Sidste hjemmekamp i Basketligaen

Bakken Bears møder torsdag aften Svendborg Rabbits i sæsonens sidste hjemmekamp i Basketligaen. Bears kommer fra to sejre over Wolfpack, mens Rabbits ikke har spillet siden den 13. februar, da holdet slog EBAA på hjemmebane.

Svendborg Rabbits er pt. på tredjepladsen, men kan både kigge op til Horsens IC på andenpladsen og ned på Næstved og Randers på hhv fjerde- og femtepladsen. En sejr over Bears vil sikre, at Rabbits virkelig lægger pres på de øvrige hold inden de sidste spillerunder. Efter torsdagens kamp har Bears og Rabbits hhv. to og tre Basketligakampe tilbage

Rabbits har et spændende hold med amerikanske Derrick Wilson (17,0 point, 5,0 assists og 5,0 rebounds) som ankermand. Rundt om ham har fynboerne Jeremiah Ingram, som Bears har haft svært ved at styre i de hidtidige opgør, Enouma Ebinum, Zach Charles og de danske landsholdsspillere Peter Møller, Jacob Enevold, Mikkel Plannthin samt den tidligere Bearsspiller, Sebastian Åris, som hyppigst spillende.

Det er fjerde gang i denne sæson de to hold mødes. Bears vandt sikkert (100-70) i november første gang de to hold mødtes. Siden har Bakken Bears vundet to tætte kampe – 81-78 i Svendborg i januar og 89-78 i Aarhus tidligere i februar.

Bears var i mandagens sejr over Wolfpack uden Michel Diouf og Ryan Martin. De to forventes klar torsdag, når Bears skal sætte trumf på førstepladsen i Basketligaens grundspil og sikre sig et grundspil som ubesejret i Vejlby-Risskov Hallen.

Torsdagens kamp er sidste opgave inden onsdagens FIBA Europe Cup 1/8-finale mod Ironi Ness Ziona fra Israel. Det første opgør spilles i Vejlby-Risskov Hallen.

image e1542977253523
DE EUROPÆISKE KAMPE STARTER I NÆSTE UGE – ER DU KLAR?
28 sep 2026

DE EUROPÆISKE KAMPE STARTER I NÆSTE UGE – ER DU KLAR?

Bakken Bears deltager i 2026/27 i FIBA Europe Cup. Det er en turnering, som...
SIKKER SEJR
27 sep 2026

SIKKER SEJR

Bakken Bears fulgte op på torsdagens sejr over Horsens IC, da det søndag blev...
ONSDAG ER DER IGEN KAMP
26 sep 2026

ONSDAG ER DER IGEN KAMP

Det er der, når Gladsaxe gæster Sparekassen Danmark Basketball Center. Gladsaxe er netop rykket op...
DE STORE BJØRNE MOD DE SMÅ BJØRNE
25 sep 2026

DE STORE BJØRNE MOD DE SMÅ BJØRNE

Søndag gæster Bakken Bears Sparekassen Danmark Basketball Center, hvor hjemmebaneholdet Bears Academy byder op...
NEWS ARCHIVE