SEJR: Bjørnene leverer en fantastisk holdindsats mod Hapoel Tel Aviv

Der var lagt op til et brag af en kamp, da de danske mestre fra Aarhus onsdag eftermiddag klokken 15.30 dansk tid mødte Hapoel Tel Aviv. Kampen blev spillet for lukkede døre på neutral grund i Nicosia, Cypern. For Bakken Bears var det den første kamp af betydning i næsten et halvt år. Så det var et sultent Bears-hold, der gik på banen med følgende fem mand fra start:

5. Ryan Evans
8. Darko Jukic
11. Michel Diouf
12. Tylor Ongwae
55. Justin Dentmon

Bears kom bedst fra start i kampen og førte 6-0 efter to minutter af 1. quarter. Herefter kom Hapoel Tel Aviv bedre med i kampen, og resten af 1. periode var en tæt affære, som Deshawn Stephens afsluttede med et alley oop-dunk med assist fra DeVaughn Akoon Purcell til stillingen 22-21.

Fra starten af 2. quarter fortsatte parløbet mellem de to hold. Der var ikke nogen af holdene, der trak afgørende fra før slutningen af perioden. Med to minutter tilbage af 1. halvleg satte Bears-holdet en slutspurt ind, og endte med at gå til pause med en 9-pointsføring ved stillingen 45-36.

I resten af kampen stod der Bears på det meste af spillet. Hapoel kom aldrig rigtigt tilbage og truede ikke bjørnene for alvor. Bears-spillerne kunne derfor gå ind til 4. periode med en føring på 16 point. Hele sidste quarter var en meget kontrolleret indsats, som satte sløjfen på en alt i alt fantastisk holdpræstation for Bears. Kampen endte med cifrene 91-71 på pointtavlen i Eleftheria Indoor Arena i Nicosia.

”Jeg står med en rigtig god følelse efter kampen. Jeg tror på, at vi kan kvalificere os til Champions League. Vi skal bare holde det momentum, vi har lige nu. Det var vores 3. quarter, der gjorde forskellen i dag. Det har været vores dæmon i træningskampene, men i dag så vi den dæmon i øjnene, og det var et vendepunkt for os,” lyder det fra Justin Dentmon, der leverede 14 point i dag.

”Nu skal vi bruge de næste dage på at fokusere på det hold, som vi skal spille imod. Vi skal analysere deres forsvar og angreb, og se på, hvilke spillere de har. Og ellers skal vi bare bånde mere som hold, og lære hinanden endnu bedre at kende,” tilføjer en glad og tilfreds Justin Dentmon.

Vores næste modstander bliver vinderen af kampen mellem Anwil Wloclawek og Belfius Mons-Hainaut, som bliver spillet i aften klokken 19.30 dansk tid. Bears spiller den afgørende på fredag klokken 19.00 dansk tid.

Topscorere
DeVaughn Akoon Purcell (19PTS/4AST/4REB)
Darko Jukic (17PTS/0AST/3REB)
Michel Diouf (14PTS/3AST/17REB)
Justin Dentmon (14PTS/5AST/0REB)

Du kan finde meget mere statistik fra kampen her.

19 maj 2022

Bakken Bears sikrede sig torsdag aften sit 20. DM-guld med en sejr på 77-81...
Sidste år indfandt panikken sig næsten efter 3-0 føring
17 maj 2022

Sidste år indfandt panikken sig næsten efter 3-0 føring

Så sent som for et år siden var Bakken Bears foran 3-0 i kampe...
Sejr giver fire matchbolde
16 maj 2022

Sejr giver fire matchbolde

Bakken Bears bragte sig mandag aften foran 3-0 i kampe med en sejr på...
Anders Sommer er Årets Træner i Basketligaen
16 maj 2022

Anders Sommer er Årets Træner i Basketligaen

Bakken Bears’ Anders Sommer er Årets Træner i Basketligaen I sit første år som...
NEWS ARCHIVE