Topopgør midt i tæt program

Blot 48 timer efter den hårde kamp mod Avtodor Saratov skal Bakken Bears i ilden igen. Bjørnene spiller fredag aften topopgør i Basketligaen, når de nykårede pokalmestre fra Horsens IC tager imod i Forum Horsens.

Bakken Bears fører Basketligaen med 16 sejre i 17 kampe, mens HIC på andenpladsen har 13 sejre i 18 kampe. Bakken Bears kan med en sejr bringe sig meget tæt på den endelige førsteplads i grundspillet.

De to hold har mødt hinanden to gange hidtil i Basketligasæsonen – begge kampe i Vejlby-Risskov Hallen. Det er blevet til to hjemmesejre, idet Bears har vundet 101-78 og 110-98. Det er imidlertid bjørnene, der har revanche til gode efter nederlaget i pokalturneringens kvartfinale, hvor Horsens IC vandt efter overtime.

Horsens IC har tabt holdets seneste to Basketligakampe – først blev det til et tab på egen bane mod Randers Cimbria og herefter tabte HIC i Næstved i en kamp, hvor østjyderne pga. pokalfinalen sparede et par spillere. De to nederlag blev dog glemt, da Svendborg Rabbits blev kørt over i pokalfinalen på Horsens’ eget gulv.

Trods nederlaget på de absurde cifre 124-125 mod Avtodor, er det et Bearshold i god form. Inden kampen mod det stærke russiske hold blev det til sikre sejre over finske Kataja og Randers Cimbria. I kampen mod Avtodor spillede Ryan Evans pga. en skade for nedsat kraft, og det er tvivlsomt om han spiller kampen i Horsens. Et par andre spillere fik slag i kampen mod Avtodor, så det endelige hold sættes først fredag inden kampen.

Som om programmet med en hård europæisk kamp onsdag og topopgør i Basketligaen fredag ikke var hårdt nok i sig selv, så er den efterfølgende kamp allerede søndag, hvor de tabende pokalfinalister fra Svendborg Rabbits kommer til Aarhus. Efter den kamp venter der dog Bears hele 11 dages kamppause.

Du kan se kampen på Fanseat.

 

Bakken Bears Cherkaski Mavpy 1
FLOT FØRSTE PERIODE GRUNDLAGDE SEJR
30 okt 2026

FLOT FØRSTE PERIODE GRUNDLAGDE SEJR

Bakken Bears spillede en fremragende periode i fredagens udekamp i Holbæk, og de ti...
KLAR TIL NY UDEBANEKAMP
29 okt 2026

KLAR TIL NY UDEBANEKAMP

Fredag aften venter endnu en opgave i Basketligaen, når Bakken Bears tager turen til...
HVILKEN INDSATS
27 okt 2026

HVILKEN INDSATS

Der var international stemning og intensitet i slovakiske Prievidza, da Bakken Bears spillede en...
BJØRNENE DRAGER TIL SLOVAKIET
26 okt 2026

BJØRNENE DRAGER TIL SLOVAKIET

Tirsdag venter endnu en europæisk opgave for Bakken Bears, når holdet møder slovakiske BC...
NEWS ARCHIVE