Sportsdirektøren tilfreds med truppen

Bakken Bears hentede før sæsonen Tylor Ongwae, Ryan Evans, Ryan Martin og Tobin Carberry til klubben. Nyerhvervelserne og den seneste annoncering af Chris Christoffersens forlængelse bringer den nuværende trup op på en total af 12 spillere. Dette gør truppen en smule smallere end den forgangne sæson, men det er ikke noget, der bekymrer sportsdirektør, Michael Piloz.

”Jeg er meget tilfreds med den nuværende trup. Vi har et rigtig homogent hold. Truppen, som den ser ud nu, er lidt smallere end forrige sæson, men vi har dog fået de spillertyper, vi ledte efter. Der er kommet lidt mere størrelse på holdet end sidste år. Planen har været at justere spillestilen en lille smule, og det har vi rekrutteret spillere i forhold til.”

Sportsdirektøren er meget fortrøstningsfuld med hensyn til kvaliteten og bredden af spillertruppen forud for den nye sæson, men han udelukker samtidig ikke, at det kan blive nødvendigt at forøge bjørnekuldet på et senere tidspunkt.

”Vi har ikke definitivt lukket ned for potentielle handler endnu. Vi har en enkelt plads tilbage til en udenlandsk spiller, som vi ikke har brugt endnu. Hvis den rigtige type dukker op, så er det ikke utænkeligt, at vi slår til. Men som det ser ud lige nu, så kører vi med den trup, vi har.”

Bakken Bears kan udover at hente en udenlandsk spiller mere til truppen vælge at benytte sig af nogle af sine spillere med dobbeltlicens fra EBAA-holdet, der ligeledes spiller i Basketligaen.

 

ArticleDelux 1
BEARS FÅR FØRSTE SEJR
14 okt 2026

BEARS FÅR FØRSTE SEJR

Bakken Bears fik sin første sejr i sæsonens FIBA Europe Cup, da det blev...
BEARS GØR KLAR TIL NÆSTE EUROPÆISKE OPGAVE
13 okt 2026

BEARS GØR KLAR TIL NÆSTE EUROPÆISKE OPGAVE

Næste onsdag venter endnu en europæisk kamp for Bakken Bears, når holdet tager imod...
BEARS JAGTER DE FØRSTE EUROPÆISKE POINT
12 okt 2026

BEARS JAGTER DE FØRSTE EUROPÆISKE POINT

Onsdag venter endnu en europæisk opgave for Bakken Bears, når holdet gæster schweiziske Lions...
SIKKER SEJR OVER CIMBRIA
10 okt 2026

SIKKER SEJR OVER CIMBRIA

Tre dage efter skuffelsen og nederlaget mod SL Benfica kom Bakken Bears tilbage på...
NEWS ARCHIVE