Se kampen her: Svær udekamp i Tyskland for Bakken Bears

Bakken Bears spiller onsdag i tyske Crailsheim mod de lokale helte fra Hakro Merlins. I en ekstremt lige gruppe har Bakken brug for en sejr for at holde trit med værterne i kampen om top to og avancement.

De fire hold i gruppen har slået hinanden på kryds og tværs, og efter tre kampe har hviderussiske Tsmoki-Minsk og Crailsheim to sejre, mens Bakken og græske Peristeri har en hver.

Det første opgør mellem de to hold, der blev spillet for tre uger siden i Aarhus, endte med tysk sejr på 78-91. Endnu et nederlag til Crailsheim vil gøre det umuligt for de danske mestre at hente tyskerne, medmindre det ender med tre eller flere hold á point. Det er på grund af de specielle basketballregler, hvor indbyrdes opgør afgør stillingen ved pointlighed.

Bakken skal forsøge at stoppe tyskernes helt store våben, den lynhurtige guard på kun 175 centimeter, Timothy Shorts. Han scorede 26 point mod Bakken i det første opgør, hvor han fik lov at komme tæt på kurven og skyde, på trods af sin lille størrelse.

Bakken startede FIBA Europe Cup med to nederlag, men sidste onsdag mod Minsk fandt de aarhusianske spillere de præstationer frem, som så ofte har bragt succes i Europa. Imidlertid er Crailsheim et langt hurtigere og bedre organiseret hold end Minsk, så bjørnene skal finde det koncentrerede spil frem.

Kampen spilles onsdag 3. november 20:00 og kan ses live på FIBAs YouTube-side via linket nedenunder.

Billede: Kim Haugaard, da vi besejrede Minsk på hjemmebane.

[yotuwp type=”videos” id=”bpivMxV0pWU” ]

Tilmelding til sommer camps er åben
24 apr 2024

Tilmelding til sommer camps er åben

Tilmeldingen til to af sommerens camps er nu åben. Det er den traditionelle Bears...
Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig
23 apr 2024

Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig

Torsdag aften kl. 19:15 tager Svendborg Rabbits imod Bakken Bears i Rise Sparekasse Arena...
Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne
22 apr 2024

Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne

Bakken Bears spillede sig til en stensikker sejr i den første semifinale over Svendborg...
Spotlight med fysisk coach Andreas KC
22 apr 2024

Spotlight med fysisk coach Andreas KC

Hvem er det der holder bjørnene flyvende, specielt når de har et presset kampprogram? Det...
NEWS ARCHIVE