Overbevisende sejr i kvalifikationsfinale

Fredag aften klokken 19.00 mødte Bakken Bears det belgiske hold Belfius Mons-Hainaut. Det var finalen i Champions League-kvalifikationens Gruppe A. For begge hold, var det uden tvivl sæsonens vigtigste kamp. Kampen blev igen spillet for lukkede døre på neutral grund i Nicosia, Cypern. Begge hold kom til kampen med sikre sejre fra den første kvalifikationsrunde to dage tidligere.

Bears’ trænerteam stillede til start med de samme fem spillere, som startede kampen mod Hapoel Tel Aviv i onsdags:

5. Ryan Evans
8. Darko Jukic
11. Michel Diouf
12. Tylor Ongwae
55. Justin Dentmon

1. quarter (19-22)
På mange måder mindede kampens forløb om kampen mod Hapoel. Bears kom godt fra start med to hurtigere layups af Michel Diouf og Ryan Evans, og så stod der 0-4 til bjørnene efter kun 40 sekunders spil. Herefter kom belgierne bedre med, og førte med 5 point med knap tre minutter tilbage af 1. quarter. Bears-spillerne steppede dog op mod slutningen af perioden, og kunne gå ind til 2. quarter med en trepoints-føring ved stillingen 19-22

2. quarter (12-20)
Kampen fortsatte med at være meget jævnbyrdig fra starten af 2. quarter. Men cirka halvvejs inde i perioden begyndte Bears så småt at trække væk fra Mons-Hainaut. Med fem minutter tilbage havde bears et forspring på 4 point, som voksede til 11 point ved udgangen af 2. quarter, da der stod 31-42.

3. quarter (14-26)
Efter 1. halvleg fortsatte Bears-spillerne takterne fra 2. quarter og blæste belgierne bagover. Efter to og et halvt minuts effektiv spilletid var forspringet allerede vokset fra 11 til 19 point. Perioden sluttede ved stillingen 45-68, og Bears kunne dermed gå ind til kampens sidste 10 minutter med en solid føring på 23 point.

4. quarter (26-18)
I kampens sidste quarter havde Bears-spillerne lidt svært ved at holde det høje tempo fra de to foregående perioder. Det betød, at belgierne kom bedre med i kampen og fik barberet Bears’ forspring ned fra 23 point til 14 point med 2 minutter og 41 sekunder tilbage af kampen. Men det var alt for sent for Mons-Hainaut. Der var aldrig tvivl om kampens udfald, som endte med en sejr på 71-86 til bjørnene fra Aarhus.

Referat

Dette var så sidste kamp i denne omgang i Bakken Bears deltagelse i FIBA EUROPE CUP.

Efter 6 flotte sejre i grundspillet, har mellemrunden budt på langt mere kvalificeret modstand – spændende kampe, som Bakken Bears uden tvivl har lært ganske meget af – og får gavn af i slutspillet (det så vi allerede i pokalfinalen mod Horsens).

Dette skulle så i øvrigt vise sig at blive en både velfortjent sejr (efter en neglebidende afslutning), en spændende kamp – med svingende præstationer fra begge sider.

Bakken Bears startede dybt koncentrerede, vel organiseret og med flot sammenspil – foruden et solidt forsvar med god kommunikation. Eneste minus var et par dumme og unødvendige fejl i en periode, hvor Bakken Bears klart var bedst og kunne afslutte de første 10 minutter foran med 25-12.

Det med de svingende præstationer blev tydeliggjort i anden periode, hvor hjemmeholdet specielt spillede uklogt i forhold til RIGTIG mange personlige fejl. Fejlstatistikken viste sidst i perioden 14 til hjemmeholdet og kun 7 til gæsterne fra Belgien. I anden periode var det et forvandlet hold, som Bakken Bears havde meget vanskeligt ved at matche – gæsterne var ganske enkelt klogere end Bears.

Gæsterne vandt anden periode med hel 32 mod 13 og førte altså 38-44… pludselig ændrede stemningen sig i hallen og kaffe/kage i pausen blev indtaget noget trist og frustreret.

Men pendulet svingede tilbage efter pausen – nu var det igen hjemmeholdet, der viste sig fra deres bedste side. Ikke mindst Darko Jukic, Carles Bivia – men også Nicolai Iversen var fremragende. Det skal bemærkes, at Bears først fik den første fejl i perioden efter 6½ minut (mon ikke coach Martin havde indskærpet dette i halvlegen).

På alle måder en fantastisk periode af Bakken Bears i begge ender af banen, der betød en fornyet føring på 63-59 – og smilene var vendt tilbage i en stemningsfyldt Vejlby Risskov Hal.

De sidste 10 minutter skulle blive lige præcis så spændende, som man kan ønske sig – og så især med hjemmeholdet, der kunne trække det længste strå.

Kampen bølgede frem og tilbage i en periode, hvor ikke mindst gæsternes nr. 6 – Robert Arnold – var en evig trussel, som stort set scorede efter behag. Vores egen Michel Diouf havde i de første tre perioder været bemærkelsesværdigt anonym (altså foruden de fire fejl, som han havde tilranet sig) – men pludselig havde han tre scoringer i træk, hvor kampen skiftede over til at have Bakken Bears i front.

Efter den femte fejl måtte han så se til de sidste to minutter fra bænken – men her var det så, at Darko Jukic viste sin store klasse – sit store potentiale. To gange drivede han mod kurven til flotte scoringer og til sidst (med 2½ sekund tilbage – hvor kampen var helt lige) det samme med det resultat, at han blev tilkendt to straffe.

Han scorede på det første – og Bakken Bears var nu foran med 82-81.

Og så ville han forsøge at ramme ringen på det sidste straffekast (altså uden at score) for at undgå spilstop. Men han var uheldig ikke at ramme ringen = timeout til Belfius Mons med 2½ sekund på kampuret.

Belgierne fik sat spillet op – men fra stor afstand missede de deres sidste skud – og publikum og hjemmeholdets spillere kunne bryde ud i jubel.

Endelig en sejr til Bakken Bears i mellemrunden.

For gæsterne var det som allerede nævnt Robert Arnold med 32 point – foruden Andre Collins med 16 point og Amaury Gorgemans med 10 point, der var toneangivnde.

For hjemmeholdet var de mest scorende Darko Jukic med 23 point, Carles Bivia med 18 point og Michel Diouf med 10 point.

Næste hjemmekamp er på mandag den 8. februar kl. 18.15 mod Randers Cimbria

Referat

Bakken Bears fik belgisk topbasketball at føle i tirsdagens kamp i tredje runde i FIBA Europe Cup. Belfius Mons-Hainaut vandt 90-66 efter at have været foran hele kampen. Bears var med til midt i tredje periode, men havde ikke noget svar da Mons rykkede fra.

For mange turnovers kostede dyrt i start, hvor Mons hurtigt kom foran 10-3, 14-5 og 18-7, men bjørnene fortsatte med at spille hårdt, og kom langsomt bedre med i kampen. Robert Arnold scorede sit 10. point til føring 22-12 til hjemmeholdet inden Bears sluttede halvlegen med syv ubesvarede point, heraf to dunks af Darko Jukic og en sidsteøjebliks trepointscoring af Michel Diouf. 22-19 til Mons.

I anden periode fulgte bjørnene også fint med selvom Andre Collins åbnede med en trepointscoring. Bears scorede seks point i streg og udlignede til 25-25. En uheldig sekvens med en turnover efterfulgt af en usportslig fejl kostede fire point til hjemmeholdet, og Bears fik aldrig kontakt igen om end det var tæt på. 41-33 ved pausen, men optimisme i Bearsomklædningsrummet efter at have fulgt godt med i reboundsspillet og svaret godt igen efter den dårlige start.

Efter pausen var Michel Diouf flyvende i angrebet. Han scorede syv af de første ti point – og Mikkel Plannthin supplerede med en treer. Fra 50-40 scorede Bears syv point i træk, så stillingen midt i perioden var 50-47. Så viste to Monsspillere virkelig deres niveau. Amaury Gorgemans og Austin Nichols fik gang i scoringsmaskinen og Bears begyndte at misse. Et 9-1 run af hjemmeholdet blev fulgt op af flere missede skud fra Bears og perioden sluttede 69-52.

Fjerde periode var uden den spænding, der kendetegner en optimal basketballkamp, og selvom Thomas Lærke smed seks point på tavlen var Bears ikke i nærheden af at true belgierne. Kampen sluttede 90-66.

Statistikken viser at Bears var fint med i reboundspillet (33-32 til Mons), men hvis aarhusianerne skal være med i sådan en kamp, skal trepointskuddene rammes. Bears skød blot 4/21 (19,0%), hvor hjemmeholdet score 8/19 (42,1%). Så hjalp det heller ikke at straffeprocenten var pauver (10/19 – Mons skød 16/16).

Næste kamp for Bears er pokalfinalen imod Horsens IC lørdag, mens det onsdag i næste uge gælder en tur til Ukraine og kamp imod Khimik Yuzhne. To yderst svære opgaver.