RUSH ny samarbejdspartner i Bakken Bears

Rush, der åbner Danmarks største og sjoveste trampolinpark, på Søren Nymarks Vej 8A, 8270 Højbjerg er ny samarbejdspartner i Bakken Bears.

Om baggrunden for igen at indgå et samarbejde med Bakken Bears uddyber Karen Andresen, Direktør hos Rush:

Hvad forventer du af dit sponsorat i Bakken Bears og netværket?

”Jeg håber, at Bakken Bears kan være med til at sætte de helt rigtige rammer for netværket og tænker innovativt i forhold til at netværke. Og så virker det bare helt naturligt for os at være med, når møderne nu bliver afholdt hos vores nabo, Sav-vaerket.”

Hvad forventer du af netværket? 

”Jeg glæder mig til forhåbentlig at få en masse gode forbindelser og et gensidigt forhold, hvor vi kan gøre brug af hinanden. Vi forventer at åbne 2-5 parker i Danmark inden for de næste par år, og en aktiv rolle i netværket vil både kunne gavne os selv og vores forbindelser.”

Hvad er dit forhold til basketball sporten?

”Jeg er nybegynder i basketball, men jeg glæder mig til at lære mere om det.”

Om Rush:

Rush er ejet af den amerikanske trampolinproducent, Funspot, som har produceret trampoliner af allerhøjeste kvalitet siden 1970’erne. Virksomheden står egenhændigt for produktionen af alle dele til trampolinerne, og det er netop denne egenskab, der har sikret Rush en plads på markedet for trampolinparker.

Den 17. december slår Rush dørene op til parken i Aarhus, som bliver den største Rush-park på verdensplan, og den største trampolinpark i Danmark. Med 1700 kvm sammenhængende trampoliner og aktiviteter, er der noget for enhver alder og smag.

Parken vil byde på massevis af trampoliner på både gulve og vægge, aktiviteter kendt fra TV som Wipeout og Ninja Warrior Court, Battel Beam, høvdingebold på trampoliner og en særligt god nyhed til basketball-fans, nemlig Slam Dunk Basketball på trampoliner.

Foruden aktiviteter for børn, satser Rush stort på firmaarrangementer og polterabender – med de mange konkurrenceelementer er der fantastiske muligheder for teambuilding, ryste-sammen-ture og oplevelser ud over det sædvanlige.

Rush Aarhus glæder sig til at byde velkommen!

TJ ER FORTID I BEARS
01 jul 2025

TJ ER FORTID I BEARS

Når den nye sæson skydes i gang til august, bliver det uden Terrence Hargrove...
KING TAGER TIL TYSKLAND
30 jun 2025

KING TAGER TIL TYSKLAND

Vi skal sige farvel til Urald King, som tager et smut sydpå til Tyskland....
ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS
27 jun 2025

ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS

Tymu Chenery, er ny Bakken Bears-spiller. Den 198 cm høje amerikanske guard har netop...
SHAQ TIL BEARS
22 jun 2025

SHAQ TIL BEARS

Bakken Bears har indgået sommerens første aftale med en ny spiller, nemlig den hollandske...
NEWS ARCHIVE