Sikker sejr i Værløse

Bakken Bears fik sæsonens anden sejr, da Værløse blev besejret 106-74 i en mennesketom og Coronaaffolket Søndersøhal. Bears, der var uden Ryan Evans, Darko Jukic og Thomas Lærke, leverede en koncentreret indsats i en kamp, hvor QJ Peterson blev topscorer med hele 34 point.

Første periode var relativt tæt – dog med en lille føring til Bears hele vejen igennem, men bjørnene fik trykket på i den første halvdel af anden periode, som udeholdet vandt 18-5. QJ Peterson var første halvlegs helt store spiller – han var noteret for 25 point ved pausen. Bears førte 59-42 ved pausen.

I tredje periode fortsatte Værløse med at bide godt fra sig. Hjemmeholdet scorede mest i periodens indledning, men ligesom i første periode strammede Bears grebet i slutningen af tredje periode anført af Tylor Ongwaes 10 point i perioden. I kampens sidste fjerdedel rykkede et koncentreret Bearsmandskab fra, godt anført af Deshawn Stephens, der var dominerende i reboundspillet.

Mest scorende for Bears: QJ Peterson (34 point, 6 rebounds, 4 assists), Tylor Ongwae (20p, 8r, 4a), Deshawn Stephens (15p, 19r, 5a, 3 blocks), Morten Sahlertz (12 p, 4r, 5a) og Anton Harbo (11p).

Næste opgave for Bears er lørdagens kamp i Randers. Randrusianerne åbnede tirsdag deres sæson med en sejr over Bears Academy.

BEARS JAGTER DE FØRSTE EUROPÆISKE POINT
12 okt 2026

BEARS JAGTER DE FØRSTE EUROPÆISKE POINT

Onsdag venter endnu en europæisk opgave for Bakken Bears, når holdet gæster schweiziske Lions...
SIKKER SEJR OVER CIMBRIA
10 okt 2026

SIKKER SEJR OVER CIMBRIA

Tre dage efter skuffelsen og nederlaget mod SL Benfica kom Bakken Bears tilbage på...
NEDERLAG I FØRSTE KAMP
07 okt 2026

NEDERLAG I FØRSTE KAMP

Bakken Bears indledte FIBA Europe Cup med et nederlag på hjemmebane mod et stærkt...
TIDLGERE ACADEMY-TRÆNER, NU SOM MODSTANDER
05 okt 2026

TIDLGERE ACADEMY-TRÆNER, NU SOM MODSTANDER

Når Bears møder Randers Cimbria lørdag den 10. oktober, bliver det med et velkendt...
NEWS ARCHIVE