Bears møder lettisk hold i europæisk 1/8-finale

Bakken Bears har som det første danske hold nogensinde kvalificeret sig til 1/8-finalerne i FIBA Europe Cup, og torsdagens lodtrækning gav lettisk modstand. Bakken Bears’ modstander blev BK Ventspils, der kvalificerede sig til playoffs i FIBA Europe Cup efter at være blevet nummer fem i deres otte-holdspulje i Basketball Champions League.

Ventspils vandt sølvmedaljer i den lettiske liga i 2016/17-sæsonen efter nederlag i finalerne imod VEF Riga. I denne sæson har Ventspils vundet samtlige 16 kampe i LBL-ligaen. I Basketball Champions League vandt holdet seks ud af 14 kampe, og missede kvalifikationen til playoffs i den turnering, da holdet tirsdag tabte hjemme mod græske PAOK. Ventspil har dog opnået flere flotte resultater i denne sæson. Letterne er det eneste hold, der har besejret de forsvarende Basketball Champions League-mestre, Iberostar Tenerife, endda i begge indbyrdes opgør. Ventspils har også vundet begge opgør over de franske mestre, Elan Chalon-Saone.

Bakken Bears blev nummer to i det indledende gruppespil i turneringen, mens det danske mesterhold vandt gruppespil nummer to, der blev afsluttet onsdag med et nederlag i Ungarn. Samlet set har Bakken Bears vundet otte ud af 12 kampe. Ud af de 52 hold, der har deltaget i FIBA Europe Cup har blot tre hold en bedre rangering baseret på resultaterne i turneringen.

Ti hold fra FIBA Europe Cups andet gruppespil kvalificerede sig til 1/8-finalerne, og de mødes her af seks hold fra Basketball Champions League.

Der var helt fri lodtrækning mellem de 16 hold, mens hjemmebanefordelen blev afgjort efter seedning baseret på resultaterne i turneringen. Og her dannede Bakken Bears’ resultater i det andet gruppespil altså basis for en rigtig fin seedning, der medfører hjemmebanefordel i returopgøret.

1/8-finalerne spilles den 7. og 14. marts

7. marts (tidspunkt endnu ikke afgjort) BK Ventspils – Bakken Bears i Ventspils, Letland
14. marts (tidspunkt endnu ikke afgjort) Bakken Bears – BK Ventspils i Vejlby-Risskov Hallen

For vinderen af 1/8-finalen mellem BK Ventspils og Bakken Bears venter kvartfinalerne senere i marts. Her bliver modstanderen Le Portel (Frankrig) og Dinamo Sassari (Italien).

Hvordan fungerer Basketball Champions League?
23 sep 2023

Hvordan fungerer Basketball Champions League?

BCL Gruppespillet består af 32 hold, hvoraf de 29 allerede er valgt på baggrund...
Fornyet fokus på ny hjemmebane
22 sep 2023

Fornyet fokus på ny hjemmebane

Vi omstrukturerer i Bakken Bears. Omstruktureringen sikre, at ambitionen om en ny basketballfacilitet bliver realiseret...
Bakken Bears rejser til Tyrkiet med håb om Basketball Champions League
22 sep 2023

Bakken Bears rejser til Tyrkiet med håb om Basketball Champions League

Bakken Bears skal, over tre kampe på fire dage i næste uge i Tyrkiet,...
Bears Spotlight: Head Coach Anders Sommer
22 sep 2023

Bears Spotlight: Head Coach Anders Sommer

Anders Sommer. Navnet er efterhånden ganske velkendt i dansk basketball. Efter at have brugt...
NEWS ARCHIVE