MANDAG: BEARS MØDER SISU I VRH
Oprettet 18/10 2014Mandag spiller Bakken Bears sæsonens første kamp i Vejlby-Risskov Hallen. Bears har spillet pokalkamp i Egå, ligakampe på udebane i Randers og Horsens samt på eksil-hjemmebanen i Jyske Bank BOXEN i Herning. Nu kommer så turen til Risskov!
Bears er med tre sejre i tre ligakampe pt på førstepladsen i Basketligaen, mens mandagens modstander fra SISU er kommet lidt tungere i gang med en sejr i de første tre kampe. SISU, der i sidste sæson sluttede på sjettepladsen i Basketligaen, har imidlertid spillet lige op med Svendborg og Næstved, men tabte begge kampene knebent.