Referat

I den femte finalekamp var Horsens IC på alle parametre det bedste hold – det mest aggressive, det mest tændte, det hold, der spillede bedst sammen og det hold der havde klart mest succes i begge ender af banen. HIC vandt en knusende stor sejr på 101-64 og kan nu tage DM-sejren i den sjette finalekamp på torsdag i Vejlby-Risskov Hallen.

HIC bragte sig foran 8-0 i en indledning, hvor det eneste Bears forsøgte var afslutninger langt fra kurven. Baye Keita scorede fem af sit holds første otte point, og først i det fjerde minut kom Bears på tavlen, da Michel Diouf ramte en lang toer. HIC gav dog ikke initiativet fra sig og bragte sig foran 16-5 efter aggressivt spil af Nimrod Hilliard, der kandiderer til at blive finaleseriens bedste spiller. Bears ramte et par treere i slutningen af periode blot for at se HIC scorede de sidste fire point til føring 26-15.

I anden periode forsøgte Bears i lidt højere grad at dække deres mand, og fik også enkelte stop, men alligevel kunne Nimrod Hilliard dominere i angrebsspillet. Hilliard scorede otte af sit holds første 14 point i periode, og det var hans fortjeneste at HIC nåede foran 40-23 inden Bears fik givet en lille smule igen. 50-35 ved pausen efter en buzzer beater af Shawn Glover.

Der blev givetvist talt forsvar i bjørnenes omklædningsrum, men var forsvaret dårligt i første halvleg, blev det direkte elendigt i tredje periodes start. HIC scorede på alle holdets angreb og scorede 19 point på de første fem minutter, og så var muligheden for et Bears-comeback ikke muligt. Fra 69-46 scorede HIC ti point i træk og så nærmere det sig ikke bare et nederlag, men en ydmygelse. Bears fik reduceret til 52-79 inden sidste periode. Og her fortsatte elendighederne. Bears fik kun scoret 12 point imod hjemmeholdets 22 og HIC vandt 101-64.

Shawn Glover var bedste Bearsspiller med 18 point på sine 10 skud og Bears tabte kun med fem point i de 19 minutter han var på banen. Darko Jukic scorede 10 point og var den anden Bearsspiller med tociffret antal point. For HIC scorede Hilliard 23 point, mens Iffe Lundberg scorede 22.

Referat

Forud for denne kamp 4 var det så Horsens IC, der måtte påtage sig favoritværdigheden – men de mest erfarne i en særdeles velbesøgt Vejlby-Risskov Hal var godt klar over, at det kunne ”gå begge veje”

Kampen startede med hjemmeholdet, der kom bedst fra start og efter få minutter havde de bragt sig foran med 14-2. Godt forsvar, fight, koncentration stod tydeligt at lyse i ansigterne på de fem startere fra Bakken Bears. Og et noget frustreret gæstende hold fra Horsens blev klogt hjulpet af en timeout efter 5½ minut.

Herefter vendte billedet – nu med HIC i mere kontrol. Og gæsterne afsluttede med en vigtig 3’er til stillingen 20-17 efter de første 10 minutter.

Som kampen skred frem var det tydeligt for begge hold, at der var meget på spil. Specielt var der en smule nervøsitet hos flere spillere fra Bakken Bears – tydeligt blandt andet ved straffekast, som ikke ville lykkes.

Det var fantastisk for alvor at få Darko Jukic ind i finaleserien – han spillede en fremragende kamp. I denne anden periode var det som om, at specielt angrebsspillet for Bakken Bears stivnede og blev forkrampet (som set flere gange i løbet af sæsonen) – kreativiteten manglede og det fungerede bare ikke. Og derfor var det også fortjent, at Horsens IC bragte sig foran med 35-36 da de første 20 minutter var gået.

Det siger også sig selv, at i disse vigtige finalekampe skal dommerne absolut være på mærkerne og have fokus. Et par gange var det tydeligt, at flere spillere ikke delte dommernes opfattelse, hvilket blandt andet medførte to tekniske fejl.

Da 3. periode blev sat i gang var det fortsat en fuldstændig åben kamp. Men de efterfølgende 10 minutter var det på alle måder Bakken Bears i kontrol. Dette resulterede i 10 minutter med en ganske solid indsats – og med Bakken Bears foran efter 20 minutter med 63 mod 49 …..og flere tænkte måske, at nu var den kamp da afgjort.

Men en brænd varm Nimrod Hilliard fra Horsens IC ville det anderledes. Med en imponerende indsats holdt han absolut gæsterne inde i kampen. Så med 5½ minut igen havde gæsterne gjort det onde ved hjemmeholdet – nu men stillingen 69-65.

Men stor ros til spillerne fra Bakken Bears i de sidste helt afgørende minutter. De holdt hovedet koldt og bevarede koncentrationen. Fik igen skabt et hul, der så igen var i fare med 1.20 minut  – ved stillingen 78-73.

Et par MEGET vigtige angrebsreebounds åd vigtige sekunder – og hjemmeholdet scorede også de afgørende point til en vigtig sejr på 80-76 (med en 3-point-scoring til HIC i det sidste sekund).

En mandfolkepræsattion af spillerne og coaches fra Bakken Bears.

Carles Bivia scorede 14 point – kun overgået af Darko Jukic med 18 point. Bestemt også stor ros til Mikkel Plannthin for flere vigtige reebounds.

Hos gæsterne var det som allerede skrevet ikke mindst Nimrod Hilliard med hele 31 point, der dominerede. Men også solig præstation af Gabriel Lundberg med 13 point. Det blev bemærket, at ellers farlige Marquis Addison midt i kampen forlod banen med en skade – held og lykke til ham.

Næste kamp i finaleserien flyttes nu til Hosens – mandag den 2. maj kl. 18.15

Kamp 6 spilles i Vejlby Risskov Hallen torsdag den 5. maj (Kr. Himmelfartsdag) kl. 14.30 (kamptidspunktet er valgt af hensyn til, at AGF samme dag spiller pokalfinale i Parken).

REFERAT

En helt igennem offensiv off-indsats af Bakken Bears gav nederlag i kamp tre i DM-finaleserien. Bears tabte 69-57 efter en kamp, hvor holdet skød 40% på straffekast og blev outreboundet med hele 39-47. HIC bringer sig dermed foran 2-1 inden finaleserien fortsætter i Aarhus på torsdag.
Bears havde egentlig fint fat forsvarsmæssigt i starten af kampen, men gav mange angrebsrebounds til HIC. Bears havde ekstremt store problemer i den anden ende, hvor HICs aggressive forsvarsspil stressede bjørnene. Bears nåede alligevel foran 12-11 inden et 7-0 run til HIC gav momentum til Horsens. 19-13 efter første periode.
I anden periode fik Bears skåret HIC-føringen til 23-21, men endnu et 7-0 run gav hjemmeholdet luft. Herefter fulgte vel bjørnenes bedste periode i kampen, hvor holdet fik stops og rebounds og et 7-2 run, der endda indeholdt fem brændte straffekast. HIC bringer sig foran 36-30 ved halvlegspausen.
Var første halvleg ikke god, blev det ikke bedre i tredje periode. Sekspointsforspringet fortsætter til seks minutter ind i perioden, men HIC slutter med et 10-1 run til føring 58-43. Kampens bedste spiller Vedran Borovcanin åbnede fjerde periode med endnu en scoring til kampens største HIC-føring 60-43 inden Bears startede forsøget på et comeback. Det blev imidlertid bremset af et par angrebsrebounds til HIC, så det kom ikke længere end 54-62. HIC vandt slutteligt 69-57.
Der venter nu Bears en stor opgave på træningsbanen inden den fjerde kamp, der spilles i Vejlby-Risskov Hallen torsdag. Der skal reboundes bedre, der skal spilles mere aggressivt, så HIC bliver presset fysisk.

REFERAT

Alle var inden kampen enige om, at HIC uden tvivl ville komme til kampen med større vilje, mere fight og dermed presse hjemmeholdet maksimalt.

Det var på alle måder en ny kamp, der skulle udkæmpes i en meget velbesøgt Vejlby-Risskov Hal.
Kampen startede med HIC i førersædet – det omtalte vilje og energi var meget tydelig – og efter få minutter var HIC foran med 3-10. Bakken Bears var i vanskeligheder i begge ender af banen. Stor ros til Bears for ikke at gå i panik – og stille og roligt (det var slet ikke stille og roligt) kom de tilbage i kampen og bragte sig første gang foran med 16-14. Kampen bølgede frem og tilbage og perioden sluttede med Bakken Bears foran med en enkelt pind 20-19
Anden periode startede igen med Horsens IC med størst vilje og et run – nu foran 24-26. Fight, fight, nerve, intensitet …… kampen skiftede hele tiden førerhold. Flot steal af Morten Sahlertz efterfulgt af et presset lay-up …. Nu med hjemmeholdet foran.
Som efter første periode sluttede de første 20 minutter med Bakken Bears foran med en enkelt – nu 40-39 – og kampen var fortsat fuldstændig åben.
Efter en velfortjent pause tog holdene så hul på tredje periode. Igen er Bakken Bears farlige bag 3-points-linien og Horsens IC bruger meget energi og har held og dygtighed ”in the paint” hvor hjemmeholdet ofte bliver udspillet. Kampen er fortsat helt lige. HIC kæmper en vis del ud af bukserne og stresser Bakken Bears til en del unødvendige boldtab (for kampen som helhed havde BB 17 TO og HIC kun 10).
Perioden slutter – denne gang med gæsterne foran med en enkelt – nu 58-59.
Sidste periode oplevede begge mandskaber store problemer med at få bolden i kurven. Det var tydeligt for begge hold, hvor meget der stod på spil. Nerverne kom uden på tøjet. Ros til dommerne for at holde fokus og sikre en fair afvikling af kampen.
HIC var pludselig på vej mod en sejr –foran med 66-76 fem minutter før slutfløjtet. Bakken Bears er dog endnu ikke indstillet på at slippe muligheden for at bringe sig foran med 2-0, og i de døende minutter får de kæmpet sig tilbage og udligner til 78-78.
I de sidste sekunder har begge hold faktisk muligheden for at afgøre kampen. HIC misser i tæt fight under kurven, hvorefter Bakken Bears ikke får forvaltet de sidste 19 sekunder klogt……og kampen går i overtime.
De ekstra 5 minutter bliver på alle måder en rodet affære. Fejl, turnovers, forkerte beslutninger, flotte scoringer, godt forsvar …..fight, fight, nerve og RIGTIG finalestemning. Og ikke mindst Carles Bivia var af den opfattelse, at han et par gange skulle have haft et par straffekast i disse hektiske slutminutter.
Bedst som kampen synes afgjort til fordel for HIC giver et par tilfældigheder og godt forsvar pludselig Bakken Bears en ny mulighed. Bagud med 85-87 og 10 sekunder tilbage.
Men uheld og nye tilfældigheder betyder så endelig, at Horsens IC kan trække sig tilbage med en vigtig sejr på de nævnte 85-87.
For gæsterne var det ikke mindst Marquis Addison med 22 point foruden Brian Fitzpatrick med 16 point og Nimrod Hilliard med 14 point, der var dominerende.
For Bakken Bears var det denne aften Thomas Lærke med 28 point, Carles Bivia med 12 point og Michel Diouf også med 12 point (foruden 13 rebounds), der var i fokus.
Næste kamp i slutspillet er på mandag den 25. april kl. 18.15 i Horsens Forum. Bakken Bears har næste hjemmekamp den 28. april kl. 18.15.

REFERAT

Alle var inden kampen enige om, at HIC uden tvivl ville komme til kampen med større vilje, mere fight og dermed presse hjemmeholdet maksimalt.

Det var på alle måder en ny kamp, der skulle udkæmpes i en meget velbesøgt Vejlby-Risskov Hal.
Kampen startede med HIC i førersædet – det omtalte vilje og energi var meget tydelig – og efter få minutter var HIC foran med 3-10. Bakken Bears var i vanskeligheder i begge ender af banen. Stor ros til Bears for ikke at gå i panik – og stille og roligt (det var slet ikke stille og roligt) kom de tilbage i kampen og bragte sig første gang foran med 16-14. Kampen bølgede frem og tilbage og perioden sluttede med Bakken Bears foran med en enkelt pind 20-19
Anden periode startede igen med Horsens IC med størst vilje og et run – nu foran 24-26. Fight, fight, nerve, intensitet …… kampen skiftede hele tiden førerhold. Flot steal af Morten Sahlertz efterfulgt af et presset lay-up …. Nu med hjemmeholdet foran.
Som efter første periode sluttede de første 20 minutter med Bakken Bears foran med en enkelt – nu 40-39 – og kampen var fortsat fuldstændig åben.
Efter en velfortjent pause tog holdene så hul på tredje periode. Igen er Bakken Bears farlige bag 3-points-linien og Horsens IC bruger meget energi og har held og dygtighed ”in the paint” hvor hjemmeholdet ofte bliver udspillet. Kampen er fortsat helt lige. HIC kæmper en vis del ud af bukserne og stresser Bakken Bears til en del unødvendige boldtab (for kampen som helhed havde BB 17 TO og HIC kun 10).
Perioden slutter – denne gang med gæsterne foran med en enkelt – nu 58-59.
Sidste periode oplevede begge mandskaber store problemer med at få bolden i kurven. Det var tydeligt for begge hold, hvor meget der stod på spil. Nerverne kom uden på tøjet. Ros til dommerne for at holde fokus og sikre en fair afvikling af kampen.
HIC var pludselig på vej mod en sejr –foran med 66-76 fem minutter før slutfløjtet. Bakken Bears er dog endnu ikke indstillet på at slippe muligheden for at bringe sig foran med 2-0, og i de døende minutter får de kæmpet sig tilbage og udligner til 78-78.
I de sidste sekunder har begge hold faktisk muligheden for at afgøre kampen. HIC misser i tæt fight under kurven, hvorefter Bakken Bears ikke får forvaltet de sidste 19 sekunder klogt……og kampen går i overtime.
De ekstra 5 minutter bliver på alle måder en rodet affære. Fejl, turnovers, forkerte beslutninger, flotte scoringer, godt forsvar …..fight, fight, nerve og RIGTIG finalestemning. Og ikke mindst Carles Bivia var af den opfattelse, at han et par gange skulle have haft et par straffekast i disse hektiske slutminutter.
Bedst som kampen synes afgjort til fordel for HIC giver et par tilfældigheder og godt forsvar pludselig Bakken Bears en ny mulighed. Bagud med 85-87 og 10 sekunder tilbage.
Men uheld og nye tilfældigheder betyder så endelig, at Horsens IC kan trække sig tilbage med en vigtig sejr på de nævnte 85-87.
For gæsterne var det ikke mindst Marquis Addison med 22 point foruden Brian Fitzpatrick med 16 point og Nimrod Hilliard med 14 point, der var dominerende.
For Bakken Bears var det denne aften Thomas Lærke med 28 point, Carles Bivia med 12 point og Michel Diouf også med 12 point (foruden 13 rebounds), der var i fokus.
Næste kamp i slutspillet er på mandag den 25. april kl. 18.15 i Horsens Forum. Bakken Bears har næste hjemmekamp den 28. april kl. 18.15.

Referat

Bakken Bears fik en perfekt start på DM-finaleserien med en stor sejr i finale et i Forum Horsens. Bakken Bears vandt 88-66 efter en rigtig god indsats og fik et godt rygstød inden finale to som allerede spilles onsdag. Bjørnene leverede en super forsvarsindsats i størstedelen af kampen og vandt reboundkampen 53-37.

En lige start i første periodes første minutter til stillingen 5-5 blev afløst af et 7-0 run til Bears. Bjørnene holdt en føring på knap ti point i resten af perioden til føring 19-10 ved periodepausen. HIC tog ellers en god håndfuld angrebsrebounds i første periode, men fik ikke udnyttet dette til mange scoringer. Godt forsvar i første periode blev afløst af lidt mere svingende defensivt spil i anden periode. HIC ramte tre hurtige treere og fik reduceret til 21-24, men så blev det Bears’ tur til at ramme udefra, og udeholdet fik hul igen. Fremragende spil af Morten Sahlertz, der scorede 11 point i den første halvdel af anden periode gav føring på 39-25 og det kom HIC sig aldrig over. Hjemmeholdet gav aldrig op, men fik ikke gang i insidespillet, som Bears dominerede. Bears sluttede første halvleg med en føring på 49-37.

I tredje periode ramte Sahlertz endnu en treer efterfulgt af en af Darko Jukic, der spillede trods sin lyskeskade. Sejren kom aldrig i fare i de sidste halvanden periode, hvor Michel Diouf virkelig dominerede under begge kurve.

Bakken Bears skød 50 % på trepointdistancen (12/24) imod Horsens ICs 29% (6/21). HICs statistiske fordel var – udover at holdet faktisk havde tre afslutninger mere end Bears – at holdet fik begrænset antallet af turnovers til 11 imod bjørnenes 18.

Morten Sahlertz var mest scorende med sine 21 point på bare otte skud og samtidig tog han seks rebounds. Thomas Lærke scorede 19 point som han supplerede med fem rebounds, mens Carles Bivia scorede 15 point og havde seks assists. Eneste spiller med en double-double var Michel Diouf med 12 point og 13 rebounds.

For HIC scorede Nimrod Hilliard 19 point og havde seks assists, mens Marquis Addison scorede 14 point og tog otte rebounds.

Kamp to spilles allerede onsdag i Vejlby-Risskov Hallen – Bears kan med en sejr her give sig selv et fantastisk rygstød inden serien fortsætter næste mandag i Horsens.

REFERAT

En mindeværdig dag i Vejlby-Risskov Hallen – et fantastisk drama i en fyldt hal og en finaleplads til Bakken Bears efter overtime. Bakken Bears vandt 99-94 over Team Fog Næstved og vandt dermed semifinaleserien 3-0. Tilskuer så to fantastiske pointmaskiner i hjemmeholdets Michel Diouf, der scorede 34 point og tog 15 rebounds på godt 30 minutters spil, samt Næstveds Troy Franklin, der scorede utrolige 42 point på 21 skud!

 

Bears startede for fuld damp. Michel Diouf scorede hjemmeholdets første fire point, og selvom Næstved var utroligt gode til at komme på straffelinjen, gav det ikke mange point. Næstved scorede blot to af otte straffekast i første periode, men profiterede halvvejs i perioden af at Bears gik i stå. Bjørnene scorede således blot fire point på de sidste fire minutter, mens Næstved smækkede tre treere i kurven, heraf to af Troy Franklin. Bears foran 17-15 efter ti minutter.

Næstved styrede løjerne i den første del af anden periode. Udeholdet fik udlignet til 20-20 og fra bjørneføring på 24-23 gik det helt galt. Næstved gik på et 11-0 run inden en Bears-timeout fik stoppet blødningen. Så gik Bears 10-0 til udligning 34-34. Bears var foran 40-38 ved halvlegspausen. Troy Franklin var ustoppelig i anden periode, hvor han scorede 12 point – han havde scoret 18 ved pausen, mens bjørnenes mest scorende var Michel Diouf, der satte otte i perioden.
I tredje periode satte Næstved hele fem trepointscoringer, og selvom Bears fulgte med til 52-53, var det grænsende til katastrofalt for hjemmeholdet, at Alexandar Vasic satte to treere og Philip Hertz en enkelt. Næstved fik slået hullet til 64-54 og førte 66-57 inden den sidste regulære periode. Næstved vandt perioden 28-17! Lige inden periodens afslutning fik Næstveds senegaleser Cheikh Sane sin fjerde fejl, og inden han nåede at blive skiftet ud, blev han idømt sin femte.
Fjerde periode blev en stor kamp for udligning for Bakken Bears. Bears havde store defensive problemet i den første del af perioden. Det gjorde, at Næstveds uhyggeligt effektive Troy Franklin kunne score 12 point i perioden. Næstved holdt føringen til 77-69, mens en treer af Thomas Lærke, et straffekast af samme, en scoring og to straffekastscoringer af Michel Diouf sikrede udligning. En tændt hal fik en mavepuster, da Franklin satte en dyb treer, mens Michel Diouf scorede og kort efter satte to straffekast til føring 81-80. Herefter blev det Franklins tur til at sætte to straffe – så Dioufs tur – 83-82. Alexander Bak satte en treer med godt 20 sekunder igen, og efter en timeout fik Bears – igen – smidt bolden ind til Diouf, der overraskende nok ikke blev fejlet, så han kunne dunke to point i kurven. Næstved fik ikke noget ud af de sidste sekunders angreb. Darris Santee, der efter Sanes fem fejl var største mand på banen fejlede ud med to minutter igen – herefter var Mathias Bak største mand for udeholdet, men også han kom hurtigt i fejlproblemer.
I overtiden var Bears størst og bedst. Bjørnene evnede at smide bolden ind til Diouf, som Næstved ikke kunne stoppe, og når det ikke var ham, var det Thomas Lærke, der satte sine skud. Lærke scorede ni point i overtiden, mens Diouf scorede fem. For Næstved var det fortsat Franklin, der forsøgte – han scorede syv point – men han løb trods alt tør for ammunition til sidst.
En fantastisk kamp fandt en, i Vejlby-Risskov Hallen, populær vinder. Næstved kæmpede virkelig for sagen og var meget tæt på at skabe overraskelsen og sende serien tilbage til Sydsjælland. Bakken Bears fik kvalificeret sig til DM-finalerne for 14. sæson i træk! Resultatet betød også at der med sikkerhed er medaljer til Bears – det er 20. sæson i træk det sker…
Næstveds sidste opgave i denne sæson bliver bronzekampen på hjemmebane mod Hørsholm, mens Bears har op til syv opgør tilbage – nemlig DM-finaleserien mod Horsens IC. Forum Horsens lægger gulv til finale 1 mandag den 18. april, mens Vejlby-Risskov Hallen bliver rammen om finale to onsdag den 20.

REFERAT

Efter et forrygende opgør fik Bakken Bears sejr i kamp nummer to i Arena Næstved. Bears var foran med hele 18 point i starten af tredje periode, men alligevel fik Næstved overtaget og kom foran 68-64 midt i fjerde periode. Bears sluttede dog af med et 13-3 run og vandt kampen 77-71.
Bears, der var uden en skadet topscorer Darko Jukic, spillede virkelig godt forsvar i første periode. Bears vandt perioden 22-8 – Næstved fik kun scoret to treere og en toer og virkede noget rådvilde. I anden periode var bjørnene stadig rimeligvis i kontrol, men Næstved fik fat angrebsmæssigt. Især Philip Hertz og Cheikh Sane var gode for hjemmeholdet i første halvleg, men Bears havde spredt scoringerne godt ud.
Bears nåede foran 54-36 i starten af tredje periode og havde stadig en solid afstand midt i perioden (56-41) inden Næstved gik på et 12-0 run! Bears holdt føringen til udgangen af tredje periode, hvor der stod 62-58 uden holdet dog havde fået momentum tilbage.
I fjerde periode var Caleb Walker banens bedste spiller. Han scorede Næstveds første 11 point. Det var således på hans layup, der gav Næstved deres største føring 68-64. Herefter var der en afbrydelse af kampen pga. scoringstavlenedbrud, og efter den afbrydelse fik Bears bedre fat. Thomas Lærke udlignede til 69-69 med godt to minutter igen, og efterfølgende scorede Troy Franklin hjemmeholdets sidste to point.
Mikkel Plannthin satte en meget vigtig treer og Bears fik endelig lukket af defensivt og Carles Bivia reelt lukket kampen med en treer. Endnu et forsvarsstop og en frit dunk af Michel Diouf med 20 sekunder igen blev kampens sidste. Herefter gav Næstved op og kampen sluttede 77-71.
Michel Diouf blev topscorer og toprebounder med 14 point og 8 rebounds, mens Mikkel Plannthin scorede 13 point. Carles Bivia, Shawn Glover, Morten Sahlertz og 25-års-fødselaren Thomas Lærke scorede hver 11 point.
Caleb Walker scorede 22 point, heraf 19 i anden halvleg, mens Philip Hertz og Cheikh Sane scorede 11 point hver, sidstnævnte tog hele 13 rebounds.
Kamp tre spilles torsdag i Vejlby-Risskov Hallen. Tip off er kl. 18.15.

Referat

Der er vel en hel del garvede Bakken-tilhængere, for hvem sæsonen først bliver interessant, når vi som i aften kommer frem til semifinalerne. Og her stod vi så i en situation, hvor begge hold have holdt pause i 11 dage siden den seneste kamp i kvartfinalen.

 

Og det er igen i sæsonen 2015-16 at Bakken Bears støder ind i Team Fog Næstved i semifinaleserien – bedst af fem.

 

Det var vel på forhånd forventet, at det ville blive en fysisk kamp med en masse fight og ikke infight under kurven i reboundspillet.  Og det var før kampen et tema blandt publikummerne i en velbesøgt Vejlby-Risskov Hal om dommerne fandt den rette linje og ikke mindst en konsekvent linje.

 

Kampen startede ganske lige med skiftende føringer – det var tydeligt, at der nu for alvor var noget på spil. Nervøsitet og en del brændte skud (bestemt også fra straffelinjen) prægede begge hold. Hjemmeholdet kunne dog afslutte de første 10 minutter foran 18-16.

 

I anden periode fortsatte kampen med høj intensitet og stor koncentration i begge lejre – dog hele tiden med Bakken Bears foran – og Team Fog Næstved hårdt kæmpende for at hænge på. Et par besynderlige kald til begge sider betød samtidig, at et par af hjemmeholdets spillere kom i fejlproblemer med tre fejl – og efterfølgende ophold på bænken.

 

Dog var det værterne, der kunne trække sig til pause foran med 5 point – foran 38-33. En lidt rodet første halvleg med nerve, vilje ….. men bestemt ikke fremragende spil.

 

Det var så i tredje periode, at kampen i realiteten blev afgjort. Bakken Bears var meget effektive i angrebet med flere rigtig gode præstationer – og i forsvaret meget opmærksomme og med en game-plan, der blev fulgt – med det resultat, at TFN virkelig skulle arbejde for sine point.

 

Det var tydeligt, at trænerteamet hos Bakken Bears havde forberedt sig grundigt og de skal have stor ros for en fornuftig og veldisponeret gameplan.

Bakken Bears fortjener stor ros for disse 10 minutter, og kunne bringe sig foran med solide 66-52 i en kamp, hvor Team Fog Næstved i stigende grad lod deres frustrationer gå ud over eget spil. Det er i sæsonen set flere gange – netop at Team Fog Næstved ganske enkelt bliver deres egen værste fjende med efterfølgende teknisk fejl m.v.

 

Og det var så også, hvad vi blev vidne til – både tekniske og usportslige fejl hos spillerne på banen og tekniske fejl blandt coaches. Ikke noget kønt syn.

 

Fjerde periode skulle stort set kun overstås. Coach Israel Martin valgte klogeligt at bruge bænken bredt med tanke på næste semifinale allerede på mandag i Næstved (sendes i øvrigt som TV-kamp på TV2 Sport fra kl. 18.05). Men alligevel stor ros til hjemmeholdet for at bevare koncentrationen over hele linjen.

 

For gæsterne fra Team Fog Næstved skal fremhæves Troy Franklin med 23 point (kampens topscorer) foruden Aleksander Vasic og Caleb Walker begge med 12 point.

 

Hos Bakken Bears var der flere virkelig solide præstationer – Thomas Lærke scorede 18 point, Carles Bivia 15 point og Shawn Glover samt Michel Diouf begge 14 point.

 

Næste kamp i Vejlby-Risskov Hallen er kamp tre, torsdag den 7. april med kampstart kl. 18.15.

 

Referat

Med en sejr på 91-67 kvalificerede Bakken Bears sig blandt landets fire bedste hold for 20. gang i træk. Siden sæsonen 1996/97 har Bears tilhørt medaljetagerne i dansk basketball.
Stevnsgade havde ellers meget større ære af kamp tre end holdet har haft af de første to. Der var mere bid i Nørrebroholdets forsvar og i anden halvleg begyndte angrebet også at flyde.

Det var ellers Bears der sad på begivenhederne inden halvlegspausen. Hjemmeholdets Thomas Lærke var totalt dominerende i første periode, hvor han scorede 11 point ud af sit holds første 18. Stevnsgade fulgte med til 13-10 midt i første periode, men et 12-2 run fik lukket spændingen ude af kampen. Bears foran 25-14 efter de første ti minutter efter 13 point af Lærke.

Hvor Lærke havde domineret første periode, var det Shawn Glover, der tog totalt over i anden periode. Han scorede hele 15 point og var sammen med Mikkel Plannthin og Darko Jukic hovedmændene bag et 17-0, der bragte føringen op på 44-15. Bears nåede efter et par rigtig gode aktioner sidste i anden periode – block af Mikkel Plannthin og et tip dunk af Darko Jukic foran 50-20 ved halvlegspausen.

Spænding var der ikke meget tilbage af, men hvis udeholdet frygtede at få en lussing som i de første to kampe, var det ikke at se. Bears startede ganske vist med et 7-0 run, men herefter var udeholdet bedst. Resten af periode vandt Stevnsgade 23-10. Især Jonel Palou gjorde det godt med 8 point i perioden.

Også i kampens sidste fjerdedel var udeholdet bedst. Bears kunne i få gang i forsvarsspillet, og det udnyttede bl.a Alonzo Brooks til at score otte point, mens også David Balaton gjorde det fint med 6 point. For Bears var Shawn Glover velspillende med otte point og han sluttede som topscorer med 23 point foran Thomas Lærkes 19. For Stevnsgade scorede Jonel Palou 15 point, mens Alonzo Brooks scorede 14.

Stevnsgade kan efter en virkelig god anden halvleg holde sommerferie med god samvittighed, mens Bears kan se frem til ti dages kamppause inden der venter DM-semifinaler mod Næstved, for anden sæson i træk.

Bakken Bears lykkedes med at spille i højt tempo og fik rimeligt fat i reboundspillet, og det gav endnu en sikker sejr i DM-kvartfinaleserien mod Stevnsgade og Bears kan nu kvalificere sig til DM-semifinalerne i mandagens tredje kamp.

Bears tangerede den største slutspilssejr i dansk basketballs historie med sejren på 52 overskydende point – en rekord holdet var et point fra i mandagens kamp 1.

Første periodes første halvdel var tæt og midt i perioden førte Nørrebrodrengene 11-10. Så sluttede spændingen imidlertid, da Bears gik på et 17-0 run. Første periode sluttede 29-16 og Bears havde ramt fem trepointscoringer.

Mønsteret med mange treere blev fulgt i de efterfølgende perioder, og ligeledes lykkedes det Bears konstant at trække fra. Bears førte 59-33 ved pausen og hele 96-46 efter 30 minutter. I tredje periode havde Bears et 23-1 run.

De første tre perioder var kendetegnet ved en fokuseret indsats med fornuftigt forsvar og højt tempo. Først i fjerde periode dalede tempoet og antallet af turnovers steg. Bears vandt 119-67.

Bears endte med at skyde 63% på treere (19/30) og vandt reboundspillet med 10 (37-27). Mest scorende var Carles Bivia med 28 point på knap 18 minutters spil (7/7 på treeren), mens Darko Jukic scorede 19 point og tog 9 rebounds. Shawn Glover scorede 14 point, Mikkel Plannthin 13 og Michel Diouf 13. Alle Bearsspillede spillede mellem 11 og 24 minutter.

For Stevnsgade var Bruno Cingala-Mata 17 point og han tog 17 rebounds. En velspillende David Balaton scorede 14 point.

Kamp tre er mandag – Bears har hjemmebane med tip off-tidspunkt kl. 18.15. Bears kan med en sejr kvalificere sig blandt de fire bedste hold i Danmark for 20. sæson i træk!

Referat

Bakken Bears åbnede i starten af oktober Basketligasæsonen 2015/16 med en sejr på 46 overskydende point (108-62) over Stevnsgade Supermen, og da slutspillet startede medio marts mødtes de to hold igen. Sejren blev ikke mindre denne gang – tværtimod – Bears vandt 117-66 over et Stevnsgadehold, der periodevist bed godt fra sig, men ikke kunne holde ved.

 

Stevnsgade fulgte med i kampens første fire minutter (til stillingen 9-8), men Bears gik på et 10-0 run og afgjorde reelt kampen. Darko Jukic var velspillende i kampens første periode med otte point ud af de første 19, og Michel Diouf fulgte op ved at score de næste seks af hjemmeholdets point. Stevnsgades bedste mand i starten var Alonzo Brooks, der scorede otte point i kampens indledende periode, men ikke kunne forhindre at hovedstadens hold var bagud 19-30 efter første periode.

 

Anden periode fulgte samme mønster som første. Bruno Cingala-Mata overtog styring af udeholdets angrebsspil, men selv hans udmærkede indsats kunne ikke matche en i øjeblikket meget velspillende Morten Sahlertz, der scorede 12 point i anden periode, som Bears også vandt 30-19. Plus 22 ved pausen.

 

Også efter pausen kom Bears bedst i gang og føringen voksede og voksede. Undervejs var stillingen 80-44 og 91-50, og perioden sluttede med fem point af Mathias Thibault og føring 96-56 til Bears.

 

I fjerde periode faldt tempoet og intensiteten og Stevnsgade skiftede noget ud undervejs. Bears vandt perioden 21-10 og kampen 117-66. En helt igennem solid start på en playoffs-serie, der spilles bedst af fem kampe. Næste akt opføres i Nørrebrohallen torsdag, mens kamp tre spilles mandag i Vejlby-Risskov Hallen.

 

Mest scorende for Bears var Morten Sahlertz, der scorede 22 point, mens Michel Diouf scorede 20. Thomas Lærke skød flot fra distanden undervejs til sine 16 point, mens Darko Jukic scorede 20 point, tog 6 rebounds og havde 5 assists. Chris Christoffersen og Carles Bivia scorede 12 point.

 

For Stevnsgade var Alonzo Brooks mest scorende med 17 point, mens Bruno Cingala-Mata scorede 12 point, suppleret med 7 rebounds, og Adrian Moss scorede 11 og tog 8 rebounds.

 

Referat

Bakken Bears sluttede Basketligaens grundspil med en sejr på 87-73 i Svendborg efter en kamp, der var væsentligt mere spændende end cifrene antyder. Bears slutter dermed grundspillet med 23 sejre og blot fem nederlag.

 

Kampen i Svendborg Idrætscenter startede med en masse scoringer og knapt så meget forsvar. Begge hold regnede skud i kurven og kampen var lige til 12-12 inden Bears kom på et lille run. Bjørnene kom foran 18-12, men Svendborg slap ikke og fik udlignet til 22-22 ved første periodepause.

 

Bears, der var uden Nicolai Iversen og Sebastian Åris – og med Shawn Glover på bænken i alle 40 minutter – fulgte godt med i starten af anden periode. Ved Bearsføring på 31-27 gik hjemmeholdet på et 8-0 run i en rigtig velbesøgt hal. Rabbits var i front 45-40 inden et par udskiftninger gav et 8-0 run til Bears. 48-45 ved pausen.

 

Også tredje periode var lige. Rabbits kom igen bedst fra start, bl.a via to treere af Darious Moten og kaninerne kom foran 59-52 inden det så var Bears’ tur til et run. 11-3 i den resterende del af periode og føring på 63-62 til Bears.

 

I fjerde periodes åbning var der langt mellem scoringerne. De første tre minutter blev der blot scoret to point og den tætte kamp varede indtil der var spillet 36 minutter, hvor Rabbits førte 69-67. Bears scorede takket være Mikkel Plannthins første treer og seks point af en utroligt velspillende Morten Sahlertz 13 point i træk til føring 80-69. Game over og slutteligt sejr på 87-73.

Morten Sahlertz var blandt de bedste spillere for Bears med 19 point og 7 rebounds. De knapt 31 minutter Sahlertz spillede vandt Bears med 30 overskydende point! Darko Jukic blev topscorer med 21 point, 6 rebounds og 5 assists, mens Michel Diouf scorede 17 point og tog 6 rebounds. Carles Bivia og Thomas Lærke scorede hver 11 point.

 

For Rabbits scorede Brandon Rozzell 19 point – heraf 15 i første halvleg – mens Darious Lee Moten scorede 15 point og Damian Ocana 12 point.

 

Bears åbner slutspillet med mandagens første kvartfinalekamp mod Stevnsgade. Kvartfinalerne spilles bedst af fem.