Sahlertz bliver i Aarhus

En af de mest rutinerede Bakken Bears-spillere, Morten Sahlertz, har forlænget sin aftale med klubben, så han også spiller for bjørnene i de kommende to sæsoner. 28-årige Sahlertz har allerede spillet 356 kampe for Bakken Bears, som han har vundet seks danske mesterskaber med, det seneste i maj 2017.

Morten Sahlertz debuterede for Bakken Bears i efteråret 2006 og har med undtagelse af en sæson i Horsens IC (2010/11) og en i Tromsø (2011/12) spillet for klubben lige siden.

Sahlertz har tegnet en to-årig aftale med bjørnene, så han kommer til at være med på yderligere europæiske togter. Bakken Bears skal igen i efteråret 2017 deltage i kvalifikationen til Basketball Champions League.

’Jeg forventer at det bliver endnu en spændende sæson, hvor vi kan være med i kampen om DM-guldet. Derudover vil vi gøre alt hvad vi kan for at kvalificere os til Basketball Champions League og eventuelt gøre det lidt bedre end i år, hvis vi gør’, siger Morten Sahlertz.

’Morten Sahlertz er indbegrebet af stabilitet og sikkerhed i forhold til niveau til både træning og kamp. Med Morten ved man altid hvad man får, og han er med til at sikre, at vi holder et stabilt, højt niveau’, siger sportsdirektør Michael Piloz.

 

JORDAN OGUNDIRAN TIL BEARS
14 jul 2025

JORDAN OGUNDIRAN TIL BEARS

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med en amerikansk-nigerianske spiller Jordan Ogundiran.   Ogundiran er...
SAM SHERRY TIL BAKKEN BEARS
07 jul 2025

SAM SHERRY TIL BAKKEN BEARS

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med amerikanske Sam Sherry. Den 208 cm...
VI SØGER TJENERE
06 jul 2025

VI SØGER TJENERE

Vi søger servicemindede og energiske tjenere, der vil være med til at skabe en...
VI SØGER OPVASKERE
06 jul 2025

VI SØGER OPVASKERE

Vi søger en frisk og mødestabil opvasker under 18 år, der har lyst til...
NEWS ARCHIVE