Rabbits venter søndag

For Bakken Bears er det tredje kamp på under fire døgn – for modstanderne fra Svendborg Rabbits er det tredje kamp i en meget svær uge, der har budt på pokalfinalenederlag mod Horsens IC og en dukkert på hjemmebane mod Randers Cimbria. Bears kan med en sejr definitivt vinde grundspillet, mens Rabbits med en sejr kan spille sig på en delt andenplads i ligaen, a point med Horsens IC.

Det krævede en såkaldt ”mandfolkepræstation” at hive sig selv op i fredagens topopgør mod Horsens IC, hvor hjemmeholdet en overgang førte med hele 16 point, men Bears alligevel vandt 101-94. Med tre normale startere udenfor var der plads til andre spillere kunne brillere, og det lykkedes efter en rigtig flot anden halvleg, hvor de nemme HIC-point blev elimineret.

I Bears-lejren er håbet, at mindst en af de skadede spillere vil være tilbage søndag, men det bliver et Bears-hold, hvor Ryan Martin formentlig ikke er med efter han udgik i fredagens kamp.

Rabbits har haft en svingende sæson. Fynboerne har haft en del skader, men det er i nogle af de kampe, hvor der var flere spillere ude, at holdet har præsteret bedst. I pokalfinalen var der fuldt hold, og her blev det til et klart nederlag mod Horsens IC.

De to gamle rivaler, Bakken Bears og Svendborg Rabbits, der har mødt hinanden i syv DM-finaler, har mødtes to gange tidligere i denne sæson – begge i Svendborg Idrætscenter. I november vandt Bears 100-70, mens det var en mere kneben udesejr i starten af januar, hvor aarhusianerne vandt 81-78. I de to kampe har Bakken Bears-forsvaret haft utroligt svært ved at håndtere Jeremiah Ingram, der begge gange blev topscorer med hhv 26 og 15 point.

Der er tip off kl. 14:00 i Vejlby-Risskov Hallen – efter søndagskampen er der en længere kamppause, bl.a pga landsholdspause. Næste kamp er først 22. februar.

Kampen kan ses på https://www.fanseat.com/event/19905, mens billetter til kampen kan købes på https://billet.bakkenbears.com/

 

 

Terrence Hargrove til Bears
15 jul 2024

Terrence Hargrove til Bears

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med Terrence Hargrove. Den 193cm høje forward...
NEWS ARCHIVE