Andendagsgilde mod Wolfpack

Den korte landsholdspause betød ikke nedgang i kadencen, da Bakken Bears fredag aften vandt 124-80 på udebane over Basketligaens nummer 6, Wolfpack. Det andet opgør mellem de to hold spilles allerede 72 timer senere, når holdene efter en kort weekend – med indlagte træninger – mødes mandag i Vejlby-Risskov Hallen.

Wolfpack fulgte med i halvanden periode, men herefter trykkede Bears på speederen og så kunne ulvene ikke følge med. Bears var uden de to landsholdsspillere Adama Darboe og Darko Jukic, der havde spillet i nationaldragten torsdag aften, mens Ryan Martin var skadet og derfor ikke omklædt. Ydermere blev Michel Diouf sparet og kom ikke på banen. Deres fravær betød debut til Liam Churchill og Magnus Mølgaard, der begge kom på scoringstavlen.

Bears har allerede vundet Basketligaens Pro A, og dermed sikret sig hjemmebanefordel igennem slutspillet. Det betyder, at de to kampe mod Wolfpack samt den efterfølgende hjemmekamp mod Svendborg primært skal bruges til at komme op i gear igen efter den korte pause. Det næste store mål er det første opgør i 1/8-finalerne i FIBA Europe Cup – den kamp spilles den 6. marts.

Wolfpack havde inden fredagskampen vundet holdets seneste to kampe og er godt på vej til at sikre sig den endelige førsteplads i Pro B. Her har Wolfpack 14 point, mens Værløse og EBAA hver har 10. Wolfpacks profiler er Deionte Simmons (21,0 point med scoringsprocent over 71% af sine skud og 7,3 rebounds pr. kamp), Austin Waddoups (14,2 point og 3,1 assists), Andreas Meilby (9,5 point og 9,1 rebounds) samt Mathias Seilund (9,5 point, 3,5 rebounds).

I fredagskampen tog Bears flest rebounds (38-29), havde flest assists (33-19), færrest turnovers (11-20) og bedste scoringsprocenter (58-49). Bjørnenes 124 point tangerede det højeste pointtal i ligaen i denne sæson – rekorden deles med Horsens IC.

Der er tip off mandag kl. 18:30.

Adama Darboe
NEDERLAG I SIDSTE KAMP
20 apr 2026

NEDERLAG I SIDSTE KAMP

Bakken Bears afsluttede mesterskabsslutspillet med et nederlag i Svendborg. Rabbits vandt 85-69 efter en...
BEARSNEDELAG I FLOT KULISSE
16 apr 2026

BEARSNEDELAG I FLOT KULISSE

Trods en imponerende flot kulisse med 2750 tilskuere blev det til et nederlag til...
BAKKEN BEARS ER KLAR TIL SEMIFINALERNE
13 apr 2026

BAKKEN BEARS ER KLAR TIL SEMIFINALERNE

Så er datoerne på plads til slutspillets semifinaler, hvor Bakken Bears allerede har sikret...
BASKETBALLKAMP I DJURSLANDS BANK ARENA
12 apr 2026

BASKETBALLKAMP I DJURSLANDS BANK ARENA

På torsdag slår vi dørene op til Djurslands Bank Arena, hvor Bakken Bears tager...
NEWS ARCHIVE