Straffekast gjorde udfaldet i litauisk træningskamp

Bakken Bears mødte onsdag Rytas Vilnius i en opvarmningskamp til Basketball Champions League. Det blev til et snævert nederlag på 95-90, hvor straffekast blev afgørende.

Bakken havde en god straffeprocent for kampen indtil afslutningen, hvor der blev misset tre gange fra linjen, med kampen på vippen. I alt ramte Bakken 9 af 15 forsøg fra linjen. Kampen havde ellers været helt tæt hele vejen, med Bakken foran efter 25 minutter og bagud med to på vej ind i de sidste fem.

De missede straffekast til sidst gjorde det nødvendigt for Bakken at fejle for at stoppe tiden, og her var litauerne uhyre effektive. Rytas ramte 23 af hele 26 forsøg fra straffelinjen i kampen, og især to meter høje Gytis Radzevičius gjorde livet svært for Bakken med 10 træffere på 10 forsøg.

Et andet område, hvor Bakken normalt præsterer bedre, er på tre-points skuddene. Kun Thomas Lærke og Frank Bartley ramte udefra, med henholdsvis en træffer på tre forsøg, samt fire af otte. I alt ramte Bakken på fem af 21 udefra, for en træfprocent på 24. Rammer Bakken bare et par stykker mere, er kampen helt anderledes.

Kampen var endnu en værdifuld optakt til Basketball Champions League kvalifikationen, der starter om lige under to uger i Treviso i Italien.

Webpage pic 03
NU STARTER BASKETSÆSONEN MEGET SNART IGEN!
09 sep 2026

NU STARTER BASKETSÆSONEN MEGET SNART IGEN!

I næste uge går turen til Bulgarien, hvor Bakken Bears skal spille Basketball Champions...
VI SØGER TJENERE TIL BAKKEN BEARS
09 sep 2026

VI SØGER TJENERE TIL BAKKEN BEARS

Vi søger servicemindede og energiske tjenere, der har lyst til at være med til...
BLIV BEARS MEMBER I DAG
06 sep 2026

BLIV BEARS MEMBER I DAG

- indløs din første eksklusive fordel allerede på tirsdag! På tirsdag afholder vi første eksklusive...
BEARS SPILLER GOD KAMP MOD VECHTA
05 sep 2026

BEARS SPILLER GOD KAMP MOD VECHTA

Bakken Bears spillede sin sidste træningskamp, da holdet lørdag spillede i tyske Vechta. Hjemmeholdet...
NEWS ARCHIVE