montenegro) og Keravnos (Cypern).

Hjemmebanefordelen afgøres således: Såfremt et hold fra FIBA Europe Cup møder et hold fra Basketball Champions League, vil førstnævnte have hjemmebanefordel i returopgøret. Såfremt to hold fra samme turnering mødes, vil resultaterne fra gruppespillet afgøre hvem der har hjemmebanefordel i returopgøret. For FIBA Europe Cup gælder, at det er resultaterne i det andet gruppespil, der afgør det.

Bakken Bears vil dermed have hjemmebanefordel i returkampen imod alle andre hold end de FIBA Europe Cup-hold, der havde flere sejre eller lige så mange sejre, men bedre målscore end Bears. Det drejer sig om Le Portel, Alba Fehervar og Donar Groningen. Mod disse hold vil Bears spille hjemme den 7. marts, mens alle øvrige hold vil skulle til Aarhus den 14. marts.

Lodtrækningen kan følges her: https://twitter.com/fibaeuropecup – også selvom man ikke har en twitterkonto.

 

TJ ER FORTID I BEARS
01 jul 2025

TJ ER FORTID I BEARS

Når den nye sæson skydes i gang til august, bliver det uden Terrence Hargrove...
KING TAGER TIL TYSKLAND
30 jun 2025

KING TAGER TIL TYSKLAND

Vi skal sige farvel til Urald King, som tager et smut sydpå til Tyskland....
ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS
27 jun 2025

ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS

Tymu Chenery, er ny Bakken Bears-spiller. Den 198 cm høje amerikanske guard har netop...
SHAQ TIL BEARS
22 jun 2025

SHAQ TIL BEARS

Bakken Bears har indgået sommerens første aftale med en ny spiller, nemlig den hollandske...
NEWS ARCHIVE