BEARS UDE AF POKALTURNERINGEN
Det blev et nederlag af allersnævreste slags, da Horsens IC og Bakken Bears tørnede sammen i søndagens pokalsemifinale. HIC vandt 90-89 og kvalificerede sig dermed til finalen mod enten Næstved eller Hørsholm.
Semifinalen startede ellers med en 7-0 føring til Bears, men det var også det eneste udeholdet var med i første halvleg. Horsens IC pressede Bearsspillerne, og aarhusianerne havde ikke svar på tiltale. Horsens IC indhentede Bears ved 7-7 og nåede endda foran 19-13 inden Bears fik reduceret en smule. 21-17 efter ti minutter. I anden periode startede HIC med et 7-0 run og nåede endda foran med 23 point (54-31) i slutningen af anden periode. 55-36 ved halvlegspausen.
Det lykkes HIC at holde føringen midt ind i tredje periode, men herfra går Bears på et imponerende flot run. Fra 68-50 til hjemmeholdet scorer Bears 13 af de næste 16 point og med et par treere i det sidste minut af perioden og et layup af dagens fødselar Krisjan Kitsing har Bears reduceret til 74-71.
HIC starter med at score fjerde periodes første syv point, men igen kommer Bears igen. Mike Gesell rammer en treer, så HIC-føringen blot er på et enkelt point (84-85), men Adama Darboe scorer fem point, så Bears faktisk bringer sig foran for første gang siden første periode. Desværre ville Lawrence Alexander det anderledes og et layup og et straffekast, mens Bears kvitterede med en turnover og et brændt skud – sejr til HIC på 90-89.
Topscorer for Bears var Mike Gesell med 22 point, mens Thomas Lærke og Michel Diouf hver scorede 18. DeVaughn Akoon-Purcell supplerede med 14 point. For HIC scorede Vedran Borovcanin 20 point, mens Lawrence Alexander scorede 18.
Næste kamp for Bears er allerede tirsdag, hvor BC Aris venter i Basketball Champions League. Tip off kl. 18.30 i Ceres Arena.
Første liganederlag i Horsens
I en kamp der længe så afgjort ud, fik Bakken Bears skabt spænding, men desværre kostede en turnover dyrt og Horsens fik fra straffelinjen afgjort topopgøret til sejr til hjemmeholdet, der vandt 104-98. Dermed fik Bears sæsonens første nederlag.
Det blev en kamp uden ret meget forsvar. De to hold scorede i alt 62 point i første quarter – HIC flest med 32. I anden periode fik HIC et 9-0 run i den sidste del af periode, men ud over det, var Bears fint med. Hjemmeholdets Myles Mack scorede 18 point i første halvleg, som HIC vandt 57-51.
Anden halvleg så længe ulige ud med HIC, der cruisede imod en stor sejr. Hjemmeholdet førte 84-66 og nåede foran med hele 20 point i fjerde quarter (91-71 med godt syv minutter igen). Herefter var det Bears’ DeVaughn Akoon-Purcell, der tur i sine skud. Han ramte fem trepointscoringer og satte i alt 21 point på tavlen i de sidste ti minutter! Det lykkedes Bears at skære HICs føring til 99-96, men tættere på kom Bears ikke.
Mest scorende for Bears var DeVaughn Akoon-Purcell med ligaens indtil videre højeste i denne sæson, 36 point, som han supplerede med otte rebounds. Mike Gesell scorede 17 point, suppleret med seks rebounds, mens Dwayne Benjamin scorede 15 point.
For HIC scorede Myles Mack 33 point – ligaens næsthøjeste i denne sæson. Iffe Lundberg spillede en flot anden halvleg og nåede i alt 21 point.
Bears spiller næste gang tirsdag på udebane mod de slovenske mestre fra Helios Suns. Næste Basketligakamp spilles torsdag i Vejlby-Risskov Hallen. Modstanderen er Randers Cimbria – et af de i øjeblikket bedste hold i Basketligaen.
Referat
Det blev kun lige ved og næsten for Bakken Bears i den syvende DM-finale. Horsens IC vandt 84-78 og kunne lade sig krone som danske mestre 2015/16 – klubbens sjette DM og det andet i træk.
HIC startede bedst og nåede foran 11-5 og 19-13 efter en start, hvor Bears ikke fik fat i forsvarsreboundene. Heldigvis var Bears godt skydende og ramte hele fem treere i første periode, hvor Bears kom foran 21-19 efter seks point af Darko Jukic og fem af Shawn Glover. HIC nåede foran 26-25 efter første periode.
I anden periode havde Bears problemer med at få stoppet drives fra især Iffe Lundberg og Nimrod Hilliard. Alligevel var Bears kun bagud med tre point ved pausen – 43-40. Igen skød Bears godt udefra – tre treere i perioden.
Tredje periode startede med at Bears fik nogle stops og fik løbet nogle fastbreaks i kurven. Darko Jukic dunkede Bears foran 48-45 og udeholdet havde momentum. Det svingede imidlertid hurtigt den anden vej med et 8-2 run af HIC. Og fra 55-55 løb Horsens på endnu et run – denne gang 9-0 inden Morten Sahlertz reducerede til 58-64 med tredje periodes sidste scoring.
I fjerde periode halsede Bears hele tiden lidt efter. Bears havde fået bragt en del af HICs profiler i fejlproblemer, men fik ikke for alvor udnyttet situationen. Et par gange var Bears ikke dygtige nok til at tippe angrebsrebounds i kurven , bl.a ved 70-74 hvor både Shawn Glover og Michel Diouf havde et tip til reducering. Og da Carles Bivia udgik med en skade med 2 minutter og 30 sekunder igen havde Bears ikke flere våben og HIC vandt 84-78.
Mest scorende for Bears var Darko Jukic og Shawn Glover, der begge scorede 17 point, mens Nimrod Hilliard og Iffe Lundberg scorede hhv 22 og 21 for HIC.
Bakken Bears kan se tilbage på en sæson, der indeholdt rekordmange kampe – 57 stk. Sæsonen indeholdt også en pokaltitel for første gang i tre sæsoner og et avancement til anden runde i FIBA Europe Cup.
Referat
En fantastisk medrivende sjette finalekamp i en enestående kulisse kulminerede for Bakken Bears i fjerde quarter, hvor alt gik op i en højere enhed. Bakken Bears vandt kampens sidste fjerdedel 25-4 og dermed kampen 101-86. Nu venter en spændende begivenhed på mandag, når Forum Horsens lægger gulv til DM-finale 7!
Horsens IC startede ellers kampen bedst. Marquis Addison ramte to hurtige treere. Bakken Bears fulgte med til 13-14 – takket være fine scoringer af bjørnenes bedste spiller i første periode, Shawn Glover – inden et 8-0 run til Horsens truede med at knække kampen. Fra 15-24 scorede Bears seks point i træk inden HIC sluttede perioden med fem point. 29-21 til HIC efter første periode.
I anden periode kom Bears igen godt med. HIC førte med ti point kort inde i perioden (33-23), men godt insidespil af Michel Diouf og en treer af Morten Sahlertz sikrede reducering til 35-36. HIC rykkede igen fra til føring 46-37 og igen truede udeholdet med at afgøre kampen. Morten Sahlertz ramte to treere, men finaleseriens indtil videre bedste spiller Nimrod Hilliard svarede igen med to treere til at bringe HIC foran 54-47. Bakken Bears sluttede dog bedst med fem point af Thomas Lærke og Mikkel Plannthin udlignede til 54-54. Det var en første halvleg med fantastisk angrebsspil – Bears skød 7/11 bag trepointlinjen, mens HIC havde ramt 9 af 16 forsøg ved pausen.
Efter en lidt tøvende start på tredje periode, var det Bears der først fik hul på bylden. To treere af Carles Bivia bragte Bears foran 60-56, men et par ellers gode angreb gav ikke bonus og så nåede HIC foran igen. Horsens bragte sig foran 76-70 og 82-74 inden Michel Diouf sluttede perioden på slutsignalet – reducering til 82-76.
Stemningen i den fyldte hal var fantastisk og selvom holdene havde svært ved at score, så er der (næsten) garanti for spænding når de to hold mødes. De første fire minutter endte 4-2 til Bakken Bears og først da Mikkel Plannthin med en toer og en presset treer bragte Bears foran troede hjemmeholdets fans for alvor på sejren. Bivia fulgte op med endnu en treer inden Hilliard ramte to straffekast. Stillingen var 90-86 med fire minutter igen og herefter fik udeholdet lukket ned for Horsens. Godt reboundspil og godt forsvar fra hjemmeholdet og manglende holdspil fra Horsens gjorde at Bears vandt de sidste fire minutter 11-0!
Carles Bivia spillede en fantastisk kamp med 25 point, fem rebounds og 6 assists. Michel Diouf scorede 20 point og tog 8 rebounds. Darko Jukic scorede 14 point, mens Morten Sahlertz scorede 10 og tog seks rebounds.
For Horsens IC scorede Nimrod Hilliard 25 point og han supplerede med fire rebounds og fem assists. Marquis Addison scorede 20 point og havde fem assists. Vedran Borovcanin scorede 14 point, mens Brian Fitzpatrick scorede 10 point.
Referat
I den femte finalekamp var Horsens IC på alle parametre det bedste hold – det mest aggressive, det mest tændte, det hold, der spillede bedst sammen og det hold der havde klart mest succes i begge ender af banen. HIC vandt en knusende stor sejr på 101-64 og kan nu tage DM-sejren i den sjette finalekamp på torsdag i Vejlby-Risskov Hallen.
HIC bragte sig foran 8-0 i en indledning, hvor det eneste Bears forsøgte var afslutninger langt fra kurven. Baye Keita scorede fem af sit holds første otte point, og først i det fjerde minut kom Bears på tavlen, da Michel Diouf ramte en lang toer. HIC gav dog ikke initiativet fra sig og bragte sig foran 16-5 efter aggressivt spil af Nimrod Hilliard, der kandiderer til at blive finaleseriens bedste spiller. Bears ramte et par treere i slutningen af periode blot for at se HIC scorede de sidste fire point til føring 26-15.
I anden periode forsøgte Bears i lidt højere grad at dække deres mand, og fik også enkelte stop, men alligevel kunne Nimrod Hilliard dominere i angrebsspillet. Hilliard scorede otte af sit holds første 14 point i periode, og det var hans fortjeneste at HIC nåede foran 40-23 inden Bears fik givet en lille smule igen. 50-35 ved pausen efter en buzzer beater af Shawn Glover.
Der blev givetvist talt forsvar i bjørnenes omklædningsrum, men var forsvaret dårligt i første halvleg, blev det direkte elendigt i tredje periodes start. HIC scorede på alle holdets angreb og scorede 19 point på de første fem minutter, og så var muligheden for et Bears-comeback ikke muligt. Fra 69-46 scorede HIC ti point i træk og så nærmere det sig ikke bare et nederlag, men en ydmygelse. Bears fik reduceret til 52-79 inden sidste periode. Og her fortsatte elendighederne. Bears fik kun scoret 12 point imod hjemmeholdets 22 og HIC vandt 101-64.
Shawn Glover var bedste Bearsspiller med 18 point på sine 10 skud og Bears tabte kun med fem point i de 19 minutter han var på banen. Darko Jukic scorede 10 point og var den anden Bearsspiller med tociffret antal point. For HIC scorede Hilliard 23 point, mens Iffe Lundberg scorede 22.
Referat
Forud for denne kamp 4 var det så Horsens IC, der måtte påtage sig favoritværdigheden – men de mest erfarne i en særdeles velbesøgt Vejlby-Risskov Hal var godt klar over, at det kunne ”gå begge veje”
Kampen startede med hjemmeholdet, der kom bedst fra start og efter få minutter havde de bragt sig foran med 14-2. Godt forsvar, fight, koncentration stod tydeligt at lyse i ansigterne på de fem startere fra Bakken Bears. Og et noget frustreret gæstende hold fra Horsens blev klogt hjulpet af en timeout efter 5½ minut.
Herefter vendte billedet – nu med HIC i mere kontrol. Og gæsterne afsluttede med en vigtig 3’er til stillingen 20-17 efter de første 10 minutter.
Som kampen skred frem var det tydeligt for begge hold, at der var meget på spil. Specielt var der en smule nervøsitet hos flere spillere fra Bakken Bears – tydeligt blandt andet ved straffekast, som ikke ville lykkes.
Det var fantastisk for alvor at få Darko Jukic ind i finaleserien – han spillede en fremragende kamp. I denne anden periode var det som om, at specielt angrebsspillet for Bakken Bears stivnede og blev forkrampet (som set flere gange i løbet af sæsonen) – kreativiteten manglede og det fungerede bare ikke. Og derfor var det også fortjent, at Horsens IC bragte sig foran med 35-36 da de første 20 minutter var gået.
Det siger også sig selv, at i disse vigtige finalekampe skal dommerne absolut være på mærkerne og have fokus. Et par gange var det tydeligt, at flere spillere ikke delte dommernes opfattelse, hvilket blandt andet medførte to tekniske fejl.
Da 3. periode blev sat i gang var det fortsat en fuldstændig åben kamp. Men de efterfølgende 10 minutter var det på alle måder Bakken Bears i kontrol. Dette resulterede i 10 minutter med en ganske solid indsats – og med Bakken Bears foran efter 20 minutter med 63 mod 49 …..og flere tænkte måske, at nu var den kamp da afgjort.
Men en brænd varm Nimrod Hilliard fra Horsens IC ville det anderledes. Med en imponerende indsats holdt han absolut gæsterne inde i kampen. Så med 5½ minut igen havde gæsterne gjort det onde ved hjemmeholdet – nu men stillingen 69-65.
Men stor ros til spillerne fra Bakken Bears i de sidste helt afgørende minutter. De holdt hovedet koldt og bevarede koncentrationen. Fik igen skabt et hul, der så igen var i fare med 1.20 minut – ved stillingen 78-73.
Et par MEGET vigtige angrebsreebounds åd vigtige sekunder – og hjemmeholdet scorede også de afgørende point til en vigtig sejr på 80-76 (med en 3-point-scoring til HIC i det sidste sekund).
En mandfolkepræsattion af spillerne og coaches fra Bakken Bears.
Carles Bivia scorede 14 point – kun overgået af Darko Jukic med 18 point. Bestemt også stor ros til Mikkel Plannthin for flere vigtige reebounds.
Hos gæsterne var det som allerede skrevet ikke mindst Nimrod Hilliard med hele 31 point, der dominerede. Men også solig præstation af Gabriel Lundberg med 13 point. Det blev bemærket, at ellers farlige Marquis Addison midt i kampen forlod banen med en skade – held og lykke til ham.
Næste kamp i finaleserien flyttes nu til Hosens – mandag den 2. maj kl. 18.15
Kamp 6 spilles i Vejlby Risskov Hallen torsdag den 5. maj (Kr. Himmelfartsdag) kl. 14.30 (kamptidspunktet er valgt af hensyn til, at AGF samme dag spiller pokalfinale i Parken).
REFERAT
En helt igennem offensiv off-indsats af Bakken Bears gav nederlag i kamp tre i DM-finaleserien. Bears tabte 69-57 efter en kamp, hvor holdet skød 40% på straffekast og blev outreboundet med hele 39-47. HIC bringer sig dermed foran 2-1 inden finaleserien fortsætter i Aarhus på torsdag.
Bears havde egentlig fint fat forsvarsmæssigt i starten af kampen, men gav mange angrebsrebounds til HIC. Bears havde ekstremt store problemer i den anden ende, hvor HICs aggressive forsvarsspil stressede bjørnene. Bears nåede alligevel foran 12-11 inden et 7-0 run til HIC gav momentum til Horsens. 19-13 efter første periode.
I anden periode fik Bears skåret HIC-føringen til 23-21, men endnu et 7-0 run gav hjemmeholdet luft. Herefter fulgte vel bjørnenes bedste periode i kampen, hvor holdet fik stops og rebounds og et 7-2 run, der endda indeholdt fem brændte straffekast. HIC bringer sig foran 36-30 ved halvlegspausen.
Var første halvleg ikke god, blev det ikke bedre i tredje periode. Sekspointsforspringet fortsætter til seks minutter ind i perioden, men HIC slutter med et 10-1 run til føring 58-43. Kampens bedste spiller Vedran Borovcanin åbnede fjerde periode med endnu en scoring til kampens største HIC-føring 60-43 inden Bears startede forsøget på et comeback. Det blev imidlertid bremset af et par angrebsrebounds til HIC, så det kom ikke længere end 54-62. HIC vandt slutteligt 69-57.
Der venter nu Bears en stor opgave på træningsbanen inden den fjerde kamp, der spilles i Vejlby-Risskov Hallen torsdag. Der skal reboundes bedre, der skal spilles mere aggressivt, så HIC bliver presset fysisk.
REFERAT
Alle var inden kampen enige om, at HIC uden tvivl ville komme til kampen med større vilje, mere fight og dermed presse hjemmeholdet maksimalt.
Det var på alle måder en ny kamp, der skulle udkæmpes i en meget velbesøgt Vejlby-Risskov Hal.
Kampen startede med HIC i førersædet – det omtalte vilje og energi var meget tydelig – og efter få minutter var HIC foran med 3-10. Bakken Bears var i vanskeligheder i begge ender af banen. Stor ros til Bears for ikke at gå i panik – og stille og roligt (det var slet ikke stille og roligt) kom de tilbage i kampen og bragte sig første gang foran med 16-14. Kampen bølgede frem og tilbage og perioden sluttede med Bakken Bears foran med en enkelt pind 20-19
Anden periode startede igen med Horsens IC med størst vilje og et run – nu foran 24-26. Fight, fight, nerve, intensitet …… kampen skiftede hele tiden førerhold. Flot steal af Morten Sahlertz efterfulgt af et presset lay-up …. Nu med hjemmeholdet foran.
Som efter første periode sluttede de første 20 minutter med Bakken Bears foran med en enkelt – nu 40-39 – og kampen var fortsat fuldstændig åben.
Efter en velfortjent pause tog holdene så hul på tredje periode. Igen er Bakken Bears farlige bag 3-points-linien og Horsens IC bruger meget energi og har held og dygtighed ”in the paint” hvor hjemmeholdet ofte bliver udspillet. Kampen er fortsat helt lige. HIC kæmper en vis del ud af bukserne og stresser Bakken Bears til en del unødvendige boldtab (for kampen som helhed havde BB 17 TO og HIC kun 10).
Perioden slutter – denne gang med gæsterne foran med en enkelt – nu 58-59.
Sidste periode oplevede begge mandskaber store problemer med at få bolden i kurven. Det var tydeligt for begge hold, hvor meget der stod på spil. Nerverne kom uden på tøjet. Ros til dommerne for at holde fokus og sikre en fair afvikling af kampen.
HIC var pludselig på vej mod en sejr –foran med 66-76 fem minutter før slutfløjtet. Bakken Bears er dog endnu ikke indstillet på at slippe muligheden for at bringe sig foran med 2-0, og i de døende minutter får de kæmpet sig tilbage og udligner til 78-78.
I de sidste sekunder har begge hold faktisk muligheden for at afgøre kampen. HIC misser i tæt fight under kurven, hvorefter Bakken Bears ikke får forvaltet de sidste 19 sekunder klogt……og kampen går i overtime.
De ekstra 5 minutter bliver på alle måder en rodet affære. Fejl, turnovers, forkerte beslutninger, flotte scoringer, godt forsvar …..fight, fight, nerve og RIGTIG finalestemning. Og ikke mindst Carles Bivia var af den opfattelse, at han et par gange skulle have haft et par straffekast i disse hektiske slutminutter.
Bedst som kampen synes afgjort til fordel for HIC giver et par tilfældigheder og godt forsvar pludselig Bakken Bears en ny mulighed. Bagud med 85-87 og 10 sekunder tilbage.
Men uheld og nye tilfældigheder betyder så endelig, at Horsens IC kan trække sig tilbage med en vigtig sejr på de nævnte 85-87.
For gæsterne var det ikke mindst Marquis Addison med 22 point foruden Brian Fitzpatrick med 16 point og Nimrod Hilliard med 14 point, der var dominerende.
For Bakken Bears var det denne aften Thomas Lærke med 28 point, Carles Bivia med 12 point og Michel Diouf også med 12 point (foruden 13 rebounds), der var i fokus.
Næste kamp i slutspillet er på mandag den 25. april kl. 18.15 i Horsens Forum. Bakken Bears har næste hjemmekamp den 28. april kl. 18.15.
REFERAT
Alle var inden kampen enige om, at HIC uden tvivl ville komme til kampen med større vilje, mere fight og dermed presse hjemmeholdet maksimalt.
Det var på alle måder en ny kamp, der skulle udkæmpes i en meget velbesøgt Vejlby-Risskov Hal.
Kampen startede med HIC i førersædet – det omtalte vilje og energi var meget tydelig – og efter få minutter var HIC foran med 3-10. Bakken Bears var i vanskeligheder i begge ender af banen. Stor ros til Bears for ikke at gå i panik – og stille og roligt (det var slet ikke stille og roligt) kom de tilbage i kampen og bragte sig første gang foran med 16-14. Kampen bølgede frem og tilbage og perioden sluttede med Bakken Bears foran med en enkelt pind 20-19
Anden periode startede igen med Horsens IC med størst vilje og et run – nu foran 24-26. Fight, fight, nerve, intensitet …… kampen skiftede hele tiden førerhold. Flot steal af Morten Sahlertz efterfulgt af et presset lay-up …. Nu med hjemmeholdet foran.
Som efter første periode sluttede de første 20 minutter med Bakken Bears foran med en enkelt – nu 40-39 – og kampen var fortsat fuldstændig åben.
Efter en velfortjent pause tog holdene så hul på tredje periode. Igen er Bakken Bears farlige bag 3-points-linien og Horsens IC bruger meget energi og har held og dygtighed ”in the paint” hvor hjemmeholdet ofte bliver udspillet. Kampen er fortsat helt lige. HIC kæmper en vis del ud af bukserne og stresser Bakken Bears til en del unødvendige boldtab (for kampen som helhed havde BB 17 TO og HIC kun 10).
Perioden slutter – denne gang med gæsterne foran med en enkelt – nu 58-59.
Sidste periode oplevede begge mandskaber store problemer med at få bolden i kurven. Det var tydeligt for begge hold, hvor meget der stod på spil. Nerverne kom uden på tøjet. Ros til dommerne for at holde fokus og sikre en fair afvikling af kampen.
HIC var pludselig på vej mod en sejr –foran med 66-76 fem minutter før slutfløjtet. Bakken Bears er dog endnu ikke indstillet på at slippe muligheden for at bringe sig foran med 2-0, og i de døende minutter får de kæmpet sig tilbage og udligner til 78-78.
I de sidste sekunder har begge hold faktisk muligheden for at afgøre kampen. HIC misser i tæt fight under kurven, hvorefter Bakken Bears ikke får forvaltet de sidste 19 sekunder klogt……og kampen går i overtime.
De ekstra 5 minutter bliver på alle måder en rodet affære. Fejl, turnovers, forkerte beslutninger, flotte scoringer, godt forsvar …..fight, fight, nerve og RIGTIG finalestemning. Og ikke mindst Carles Bivia var af den opfattelse, at han et par gange skulle have haft et par straffekast i disse hektiske slutminutter.
Bedst som kampen synes afgjort til fordel for HIC giver et par tilfældigheder og godt forsvar pludselig Bakken Bears en ny mulighed. Bagud med 85-87 og 10 sekunder tilbage.
Men uheld og nye tilfældigheder betyder så endelig, at Horsens IC kan trække sig tilbage med en vigtig sejr på de nævnte 85-87.
For gæsterne var det ikke mindst Marquis Addison med 22 point foruden Brian Fitzpatrick med 16 point og Nimrod Hilliard med 14 point, der var dominerende.
For Bakken Bears var det denne aften Thomas Lærke med 28 point, Carles Bivia med 12 point og Michel Diouf også med 12 point (foruden 13 rebounds), der var i fokus.
Næste kamp i slutspillet er på mandag den 25. april kl. 18.15 i Horsens Forum. Bakken Bears har næste hjemmekamp den 28. april kl. 18.15.
Referat
Bakken Bears fik en perfekt start på DM-finaleserien med en stor sejr i finale et i Forum Horsens. Bakken Bears vandt 88-66 efter en rigtig god indsats og fik et godt rygstød inden finale to som allerede spilles onsdag. Bjørnene leverede en super forsvarsindsats i størstedelen af kampen og vandt reboundkampen 53-37.
En lige start i første periodes første minutter til stillingen 5-5 blev afløst af et 7-0 run til Bears. Bjørnene holdt en føring på knap ti point i resten af perioden til føring 19-10 ved periodepausen. HIC tog ellers en god håndfuld angrebsrebounds i første periode, men fik ikke udnyttet dette til mange scoringer. Godt forsvar i første periode blev afløst af lidt mere svingende defensivt spil i anden periode. HIC ramte tre hurtige treere og fik reduceret til 21-24, men så blev det Bears’ tur til at ramme udefra, og udeholdet fik hul igen. Fremragende spil af Morten Sahlertz, der scorede 11 point i den første halvdel af anden periode gav føring på 39-25 og det kom HIC sig aldrig over. Hjemmeholdet gav aldrig op, men fik ikke gang i insidespillet, som Bears dominerede. Bears sluttede første halvleg med en føring på 49-37.
I tredje periode ramte Sahlertz endnu en treer efterfulgt af en af Darko Jukic, der spillede trods sin lyskeskade. Sejren kom aldrig i fare i de sidste halvanden periode, hvor Michel Diouf virkelig dominerede under begge kurve.
Bakken Bears skød 50 % på trepointdistancen (12/24) imod Horsens ICs 29% (6/21). HICs statistiske fordel var – udover at holdet faktisk havde tre afslutninger mere end Bears – at holdet fik begrænset antallet af turnovers til 11 imod bjørnenes 18.
Morten Sahlertz var mest scorende med sine 21 point på bare otte skud og samtidig tog han seks rebounds. Thomas Lærke scorede 19 point som han supplerede med fem rebounds, mens Carles Bivia scorede 15 point og havde seks assists. Eneste spiller med en double-double var Michel Diouf med 12 point og 13 rebounds.
For HIC scorede Nimrod Hilliard 19 point og havde seks assists, mens Marquis Addison scorede 14 point og tog otte rebounds.
Kamp to spilles allerede onsdag i Vejlby-Risskov Hallen – Bears kan med en sejr her give sig selv et fantastisk rygstød inden serien fortsætter næste mandag i Horsens.
Referat
To Bearsspillere – Morten Sahlertz og Michel Diouf – scorede i første halvleg mere end hele HICs hold og en halvlegsføring på 52-30 til Bears kom HIC sig aldrig over. Bears vandt 84-66 i topopgøret i Forum Horsens.
Bears stillede op uden en syg Nicolai Iversen, mens Horsens IC fortsat var uden Nimrod Hilliard, der er ude med en brækket hånd.
Bears var klart bedst fra starten. Michel Diouf scorede otte ud af de første 17 point til føring 17-6 og Bears folk en solid afstand indtil 22-13. HIC fik marginalt bedre fat, men Bears førte 27-21 efter første periode.
Anden periode startede lige, og HIC fik reduceret til 25-30 inden Bears – anført af Chris Christoffersen, Morten Sahlertz og Michel Diouf – gik på et 14-2 run. HIC scorede to point mere inden Bears sluttede perioden med at gå på et 8-1 run. Føring til Bears 52-30 ved pausen! Sahlertz og Diouf scorede i alt 33 point i første halvleg!
Horsens IC steppede deres intensitet op efter halvlegspausen, men Bears ramte nogle treere til at holde afstanden. Først da Anton Elsner scorede seks point i træk fik Anton Elsner momentum og Bears fik først fodfæste igen, da Morten Sahlertz ramte to straffekast efter periodens afslutning.
I fjerde periode fortsatte HIC med at forsøge comebacket, men holdet måtte midt i perioden erkende, at det ikke var muligt. HIC kom aldrig tættere på end at være bagud med 12 point (64-76, 37 min). Bears fik sin 22. sejre i 27 kampe, men kan trods sejren ikke overhale Horsens IC, der slutter grundspillet med 25 sejre i 28 kampe. Bears spiller sin sidste kamp i grundspillet allerede torsdag, når Svendborg lægger gulv til.
Mest scorende for Bears var Michel Diouf (19 point, 7 rebounds), mens Morten Sahlertz fulgte godt efter med 18 point. For HIC var Vedran Borovcanin bedste mand med 17 point, 8 rebounds og 5 assists.
Referat
Det blev sæsonens femte nederlag i Basketligaen til Bakken Bears, mens Horsens IC fortsatte deres flotte sejrsstime på udebane, hvor det ikke er blevet til nederlag i over et år. Horsens IC vandt 82-77 i en velbesøgt og stemningsfyldt Vejlby-Risskov Hal.
Bakken Bears kom ellers bedst fra start. Nicolai Iversen scorede kampens første fire point, og Michel Diouf fulgte godt op med fem point i første periode. Det var imidlertid Thomas Lærke, der overstrålede alle i kampens første ti minutter med tre treere på tre forsøg. Bears var foran 20-9 inden HIC fik reduceret inden første periodes udløb, så holdene gik til pausen med stillingen 22-13.
I anden periode kom HIC godt igen. Kun en Mikkel Plannthin-treer forhindrede den totale HIC-dominans i andet quarter. Men efter udeholdets reducering til 20-25, kom Chris Christoffersen i gang og den lange center scorede seks point og var en del af et 9-0 run. Bears foran 34-20 og kort efter 39-23 – det lignede altså en hjemmeholdssejr lige før pausen. Heldigvis for HIC sluttede holdet med at score halvlegens sidste otte point – halvlegsstilling 39-31.
Tredje periode startede meget lige. HIC, der ikke havde ramt en treer i første halvleg, fik gang i skuddene fra distancen da Marquis Addison ramte holdets første treer. Bears holdt HIC stangen indtil midt i perioden, hvor stillingen var 50-40, men syv point i træk af Horsens gav en tæt kamp. Bears førte fortsat inden sidste periode – men blot med 58-54.
I kampens sidste periode virkede Bears uden den fornødne energi, mens HIC tog en del angrebsrebounds og ramte seks treere i perioden. Udeholdet fik kontakt ved 63-63. Herfra rykkede Horsens fra og kom foran 75-66 inden Bears lavede et, på det tidspunkt, uventet comeback og fik via treere af Lærke og Carles Bivia og et dunk af Michel Diouf reduceret til 74-75. Bears fik chancen for at komme foran men missede to straffekast, og så var det Gabriel Iffe Lundberg der tog over. Den unge guard scorede HICs sidste syv point, og Bears sluttede med en dum turnover da holdet ellers havde chancen for at udligne.
Horsens IC vandt 82-77 og har reelt sikret sig førstepladsen i grundspillet. Bears skal forsøge at holde Næstved bag sig – de to hold mødes søndag i Vejlby-Risskov Hallen. Allerede torsdag spiller både HIC og Bears dog igen – mod hhv Næstved og SISU.
Topscorer for HIC var Marquis Addison med 21 point (og 8 rebounds), mens Vedran Borovcanin scorede 18 point – som han supplerede med 7 rebounds. For Bears scorede Michel Diouf mest (19 point + ni rebounds), mens Thomas Lærke scorede 15 point (5/7 på treere).
REFERAT
Bakken Bears fik klubbens tiende pokaltitel efter en overbevisende sejr på 83-66 (44-28 ved pausen). Bears nåede foran med hele 23 point inden tre treere fra Brian Fitzpatrick fik skåret føringen.
Første periode startede nervøst, begge hold smed bolde væk, men det var Bears, der først fik fat. Bjørnene dækkede flot op og den nye mand, Shawn Glover, ramte sine skud.
Bears førte 17-10 efter første periode og 44-28 ved pausen. Nu husker Bearsfolkene nok pokalfinalen i foråret 2014, hvor holdet førte med 23 point ved pausen. Et lignende comeback blev der ikke tale om. Bears nåede igen foran med 23 point, men HIC nåede aldrig i nærheden af bjørnene.
HIC ramte blot en treer i første halvleg, og selvom de kom i gang efter pausen nåede de aldrig i nærheden af et comeback.
Mest scorende for Bears var Shawn Glover (24 point på 13 skud – og 8 rebounds). Herefter fulgte Carles Bivia (17 point), Darko Jukic (15) og Thomas Lærke samt Michel Diouf (hver 10 point).
For HIC scorede Marquis Addison 19 point, mens Vedran Borovcanin scorede 15 og supplerede med 7 rebounds.
Bears spiller næste gang onsdag i Yuzhne, Ukraine.