Pokalsemifinalen venter!

Pokalturneringens kvartfinale blev endestationen for Falcon Basketball fra første division, da Bakken Bears tog en sikker sejr på Frederiksberg. Amatørholdet med de mange tidligere landsholdsspillere bød ellers op til dans og gjorde en god indsats, på trods af et par afbud på dagen. Bakken vandt 59-105 og er dermed videre til pokalturneringens semifinaler, som bliver mod enten Horsens eller Næstved på udebane.

Tidligere landsholdsanfører Jonathan Gilling samt August Haas var begge ude for værterne og det var måske lige den skudtrussel Falcon manglede for rigtigt at være tæt på. I en tilskuertom hal manglede der i hvert fald en x-faktor for hjemmeholdet til lige at give det sidste.

Darko Jukic sagde efter kampen:

– Falcon stod i zoneforsvar i første halvleg og vi misser en masse skud, men vi ender med en solid sejr og en god anden halvleg. Vi glæder os til næste runde og til at se, hvem vi skal møde der, for det er to gode hold.

Bakken spillede bredt og indenfor kampens første 15 minutter var alle gæsternes spillere kommet på scoringstavlen, med Ryan Evans som topscorer med 12. Samtidig havde de forsvarende mestre skabt en føring på 15 point, 23-38, som Falcon på trods af 14 tidlige point fra Anders Haag ikke så ud til at kunne spille sig tilbage fra.

De sidste fem minutter af første halvleg forsvandt koncentrationen dog lidt for Bakken. Der blev forsøgt lækre detaljer, som ikke helt lykkedes og det straffer tidligere landsholdsspillere som Philip Hertz, Jens Laulund og Frederik Benzon, så Bakkens føring ved halvleg lød kun på 32-43.

Efter pausen kom Bakken dog ud og fjernede al tvivl om kampens udfald. Ti hurtige point fra Thomas Lærke var stærkt medvirkende til at gæsterne på bare fem minutter kom foran med 31, 38-69.

Herfra var kampens udfald mest akademisk og i stedet var det de flotte detaljer, som masser af tre-pointere fra begge hold, samt nogle spektakulære dunks fra Bakkens Magnus Møllgaard, der skabte underholdningen for bænkspillerne og de få frivillige i hallen.

Bakken kan med sejren, der endte med at lyde på 59-105, se frem til en semifinale på udebane mod entyen Horsens eller Næstved 21, 22, eller 23. januar på udebane.

25 mar 2024

Storsejr gør Bears klar til lørdagens topopgør mod Horsens

Foran et påskestemt publikum på over 1100 tog Bakken Bears mandag aften en storsejr...
Playoff-topbrag i ferien
22 mar 2024

Playoff-topbrag i ferien

Inden playoff-braget mellem Bakken Bears og Svendborg Rabbits går i gang på mandag, er...
Aarhus bliver vært for den første Europa Cup finale i Danmark nogensinde
22 mar 2024

Aarhus bliver vært for den første Europa Cup finale i Danmark nogensinde

For første gang nogensinde afvikles en Europa Cup finale i basketball i Danmark. Det...
Dominerende tredje periode og Bergs Double double sender Bakken Bears forbi Værløse
21 mar 2024

Dominerende tredje periode og Bergs Double double sender Bakken Bears forbi Værløse

Bag en såkaldt Double Double af Sylvester Berg, med 19 point og 15 rebounds,...
NEWS ARCHIVE