Hjemmeholdet bed fra sig i Nørrebrohallen mandag aften, men Bakken Bears endte alligevel med at løbe med sejren på 79-96 og er dermed stadig ubesejrede i Basketligaen.

Allerede fra kampens start viste hjemmeholdet, at de på denne aften ville være med til at spille om sejren. Anført af en velspillende Zeke Moore, der scorede ni tidlige point, skabte hjemmeholdet en føring på 16-5, til stor begejstring for tilskuerne, der heldigvis var tilbage i hallen.

De aarhusianske bjørne svarede dog hurtigt igen, især i kraft af en Marvelle Harris, der virkelig var i spillehumør, samt Thomas Lærke, der havde indstillet kanonen udefra. Den amerikanske guard havde 18 point inden pausen, og ramte begge sine tre’er-forsøg. Thomas Lærke fulgte godt trop med fire tre’ere, og den velskydende guard ramte fem af otte forsøg fra langdistancen i hele kampen. Det hjalp Bakken med at udligne fem minutter inde i anden periode og tage en føring på 42-50 ved pausen.

Hjemmeholdet lagde sig dog langt fra ned og Moore og især en virkeligt velskydende Jacob Hoffman sørgede for at Nørrebroholdet holdt kampen tæt langt ind i fjerde periode. Hoffman satte seks af ni tre’ere i kampens første 32 minutter og havde 25 point, da der på tavlen stod 70-71 med otte minutter igen.

På det tidspunkt ramte hjemmeholdet dog en periode, hvor bolden ikke ville i kurven, måske ansporet af et Bakken-forsvar, der skruede en smule op for intensiteten. Samtidig trådte Michel Diouf til for gæsterne med to tre’ere og da Marvelle Harris og Jarred Ogungbemi-Jackson tilføjede en tredje og en fjerde, stod der fire minutter senere 70-86 på tavlen og kampen var afgjort.

Slutresultatet blev 79-96 og med det resultat er Bakken Bears fortsat ubesejrede i Basketligaen, mens theView Copenhagen er næstsidst, med fire point for 16 kampe, efter at have mistet fire point i tabellen, da de blev taberdømt efter at have brugt en ulovlig spiller.

Bakkens næste opgave er pokalsemifinalen i Næstved lørdag, efterfulgt at en tur til Rusland i FIBA Europe Cup torsdag 27. januar.

Topscorere

theView Copenhagen: Jacob Hoffman 27, Zeke Moore 18, Hanibal Salomon 9
Bakken Bears: Marvelle Harris 21, Thomas Lærke 18, Darko Jukic 16

Statistik: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/DBBF/1905450/bs.html#ASFSK

Billede: Per Bille / Ry FotoBakken nedkæmpede flot kæmpende københavnere

Når Bakken Bears onsdag eftermiddag møder tyrkiske Bahcesehir i FIBA Europe Cup, bliver det ikke bare en kamp om at holde sig inde i spillet om knockout-runderne.

Det bliver også en kamp, som vores center, Michel Diouf, kommer til at huske for evigt, ligegyldigt hvordan den ender.

Det er nemlig kamp nummer 300 i Bears-trøjen for den 32-årige senegaleser.

Michel Diouf startede sin tilværelse i Bakken Bears i 2015, da han kom til fra spansk basketball.

Siden da er det blevet til 299 kampe, fem danske mesterskaber, fire gange guld i pokalturneringen og tilmed rollen som en af de største fanfavoritter.

Dioufs kamp nummer 300 starter således onsdag eftermiddag kl. 15.00, når Bears spiller en hammervigtig kamp i anden runde af FIBA Europe Cup ude mod tyrkiske Bahcesehir.

Kampen kan ses på storskærm i PV – Kaffe & Cocktails på Rosensgade her i Aarhus eller streames på FIBAs YouTube-kanal – se den herunder:

[yotuwp type=”videos” id=”FQO2fA3e2HE” ]