Næstved gæster Aarhus lørdag

Efter den strålende sejr over Iberostar Tenerife og den efterfølgende skuffelse over at det ikke var nok til at kvalificere sig til top 16 i Basketball Champions League, skal Bakken Bears revanchere sig i de kommende kampe i Basketligaen. Første mulighed bliver lørdag, når der kommer besøg fra Team Fog Næstved, der er placeret på femtepladsen i Basketligaen.

Bakken Bears’ europæiske eventyr er overstået for denne gang, og så er det positivt, at der venter nogle spændende kampe mod Næstved, Randers Cimbria og Horsens i den kommende uge inden der venter en spændende pokalsemifinale mod Randers Cimbria.

Næstved har fået tilgang af den tidligere Bakken Bears-spiller Frederik Hougaard Nielsen, der kommer til at give sydsjællænderne et stort løft på point guardpladsen. Han har spillet i holdets seneste to sejre, begge over Bears Academy. Det var tætte kampe, hvilke overtime i pokalopgøret mellem holdene indikerer.

Frederik Hougaard Nielsen skal være katalysator i at få Næstved til at score flere point. Holdet snitter 80,3 point pr. kamp, klart lavest blandt ligaens fem stærkeste hold. Team Fog har til gengæld rækkens næstbedste forsvar, hvilket den danske landsholdsguard næppe kommer til at forværre.

Næstveds topscorer og toprebounder er store Samuel Idowu (15,7 point, 6,3 rebounds). De andre profiler er Alante Fenner (15,4 point, 5,1 assists), Jahmal Jones 10,1 point, 5,1 assists) og Philip Hertz (10,9 point, 38% bag trepointslinjen).

Der er tip off kl. 14:00. Der er desværre fortsat pga Covid-restriktionerne ikke mulighed for tilskuere i hallen, men kampen kan ses på Fanseat.com

 

Hvordan fungerer Basketball Champions League?
23 sep 2023

Hvordan fungerer Basketball Champions League?

BCL Gruppespillet består af 32 hold, hvoraf de 29 allerede er valgt på baggrund...
Fornyet fokus på ny hjemmebane
22 sep 2023

Fornyet fokus på ny hjemmebane

Vi omstrukturerer i Bakken Bears. Omstruktureringen sikre, at ambitionen om en ny basketballfacilitet bliver realiseret...
Bakken Bears rejser til Tyrkiet med håb om Basketball Champions League
22 sep 2023

Bakken Bears rejser til Tyrkiet med håb om Basketball Champions League

Bakken Bears skal, over tre kampe på fire dage i næste uge i Tyrkiet,...
Bears Spotlight: Head Coach Anders Sommer
22 sep 2023

Bears Spotlight: Head Coach Anders Sommer

Anders Sommer. Navnet er efterhånden ganske velkendt i dansk basketball. Efter at have brugt...
NEWS ARCHIVE