Bears imod italienske bronzevindere

Det bliver Sidigas Scandone Avellino der bliver modstanderen, når Bakken Bears om 14 dage spiller semifinalerne i FIBA Europe Cup. Kampen i Italien spilles den 11. april, mens returopgøret spilles i Aarhus den 18. april.

Det italienske hold kom let forbi litauiske Juventus Utena i onsdagens returopgør i kvartfinalerne. Efter uafgjort (77-77) i Litauen vandt Avellino 85-68 på hjemmebane i en kamp, der var afgjort allerede ved halvlegspausen, da hjemmeholdet var foran 50-23!

Avellino kom fra Basketball Champions League, hvor holdet blev nummer fem i pulje D efter bl.a to sejre over det tyrkiske tophold Besiktas, der vandt puljen. I FIBA Europe Cups 1/8-finaler vandt holdet over Tsmoki Minsk efter uafgjort (70-70) i Italien og italiensk sejr (81-72) i Hviderusland.

I sidste sæson blev det til bronzemedaljer til Avellino, der tabte semifinalerne mod Venezia, der senere blev mestre. Også i 2015/16 blev det til bronzemedaljer. Ligesom Bears deltog Avellino i Basketball Champions League i 2016/17. Hvor Bears vandt en af 14 kampe i gruppespillet, blev det til italiensk andenplads i gruppe D efter de senere vindere fra Tenerife. Avellino vandt 10 af de 14 kampe i gruppespillet!

Bakken Bears kvalificerede sig til kvartfinalerne efter tirsdagens kamp og overtime-nederlag (80-86) i Frankrig mod Le Portel, som Bears havde slået hjemme (76-62).

Billetsalget til returopgøret i semifinalerne, der spilles 18. april kl. 18.30, starter torsdag den 29. marts kl. 12.00. Billetter kan købes her: https://billetto.dk/bakken-bears

Inden det igen gælder europæisk basketball, gælder det dog torsdagens kvartfinalekamp i Basketligaen. Wolfpack gæster Aarhus kl. 16.00 i den tredje kamp i en serie, som Bears fører 2-0.

MornarPerBille 17
TORSDAGSOPGØR I FORUM HORSENS
24 mar 2026

TORSDAGSOPGØR I FORUM HORSENS

Bjørnene skal igen i gang i mesterskabsspillet, når vi torsdag aften tager til Horsens...
SEJR OG FØRSTEPLADS
19 mar 2026

SEJR OG FØRSTEPLADS

Bakken Bears erobrede torsdag aften førstepladsen i Basketligaen efter en overbevisende sejr på 115-89...
HÅRD SEJR PÅ NØRREBRO
15 mar 2026

HÅRD SEJR PÅ NØRREBRO

Kønt var det ikke, men Bakken Bears fik en vigtig sejr med hjem fra...
TOPOPGØR I AARHUS
15 mar 2026

TOPOPGØR I AARHUS

Torsdag aften er der igen topbasket i Sparekassen Danmark Basketball Center, når vi tager...
NEWS ARCHIVE