Sahlertz bliver i Aarhus

En af de mest rutinerede Bakken Bears-spillere, Morten Sahlertz, har forlænget sin aftale med klubben, så han også spiller for bjørnene i de kommende to sæsoner. 28-årige Sahlertz har allerede spillet 356 kampe for Bakken Bears, som han har vundet seks danske mesterskaber med, det seneste i maj 2017.

Morten Sahlertz debuterede for Bakken Bears i efteråret 2006 og har med undtagelse af en sæson i Horsens IC (2010/11) og en i Tromsø (2011/12) spillet for klubben lige siden.

Sahlertz har tegnet en to-årig aftale med bjørnene, så han kommer til at være med på yderligere europæiske togter. Bakken Bears skal igen i efteråret 2017 deltage i kvalifikationen til Basketball Champions League.

’Jeg forventer at det bliver endnu en spændende sæson, hvor vi kan være med i kampen om DM-guldet. Derudover vil vi gøre alt hvad vi kan for at kvalificere os til Basketball Champions League og eventuelt gøre det lidt bedre end i år, hvis vi gør’, siger Morten Sahlertz.

’Morten Sahlertz er indbegrebet af stabilitet og sikkerhed i forhold til niveau til både træning og kamp. Med Morten ved man altid hvad man får, og han er med til at sikre, at vi holder et stabilt, højt niveau’, siger sportsdirektør Michael Piloz.

 

TJ ER FORTID I BEARS
01 jul 2025

TJ ER FORTID I BEARS

Når den nye sæson skydes i gang til august, bliver det uden Terrence Hargrove...
KING TAGER TIL TYSKLAND
30 jun 2025

KING TAGER TIL TYSKLAND

Vi skal sige farvel til Urald King, som tager et smut sydpå til Tyskland....
ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS
27 jun 2025

ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS

Tymu Chenery, er ny Bakken Bears-spiller. Den 198 cm høje amerikanske guard har netop...
SHAQ TIL BEARS
22 jun 2025

SHAQ TIL BEARS

Bakken Bears har indgået sommerens første aftale med en ny spiller, nemlig den hollandske...
NEWS ARCHIVE