LÆRKE FORLÆNGER MED BEARS

Bakken Bears har forlænget aftalen med 24-årige Thomas Lærke, så den gælder i de kommende to sæsoner.

24-årige Thomas Lærke har forlænget sin aftale med Bakken Bears, så den nu gælder i de kommende to sæsoner. Lærke har været en nøglespiller i de to sæsoner han har spillet hos Bears, selvom hans forår blev ødelagt af en skade.

Den 195 cm høje guard kom til Aarhus efter fem år i udlandet – både i USA og Spanien – og han satte fra starten sit aftryk med nogle fantastiske præstationer i sidste sæsons EuroChallenge-deltagelse. Også i DM-finalerne fik Lærke bygget oven på med virkelig solide indsatser, og der var lagt op til at skulle bygges yderligere et lag på til sæsonen 2014/15. Det fik en brækket finger og lederet ledbånd desværre ødelagt. Thomas Lærke var ude i tre måneder, og nåede aldrig helt tilbage på topniveauet.

”Thomas bliver en nøglespiller i den kommende sæson. Han har alle muligheder for at træde et skridt op og blive blandt de absolutte profiler i Basketligaen, og det glæder vi os til at se. Samtidig er Thomas faldet virkelig godt til, og er med til at definere Bearskulturen”, siger sportsdirektør Michael Piloz.

Thomas Lærke glæder sig til en ny sæson med Bears: ”Jeg har været rigtig glad for at spille i Bakken. Jeg glæder mig til at spille for den nye head coach Martin og til at spille sammen med bl.a. Mikkel Plannthin.”

Med aftalen har Bears fem spillere på kontrakt til den kommende sæson. Udover Lærke drejer det sig om Chris Christoffersen, Nicolai Iversen, Morten Sahlertz og nytilkomne Mikkel Plannthin.

TAK FOR NU, TYSON!
05 jul 2025

TAK FOR NU, TYSON!

Vi siger tak for nogle fine måneder i Bears-truppen til Tyson Tucker, der har...
GEORGISK MODSTAND I FØRSTE RUNDE
02 jul 2025

GEORGISK MODSTAND I FØRSTE RUNDE

Det bliver georgiske BC Kutaisi 2010, der bliver modstanderen i første runde af kvalifikationen...
TJ ER FORTID I BEARS
01 jul 2025

TJ ER FORTID I BEARS

Når den nye sæson skydes i gang til august, bliver det uden Terrence Hargrove...
KING TAGER TIL TYSKLAND
30 jun 2025

KING TAGER TIL TYSKLAND

Vi skal sige farvel til Urald King, som tager et smut sydpå til Tyskland....
NEWS ARCHIVE