Topopgør torsdag

Rækken af afgørende kampe synes ikke at tage nogen ende for Bakken Bears. FIBA Europe Cup-afgørelse onsdag, pokalfinale lørdag og torsdag nu topopgør i Basketligaen, når rækkens førerhold fra Randers Cimbria gæster Vejlby-Risskov Hallen.

Det er femte gang i sæsonen at Bears og Cimbria mødes. Randers Cimbria har vundet to af tre opgør i ligaen, mens Bears vandt i pokalturneringens semifinaler. Og for at understrege jævnbyrdigheden mellem de to mandskaber, så har holdene scoret nøjagtigt lige mange point imod hinanden i de indbyrdes opgør.

I Basketligaen vandt Bakken Bears hjemme i oktober (89-83), mens Randers Cimbria vandt begge deres hjemmebaneopgør i januar (81-80 og 96-84).

Randers Cimbria fører Basketligaen med 16 sejre efter 19 kampe, mens Bears har 15 sejre i 18 kampe. Horsens IC på tredjepladsen har 15 sejre efter 19 kampe.

Hvis Bakken Bears taber torsdagens kamp, kan holdet ikke selv afgøre førstepladsen i grundspillet. I det tilfælde vil Randers Cimbria være ’et nederlag foran” Bears og oven i købet være bedst indbyrdes. Med blot seks kampe tilbage af grundspillet vil Randers Cimbria været endog meget store favoritter til at slutte på førstepladsen. Eftersom de to hold har spillet alle indbyrdes opgør, vil Horsens IC pludselig være den primære bejler til en topplacering. Omvendt kan Bears tage et rigtig fint skridt imod førstepladsen, hvis Randers besejres – et skridt, der kan forlænges, når holdet søndag møder Svendborg Rabbits.

Randers Cimbria har rekrutteret godt i sommer, hvor profiler som Jonathan Jeanne, Josh Fortune og Corey Silverstrom blev hentet til. I løbet af sæsonen er dansk-amerikanske Alan Voskuil hentet ind, og senest er der lavet aftale med Adjehi Baru. Den tidligere SISU-spiller, der spillede tre kampe for Elfenbenskysten ved VM i 2019, får sin Cimbria-debut torsdag i Vejlby-Risskov Hallen. Den 206 cm høje Baru skal supplere den 12 cm højere franskmand, Jonathan Jeanne, der er sit holds topscorer og toprebounder med hhv. 18,4 point og 9,5 rebounds pr. kamp.

For Bears skal momentum efter Europa Cup-sejren over Benfica og pokalfinalegevinsten over Horsens IC videreføres. Bjørnene spillede periodevist rigtig godt i de to kampe, og efter nytår er bundniveauet også hævet markant ift starten af sæsonen.

Randers var senest i kamp den 30. januar, da Horsens IC blev besejret i en spændende kamp. Der skulle fem minutters ekstra spilletid til før randrusianerne kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret (107-105) på trods af tabet af Josh Fortune, der udgik med en skade efter blot 44 sekunders spilletid.

Opgøret mellem Bears og Cimbria tippes i gang torsdag kl. 18:30 – du kan se med i Vejlby-Risskov Hallen eller på fanseat.com.

 

Tilmelding til sommer camps er åben
24 apr 2024

Tilmelding til sommer camps er åben

Tilmeldingen til to af sommerens camps er nu åben. Det er den traditionelle Bears...
Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig
23 apr 2024

Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig

Torsdag aften kl. 19:15 tager Svendborg Rabbits imod Bakken Bears i Rise Sparekasse Arena...
Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne
22 apr 2024

Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne

Bakken Bears spillede sig til en stensikker sejr i den første semifinale over Svendborg...
Spotlight med fysisk coach Andreas KC
22 apr 2024

Spotlight med fysisk coach Andreas KC

Hvem er det der holder bjørnene flyvende, specielt når de har et presset kampprogram? Det...
NEWS ARCHIVE