TOPBRAG I JYSKE BANK BOXEN

Lørdagens kamp i Jyske Bank BOXEN har alle de ingredienser en kamp i Basketligaen behøver. Det er topopgør mellem ligaens to ubesejrede hold, det er en gentagelse af sidste sæsons finale, det er lokalopgør, det er ærkefjenderopgør og det er de seneste 25 års to suverænt mest vindende klubber der mødes.

Bakken Bears og Horsens IC har begge vundet samtlige sæsonens kampe – i Basketligaen, pokalturneringen og for Bears’ vedkommende også i FIBA Europe Cup. I Basketligaen fører Horsens IC efter 12 point i seks kampe, mens Bears har 10 point efter fem opgør.

Det er første gang de to hold mødes siden maj, hvor Horsens IC vandt klubbens femte danske mesterskab efter finalesejr over Bakken Bears (4-2 i kampe). Siden da har begge hold skiftet ud i truppen. Horsens IC har bl.a. sagt farvel til holdets ikon Skyler Bowlin, men det er lykkedes at holde fast i fire nøglepersoner fra guldholdet. Udover den tidligere Bearsspiller Christian Lindberg drejer det sig om Marquis Addison, Vedran Borovcanin og Brian Fitzpatrick. De fire spillere betyder meget for stabiliteten i HIC-lejren.

Nye spillere i Horsens er to spillere, der i sidste sæson spillede for Copenhagen Wolfpack, Jyles Smith og Gabriel Iffe Lundberg, samt holdets point guard Nimrod Hilliard.

Bears har også skiftet ud. Nye spillere er spanske Carles Bivia, senegalesiske Michel Diouf, amerikanske Keane Thomann samt to danske profiler i Mikkel Plannthin og Darko Jukic. De suppleres af bl.a. Chris Christoffersen, Nicolai Iversen, Thomas Lærke, Morten Sahlertz og Sebastian Åris.

Topopgøret i Jyske Bank BOXEN tippes i gang kl. 14.00.

ChrisChristoffersen oktober2014 Boxen.w1170.h440.crop 1
BEARS SPISTE LIONS I OVERTIDSDRAMA
21 okt 2026

BEARS SPISTE LIONS I OVERTIDSDRAMA

Bakken Bears skulle forsøge at følge op på den fine udesejr over Lions fra...
LØRDAGSKAMP I SPAREKASSEN DANMARK BASKETBALL CENTER
20 okt 2026

LØRDAGSKAMP I SPAREKASSEN DANMARK BASKETBALL CENTER

Når Bakken Bears tager imod BMS Herlev i Basketligaen, bliver det blandt andet et...
OVERBEVISENDE SEJR I VÆRLØSE
18 okt 2026

OVERBEVISENDE SEJR I VÆRLØSE

Trods en hostende start fik Bakken Bears en overbevisende sejr på udebane over Værløse....
BEARS JAGTER ENDNU EN SEJR I BASKETLIGAEN
16 okt 2026

BEARS JAGTER ENDNU EN SEJR I BASKETLIGAEN

Søndag går turen til Nordsjælland, hvor Bakken Bears møder Værløse Blue Hawks i Basketligaen....
NEWS ARCHIVE