Jonathan Galloway imponerer for Bakken Bears i sejr over Team FOG Næstved

Bakken Bears besejrede torsdag aften Team FOG Næstved med 95 – 79 på hjemmebanen i Vejlby-Risskov Hallen foran et veloplagt publikum, der alle var mødt op for at være en del af en speciel aften. Bakken Bears afholdte traditionen tro sit årlige arrangement Teddy Bear Toss i samarbejde med Børnenes Kontor. Hvert år medbringer publikum en bamse, som kastes ind på banen ved “Bjørnenes” første trepointsscoring. Bamserne samles herefter ind og doneres til Børnenes Kontor, der uddeler bamserne til børn og familier henover julen.

Dette års bamsekast kom ganske hurtigt, da Darko Jukic efter ikke ret mange sekunder steg op bag trepointslinjen og lagde bolden i kurven, hvilket medførte en kæmpe bamseregn.

Bakken Bears bragte sig foran 25 – 17 efter første periode, og herefter var “Bjørnene” mere eller mindre i kontrol i det resterende af opgøret. Gæsterne fra Team FOG Næstved spillede lige op med aarhusianerne i både anden og tredje periode, men det var ikke nok til at lukke forspringet mod slutningen af kampen, hvor Bears trak yderligere fra. Gæsterne havde særligt vanskeligheder med at holde styr på den store Jonathan Galloway, der spillede en fremragende kamp torsdag aften. Med sine 13 point, 12 rebounds og 6 blocks udgjorde han en kæmpe trussel for udeholdet, der ikke kunne dæmmes op for.

Jonathan Galloway og Bakken Bears fortsætter derfor sit togt som ubesejret i Basketligaen med ti sejre i ti mulige.

Læs hele kampens referat her

SAM SHERRY TIL BAKKEN BEARS
07 jul 2025

SAM SHERRY TIL BAKKEN BEARS

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med amerikanske Sam Sherry. Den 208 cm...
VI SØGER TJENERE
06 jul 2025

VI SØGER TJENERE

Vi søger servicemindede og energiske tjenere, der vil være med til at skabe en...
VI SØGER OPVASKERE
06 jul 2025

VI SØGER OPVASKERE

Vi søger en frisk og mødestabil opvasker under 18 år, der har lyst til...
FARVEL TIL HEMMER!
06 jul 2025

FARVEL TIL HEMMER!

Når den nye sæson skydes i gang, er Tobias Hemmersam ikke længere en del...
NEWS ARCHIVE