Vigtig information om den femte DM-finale

Vi glæder os meget over at have tilskuere tilbage i Vejlby-Risskov Hallen til den femte DM-finalekamp.

Vi skal i den anledning gøre opmærksom på, at vi naturligvis overholder de stramme retningslinjer, der gælder for afviklingen af kampe med tilskuere.

Indtil der er udsolgt, vil der blive solgt billetter på https://billet.bakkenbears.com/kampe. Der vil IKKE blive solgt billetter i døren.

Vi gør i særdeleshed opmærksom på:

  • Du bør blive hjemme, hvis du har symptomer på Covid-19.
  • Du bør overholde Sundhedsstyrelsens generelle råd for at forebygge smittespredning.
  • Hold afstand, både hvis du står i kø og når du bevæger dig rundt i hallen.
  • Alle tilskuere på 15 år eller herover skal medbringe Coronapas og billed-ID. Begge dele kontrolleres ved indgangen, og tilskuere uden dette vil blive afvist. Tilskuere under 15 år skal fremvise billed-ID, men ikke Coronapas.
  • Der skal bæres mundbind ved ankomst til Vejlby-Risskov Hallen og ved bevægelse i hallen. Kun når tilskuerne sidder på egen plads, kan mundbind tages af.
  • Vi opfordrer til ankomst i god tid, da tjek af Coronapas vil tage mere tid end normalt.

Reglerne for Coronapas ændrer sig løbende. Pt. gælder, at flg. er gyldigt:

  • Et negativt testresultat af en covid-19 test, der er højst 72 timer gammelt regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget.
  • Vaccinepas, der dokumenterer, at der er gået mellem 14 og 42 dage siden første vaccine.
  • Vaccinepas, der dokumenterer gennemførslen af vaccineprogram, typisk efter anden vaccine.
  • Coronapas efter tidligere smitte indenfor otte måneder, dog mindst 14 dage efter smitten er påvist.

Vi glæder os til at se dig i Vejlby-Risskov Hallen.

TJ ER FORTID I BEARS
01 jul 2025

TJ ER FORTID I BEARS

Når den nye sæson skydes i gang til august, bliver det uden Terrence Hargrove...
KING TAGER TIL TYSKLAND
30 jun 2025

KING TAGER TIL TYSKLAND

Vi skal sige farvel til Urald King, som tager et smut sydpå til Tyskland....
ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS
27 jun 2025

ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS

Tymu Chenery, er ny Bakken Bears-spiller. Den 198 cm høje amerikanske guard har netop...
SHAQ TIL BEARS
22 jun 2025

SHAQ TIL BEARS

Bakken Bears har indgået sommerens første aftale med en ny spiller, nemlig den hollandske...
NEWS ARCHIVE