Referat

Bakken Bears tabte fjerde kamp i træk i FIBA Europe Cup efter 67-81 i Yuzhne, Ukraine. Bears førte 37-33 ved halvlegspausen, men kunne ikke dække lige så godt op i anden halvleg, hvor udeholdet scorede 48 point.

Khimik kom til kampen med en 9-0 record i FIBA Europe Cup, og er også efter kampen ubesejrede i turneringen. Hjemmeholdets glimrende guard Branden Frazier spillede virkelig en god kamp med 24 point, 4 rebounds og 7 assists. Størstedelen af denne statline kom efter pausen.

Første halvleg var meget lige. Thomas Lærke ramte fire treere på fire forsøg i første periode, og var udeholdets bedste spiller. Bears førte 37-33 ved pausen efter en virkelig god forsvarsindsats.

Tredje periodes start var ikke blændende og Khimik scorede de første ni point – Petrov og Frazier dominerede for Khimik. Bears kom imidlertid godt igen og førte 45-44 midt i periode, men et 16-4 run til Khimik afgjorde kampen. Bears kom aldrig tættere på end seks point og kunne således ikke skabe spænding.

Thomas Lærke blev mest scorende for Bears med 20 point, mens Michel Diouf scorede 10.

Næste opgave for Bears er søndagens hjemmekamp mod Svendborg Rabbits, mens næste kamp i FIBA Europe Cup er imod Juventus i Aarhus. Litauerne vandt kæmpestort mod Mons (103-65) og er således i hopla inden turen til Jylland.

Referat

Bakken Bears kom i menneskehænder i onsdagens kamp mod det ukrainske tophold Khimik Yuzhne. De forsvarende ukrainske mestre spillede ekstremt disciplineret i en fysisk hård kamp, og Bears kunne ikke ramme fra distancen i en kamp, hvor der skulle kæmpes mere end normalt for at få de rigtige positioner i angrebet.

Forsvarsmæssigt gjorde Bears det i perioder ganske fint. 75 point til Khimik er ingen skandale, om end en smule for meget hvis man gerne vil vinde kampen. Omvendt er 51 point alt for lidt, hvis man skal være med. Bears ramte kun 11,5% af sine trepointskud (3 for 26) mod gæsternes 36,7%. Samtidig tog udeholdet otte rebounds mere end Bears (40 mod 32). De to statistikker gjorde en afgørende forskel i kampen.

Khimik var – bortset fra den allerførste scoring – foran hele kampen. Efter første periode førte ukrainerne 19-11, men Bears fik hevet godt igen. Bears var kun bagud 26-27 med 3 minutter og 30 sekunder tilbage af anden periode, men så knækkede filmen fuldstændigt. De næste fem minutter – henover halvlegspausen – scorede Khimik 17 ubesvarede point (ni point før pausen – otte efter), og det kom Bears aldrig tilbage fra.

Bears fik skåret ukrainernes føring til ti point (41-51), men spænding om resultatet kom der aldrig. Khimik leverede kampens andet run på et tociffret antal point (10-0 til 61-41), og så var resten kosmetik.

Tilbage sad at nyde den disciplinerede og velforberedte ukrainske hold, der viste hvorfor holdet blot har tabt en eneste af holdets 20 første kampe i denne sæson. Bears derimod skal tilbage i taktiklokalet og finde modtræk inden returopgøret om en god måneds tid. Inden da venter udekampe i FIBA Europe Cup mod litauiske Juventus og belgiske Mons.

Men inden der er tid til igen at tale om Europa Cup, skal Bears dog igennem en pokalsemifinale på lørdag, en juleferie og et par kampe i Basketligaen.

Pokalsemifinalen er imod Randers Cimbria og spilles lørdag kl. 15.00 i Vejlby-Risskov Hallen.

I onsdagens kamp var Michel Diouf mest scorende (13 point) og bedste rebounder (7 rebounds). Darko Jukic scorede 12 point og tog fire rebounds, mens Chris Christoffersen scorede 10 point og supplerede med fem rebounds.

For Khimik scorede Matthew Shaw 19 point og han supplerede med seks rebounds. Brandon Frazier nåede en double-double (12 point og 10 rebounds – men også syv turnovers). Oleksandar Antypos scorede også 12 point.