Topopgør fredag i Horsens

Blot to dage efter sæsonens bedste kamp, skal Bakken Bears igen i ilden. Det sker, når Basketligaens nummer et skal møde nummer to – endda på udebane.

Bakken Bears skal nemlig til Forum Horsens fredag for at spille grundspillets næstsidste kamp, når rivalerne fra Horsens IC tager imod. Bakken Bears har for længst vundet grundspillet, mens Horsens IC virkelig skal dumme sig i de sidste ligakampe for at undgå at slutte på andenpladsen. Uanset om andenpladsen skulle glippe, kan HIC ikke rykke længere ned end tredjepladsen, og det gør, at de to hold, der har mødt hinanden i de seneste fire DM-finaler tidligst kan mødes i netop det stadie af DM-slutspillet.

Bakken Bears vandt onsdag i FIBA Europe Cups 1/8-finalen mod Ironi Ness Ziona. Israelerne blev besejret 91-74, og der venter Bears en svær opgave med fysisk at være tilbage på toppen fredag.

Det er femte gang i denne sæson at de to hold mødes. Bakken Bears har vundet alle tre opgør i Basketligaen, mens Horsens IC vandt holdenes møde i den pokalturnering, som HIC senere vandt i overlegen stil.

Efter fredagens kamp har Bears kun et fokus – det er onsdagens returkamp i Israel. Og efter den venter endnu en svær Basketligaopgave, nemlig når turen næste fredag går til Næstved.

Der er tip off kl. 18:45 i Forum Horsens.

 

Tobin Carberry 1
BAKKEN BEARS STYRKER ORGANISATIONEN
10 nov 2026

BAKKEN BEARS STYRKER ORGANISATIONEN

Bakken Bears har pr. 1. november budt velkommen til to nye kræfter på holdet,...
EUROPÆISK OPGØR I PORTUGAL
09 nov 2026

EUROPÆISK OPGØR I PORTUGAL

Onsdag venter endnu en kamp i FIBA Europe Cup, når Bakken Bears gæster portugisiske...
FØRSTE NEDERLAG
08 nov 2026

FØRSTE NEDERLAG

Bakken Bears fik sæsonens første Basketliganederlag, de Team FOG Næstved søndag vandt 80-77. Bakken...
TUREN GÅR TIL NÆSTVED
06 nov 2026

TUREN GÅR TIL NÆSTVED

Søndag venter endnu et opgør i Basketligaen, når Bakken Bears tager turen til Sydsjælland...
NEWS ARCHIVE