Nicolai Iversen – En hyldest til klublegenden

Når man i danske basketball-kredse hører navnet Nicolai Iversen, så findes der ikke mange mennesker, der ikke bukker og nejer i ren anerkendelse og respekt. 38-årige Iversen satte inden sæsonen punktum for en lang og glorværdig karriere. Og selvom han ikke indgår på holdkortet i den kommende sæson, så vil han bestemt ikke blive glemt. Den 205 centimer høje power forward har nemlig udviklet sig til en sand klublegende, hvor han står noteret for 443 kampe og 4.322 point for Bakken Bears efterfulgt af i alt otte danske mesterskaber og fire pokaltitler gennem hele karrieren. Dette gør ham til den spiller, der har spillet tredje flest kampe og scoret anden flest point i klubbens 56 års lange historie. Tilbage i 2008 kronede han endda et mesterskab med hæderen som ligaens bedste forward og finals MVP. Klubikonet har spillet hos Bakken Bears i flere forskellige omgange, eftersom han blandt andet havde flere udlandsophold og to sæsoner hos Svendborg Rabbits. Iversen begyndte sin karriere hos HEI Basket i Egå og Aabyhøj Basketball, og efterfølgende rejste danskeren til USA, hvor han spillede på San Jose City College og modtog en fornem basket-uddannelse.

Nicolai Iversen annoncerede som sagt inden den kommende sæson, at han havde besluttet at stoppe sin aktive karriere. Men selvom han har snøret sine basketballsko for sidste gang, så forlader han ikke sporten helt. Hovedpersonen skal fremover agere cheftræner for Lystrup IF’s ungdomsafdeling, Lystrup Lions. Den primære opgave bliver at varetage og udvikle klubbens børne- og ungdomshold. En rolle, som han passer perfekt til, hvis man spørger hans gode ven og tidligere holdkammerat, Chris Christoffersen.

”Nicolai er god for de unge spillere. Som spiller var han en rigtig far-type for de unge spillere. Han har stor tiltro til unge spillere, men der er også nogle ting, de skal leve op til. Det fortæller han dem også. Det er med tough love. Nicolai er ekstrem dygtig til at få det bedste ud af de unge spillere. Han har qua sin imponerende karriere meget at lære fra sig.”

Chris Christoffersen og Nicolai Iversen kendte hinanden allerede inden, de blev holdkammerater i Bakken Bears og senere konkurrenter, da Iversen spillede for Svendborg Rabbits. De mange sæsoner og succesoplevelser som holdkammerater i Bakken Bears har givet dem et indgroet kendskab til hinanden, og den fortsat aktive Chris Christoffersen giver også kun rosende ord med på vejen om sin tidligere holdkammerat.

”Nicolai er en af de mest hårdtarbejdende medspillere, jeg nogensinde har haft fornøjelsen af at spille sammen med. Det kom til udtryk i vægtlokalet, på træningsbanen og til kampene. Det var over hele linjen, at Nicolai var yderst professionel. Når han gik på banen, så havde han et helt andet mindset. Vi var ikke længere venner, når vi gik på banen mod hinanden. Man spillede for at vinde. Han var enormt konkurrencedygtig. Alt, hvad der skete mellem os på banen, var til gengæld glemt, når vi forlod banen igen. Nicolai var dygtig til at holde tingene adskilt. Når man var på, så var man på. Der var ingen kære mor, når man spillede mod Nicolai. Sådan har jeg også selv været, og det er blandt andet derfor, at jeg respekterer ham så meget, som jeg gør.”

Nicolai Iversen havde et ry som en enormt alvorlig basketballspiller, der kunne være hård i sin omgang med medspillere, hvis han var utilfreds med indstillingen til tingene. Selvom der er en vis sandhed til dette, så er denne opfattelse dog et udtryk for, at man ikke kender klubikonet bag kulisserne ifølge Christoffersen.

”Selvom han var meget professionel og alvorlig omkring tilgangen til tingene, så var han god til at samle folk udenfor banen. Han var god til at sige, at alle lige satte sig ned i fællesskab for at drikke en kop kaffe sammen inden træning. Så kunne man lige snakke om de ting, man havde på hjerte eller gerne ville tale om. Det var han utroligt opmærksom på. Det er han stadigvæk.”

Nicolai Iversens lange karriere i Bakken Bears har givet ham mange oplevelser og trofæer, men den har bestemt også givet ham mange forskellige holdkammerater, og anføreren har bestemt gjort indtryk på en lang række af dem. Mange af dem nikker genkendende til Chris Christoffersens udtalelser om den pensionerede Iversen.

”Nicolai var en leder for os alle. Hans professionalisme og tilgang var et eksempel for hele holdet. Han var hele tiden i hallen for at træne og tage vare på sin krop. Han lavede altid de kedelige ting, man som elitesportsudøver ikke gider at lave. Han arbejdede konstant på at blive bedre. Han var ikke altid en solstråle, men man kunne altid komme til ham for at snakke eller spørge ham til råds. Vi fik altid fortalt historier, som kun ham selv grinede af. Det var typisk Nicolai.”, fortæller Darko Jukic.

28-årige Darko Jukic kan også uden problemer nikke genkende til, at Iversen var en ilter og seriøs spiller at spille overfor på banen. Dette mærkede han på egen krop.

”Nicolai havde følelserne uden på tøjet. Ham og mig kunne godt komme op at toppes til træning, hvor han gav mig en albue, og jeg lige skubbede ham tilbage. Vi kaldte hinanden mange ukvemsord, når adrenalinen var på sit højeste, men vi krammede igen lige bagefter. Det var en fed ting, når man spillede med Nicolai. Tingene blev aldrig personlige med ham.”

Bakken Bears’ dansk guard Thomas Lærke har i sine mange sæsoner hos klubben også lært Nicolai Iversen at kende på alle leder og kanter. Men til trods for store forskelligheder i starten af deres bekendtskab, så endte anføreren med at betyde en hel del for Lærke. Klubikonets karrierestop har også sat tingene i perspektiv for den 27-årige Thomas Lærke.

”Nicolai var først og fremmest en kæmpe personlighed. Ham og jeg var meget forskellige, da vi mødte hinanden. Jeg var københavner, og han var jyde. Vi var fuldstændig forskellige, og vi hadede næsten hinanden. Men da vi lærte hinanden at kende, så fandt vi ud af, at vi faktisk var fuldstændig ens. Der er mange, der ikke umiddelbart synes, at han er særlig rar. Men det finder man ud af, at han er, når man lærer ham ordentligt at kende. Hans karrierestop og den efterfølgende tid har sat en masse ting i perspektiv for mig. Man kunne se, hvor meget basketball havde betydet for ham. Det var mærkværdigt at skulle se en spiller give slip på noget, der havde været hele hans identitet. Det har både påvirket og inspireret mig til at gøre tingene fuldt ud. Lige pludselig er det slut.”

Bakken Bears-guarden Thomas Lærke er dog langt fra den eneste københavner, der gennem tiden måtte lægge øre til diverse ting fra det jyske klubikon. Det måtte Adama Darboe også affinde sig med, da han kom til klubben. Men selvom man fik smidt gloser efter sig, så var det ifølge Adama blot et udtryk for en anfører, der påtog sig lederrollen og forventede det bedste ved alle lejligheder.

”Jeg har fået smidt mange jyske gloser efter mig i vores tid sammen i klubben. Sådan var det, når man kom ovre fra øen. Jeg lagde dog ikke noget i det. Det var sådan Nicolai var. Han tog anførerollen på sig. Det bunder alt sammen i, at han var ufattelig professionel. Nicolai var faktisk pisseirriterende på den front. Når man mødte op til træning en time før og troede, at man skulle arbejde på sit game, så stod Nicolai der allerede med sved dryppende på gulvet og gennemblødt træningstrøje. Han er nok den mest professionelle spiller, jeg har set gennem min karriere.”

Adama Darboe mener som resten af holdkammeraterne, at Nicolai var yderst professionel. Københavneren insisterer på, at man skal huske at anerkende en figur som Iversen for hans imponerende karriere. Det kræver et specielt individ af en sportsudøver at være i topform og holde karrieren kørende over små tyve år. Især hvis man måske ikke er født med et atletisk talent, mener Adama Darboe.

”Jeg tror ikke, at folk ved, hvor svært det er at holde en professionel karriere kørende i næsten 20 år og leve af det. Det er meget imponerende, og det synes jeg helt klart, at man skal anerkende. Han er en inspiration for alle basketball-spillere og idrætsudøvere. Nicolai var aldrig den mest atletiske spiller, men han formåede at gøre det til en levevej via sin intelligens og forståelse for spillet. Han arbejdede stenhårdt for det, og han burde være et forbillede for mange mennesker. Det var han i hvert fald for mig. Nicolai var altid den første, jeg tænkte på, inden jeg kom til Bakken Bears. Han var den første person, jeg associerede med klubben. Han er en rigtig klublegende.”

Men til trods for sine atletiske mangler, så vil Adama Darboe og Chris Christoffersen dog rose den pensionerede klublegende for sin formidable balance, der skyldes en helt særlig ting. Holdkammerater i professionelle sportsklubber er notorisk kendt for at lave sjov og drive gæk med hinanden, og dette er bestemt ikke anderledes i Bakken Bears. Én gang holdkammerater, altid holdkammerater.

”Vi kalder Nicolais storetå for hugormen. Det må være verdens største. Jeg har aldrig i mit liv set en storetå i den størrelse. Det er helt vildt. Havde han haft en normal storetå, så havde han haft sko i to størrelser mindre.” – fortæller Chris Christoffersen.

Efter den 218 centimer høje center Chris Christoffersen havde dannet frontfigur for historien, så havde Adama Darboe heller ingen problemer med at følge trop.

”Jeg har aldrig nogensinde set en storetå være så stor. Han har en meget stor og flot storetå. Det må være derfor, han havde en fremragende balance. Man burde afgjort rejse en støbning af Nicolais storetå ude foran Vejlby-Risskov Hallen. Det har han fortjent.”

Nicolai Iversen har med sin lange og glorværdige karriere vundet et utal af titler og uden tvivl gjort indtryk på mange mennesker i og omkring Bakken Bears. Klubben vil gerne benytte lejligheden til at takke anføreren for indsatsen, bidraget og tiden i klubben. Den vil aldrig blive glemt, og klublegenden vil for evigt være en del af klubbens flotte historie.

Nicolai Iversen – Hall of Fame