Ny kvartfinale fredag

Onsdag tog Bakken Bears hul på kvartfinalerne i FIBA Europe Cup og blot to dage senere gælder det kvartfinalerne i Basketligaen. De forsvarende danske mestre skal op imod Værløse i bedst-af-fem serien, der indledes fredag i Vejlby-Risskov Hallen.

Bakken Bears fik et fornuftigt udgangspunkt med en sejr på 76-75 over s.Oliver Würzburg, men der er ingen tvivl om at det var en kamp, der trak tænker ud hos Bearsspillerne. Derfor har fokus været på restitution- både fysisk og mentalt- op til den vigtige kamp et mod Værløse, inden koncentrationen igen drejes over mod Würzburg, der er værter ved returopgøret på onsdag.

Værløse er nyoprykkere i Basketligaen og nåede en ottendeplads i grundspillet. I de sidste kampe i grundspillet blev det imidlertid til to sejre over vinderne af Pro B – EBAA – og det er et Værløse-hold, der har vist stigende styrke. Amerikanske Richard Granberry er holdets absolutte profil og topscorer (18,6 point pr. kamp samt toprebounder (10,1 rebounds pr. kamp). Granberry har i længere tid været ude med en skade, men viste stor styrke i slutningen af grundspillet. Tilgangen af Mathias Bak Christensen (næsttopscorer med 14,3 point pr. kamp foruden 8,6 rebounds) har bestemt også pyntet på det meget unge Værløse-mandskab.

De to hold mødte hinanden to gange i grundspillet. Bears vandt 90-78 i Søndersøhallen (i øvrigt eneste Basketligakamp inden jul, hvor bjørnene ikke scorede mindst 100 point), mens det blev til hjemmesejr på 113-74 i Vejlby-Risskov Hallen.

Kvartfinalen fortsætter fredag den 29. marts i Værløse, mens kamp tre spilles søndag den 31. marts i Aarhus.

 

Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne
22 apr 2024

Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne

Bakken Bears spillede sig til en stensikker sejr i den første semifinale over Svendborg...
Spotlight med fysisk coach Andreas KC
22 apr 2024

Spotlight med fysisk coach Andreas KC

Hvem er det der holder bjørnene flyvende, specielt når de har et presset kampprogram? Det...
”Kampen kommer til at sætte tonen”: Bakken Bears og Svendborg mødes i semifinalen
19 apr 2024

”Kampen kommer til at sætte tonen”: Bakken Bears og Svendborg mødes i semifinalen

Sæsonens syvende møde mellem Bakken Bears og Svendborg kommer ifølge Bakken Bears’ anfører til...
Bakken Bears x Shaping New Tomorrow
19 apr 2024

Bakken Bears x Shaping New Tomorrow

Bears' partnere og venner af huset fyldte torsdag 18. april SHAPING NEW TOMORROWs lokaler...
NEWS ARCHIVE