Stjerneholdet fejrer sin 50. sæson

I forbindelse med kampen mod Randers Cimbria vil Bakken Bears hylde et legendarisk hold, hvoraf mange spillere har en fortid på Bakken Bears-holdet (inden det hed Bakken Bears, dog). Stjerneholdet runder sin sæson nummer 50 som samlet hold, og i den anledning har holdet beskrevet sig selv.

—

Stjerneholdet indledte sin succeshistorie i sæsonen 1970-71. 2019-20 markerer således holdets 50. sæson, hvor Stjernerne i hele perioden har båret på rødderne fra opbygningen og videreførelsen af ABF/Skovbakken/Bakken Bears.

I årenes løb har 60 spillere – landsholdsspillere, 1. divisionsspillere og motionister – haft den ærefulde titel: Stjernespiller.
Aktuelt består holdet af 14 aktive Stjerner med en gennemsnitsalder på 71,5 år – heraf er 5 spillere over 75.

Holdet træner stadig intensivt en gang om ugen, inden man bagefter slutter aftenen på café – en del af et også rigt socialt liv, der omfatter jule- og sommerfester, mærkedage, ture mv.

Holdet spillede i 25 år 353 kampe i Danmark med et fyldt pokalskab, men har siden 1994-95 kun spillet i udlandet, da danske klubber ikke længere havde mod til at lægge krop til Stjernernes tryllerier.

Hvert år deltager holdet f.eks. i World Basketball Association of Star Teams’ finaleserie, hvor Stjernerne rutinemæssigt vinder pokalen.

I anledning af jubilæet har Komitéen for NBA’s All Star Teams indbudt Stjerneholdet til en opvisningskamp i Madison Square Garden i New York med disse startere: Stephen Curry, Kawhi Leonard, Kevin Durant, Nikola Jokic og Damian Lillard. Stjernerne har imidlertid høfligt, men bestemt takket nej. Begrundelsen er, at holdet foretrækker en virkelig hård træningssession. Den største modstand får Stjernerne jo kun, når de spiller mod sig selv!

Blandt Stjernernes mange dyder er deres kreativitet og innovative evner. Et par eksempler her:

I sæsonen 1992-93 blev Ann Busch som holdets første og hidtil eneste kvindelige spiller optaget på Stjerneholdet – efter tilladelse fra JBBF, og hun var en markant center til træning og kampe.

Allerede for mange år siden opfandt og udviklede Stjernerne 3 mod 3-spillet til 1 kurv. På det seneste har holdet givet FIBA lov til at kopiere spillet med titlen: ”FIBA 3X3”. Stjernerne er tilfredse med, at FIBA 3X3-basketball kommer med på det olympiske program i 2020.

 

Stjerneholdet1 e1570537826847
ONSDAG ER DER IGEN KAMP
26 sep 2026

ONSDAG ER DER IGEN KAMP

Det er der, når Gladsaxe gæster Sparekassen Danmark Basketball Center. Gladsaxe er netop rykket op...
DE STORE BJØRNE MOD DE SMÅ BJØRNE
25 sep 2026

DE STORE BJØRNE MOD DE SMÅ BJØRNE

Søndag gæster Bakken Bears Sparekassen Danmark Basketball Center, hvor hjemmebaneholdet Bears Academy byder op...
BEARS ÅBNER LIGAEN MED EN SEJR
24 sep 2026

BEARS ÅBNER LIGAEN MED EN SEJR

Bakken Bears åbnede sin 2026/27-sæson i Basketligaen med en sejr over Horsens IC. Bears...
JAGTEN PÅ NYE TRUMFER
21 sep 2026

JAGTEN PÅ NYE TRUMFER

Så er der endelig basket i Sparekassen Danmark Basketball Center igen, når Bakken Bears...
NEWS ARCHIVE