Nyt topopgør venter

Fredag den 17. januar mødtes Randers Cimbria og Bakken Bears i pokalsemifinalen i Arena Randers. Lørdag den 25. mødes holdene igen – denne gang i et topopgør i Basketligaen. Mens hjemmeholdet ikke har spillet siden fredagsopgøret, har Bakken Bears været en tur i Tyskland for at spille Europa Cup mod Medi Bayreuth og spillet Basketliga-topopgør i Horsens. Der er blot 42 timer fra afslutningen på kampen i Horsens til tip off i Randers.

Det er tredje Basketligaopgør mellem Bakken Bears og Randers Cimbria. Bears vandt i oktober i Aarhus (89-83), mens Cimbria vandt ligaopgøret den 13. januar (81-80). Pokalsemifinalen vandt Bears (102-95), så det er randrusianerne, der har revanche til gode.

Stillingen i toppen af Basketligaen er tæt. Tre hold har 28 point – Bakken Bears har dog spillet en kamp færre end Randers Cimbria og Horsens IC. Det virker afgjort, at de tre hold skal afgøre Basketligaens topplaceringer imellem sig eftersom Næstved er otte point efter trioen i front.

Bakken Bears-holdet kom skadesfrit ud af kampene mandag og torsdag, og Bears kan således stille fuldt hold – bortset fra den amerikaner, der pga. udlændingereglerne skal sidde ude. For trænerstaben gælder det om at jonglere kræfterne, da der onsdag venter en uhyre vigtig Europa Cup-kamp mod Spirou fra Belgien – i øvrigt den første kamp på hjemmebane efter Bears har spillet otte udebanekampe i træk.

Randers Cimbria har det bedste hold klubben har haft i årevis. Truppen virker fint afbalanceret og der er gode scorere på alle pladser. Den lange franskmand Jonathan Jeanne er en game changer, Brantley Bynum og Josh Fortune scorer point på samlebånd, den rutinerede Chris Nielsen kan afgøre kampe selv, Corey Sliverstrom er en dygtig styrmand, der skyder gode procenter, dansk-australske Rasmus Bach gør det virkelig godt, dansk-amerikanske Alan Voskuil skyder fremragende – og sådan kan vi blive ved. Cimbria har endvidere hentet store Adjehi Baru, der dog i skrivende stund ikke har opholdstilladelse.

Randers Cimbria har meldt udsolgt til kampen i Arena Randers – inden udeholdets fans fik muligheden for at sikre sig billetter, så der bliver en udpræget ensidig stemning i hjemmeholdets favør.

BB web Fotograf Per Bille 20191230 01523 evans 1
SLUTSPILLET ER TIL SALG
10 feb 2026

SLUTSPILLET ER TIL SALG

Det begynder at spidse til i Basketligaen, og slutspillet starter snart. Resten af sæsonen...
STORBYOPGØR PÅ SJÆLLAND
10 feb 2026

STORBYOPGØR PÅ SJÆLLAND

På fredag tager vi mod hovedstaden, hvor der venter et opgør mod BC Copenhagen....
HJEMMEKAMP I ARENAEN!
09 feb 2026

HJEMMEKAMP I ARENAEN!

Når Bakken Bears tager hul på mesterskabsslutspillet, spilles fire af de fem kampe på...
JUBILÆUMSSEJR TIL BERG
07 feb 2026

JUBILÆUMSSEJR TIL BERG

Bakken Bears-anfører spillede sin Bears-kamp nummer 300 i lørdagens hjemmekamp mod BK Vejen, og...
NEWS ARCHIVE