Sahlertz tangerer klubrekord i svær sejr

Bakken Bears’ anfører Morten Sahlertz kunne fejre at have tangeret Chris Christoffersens klubrekord med 556 kampe med en sejr over hidtil ubesejrede Team FOG Næstved på 85-89. Bakken havde Næstved nede i hatten i første halvleg, men var lige ved at slippe sejren til sidst.

-Vi slog et godt hold i dag i en tæt kamp, så det var en god sejr. Jeg er nu blevet rigtig gammelfar, og det er en ære at ligge øverst på listen sammen med Chris. Han er den sande legende, sagde Sahlertz efter kampen.

Første periode var tæt, med føringer til begge hold, men de første fem minutter af anden periode tilhørte Bakken Bears. Michel Diouf satte tonen med en tre’er efter 30 sekunder, hvorefter Bakken forvandlede 22-25 på scoretavlen til 25-44.

Tredje periode tilhørte imidlertid i lige så høj grad Næstved, efter de to hold var gået til pause ved stillingen 37-54. Bailey, Pritzl og og Palo satte Næstved i gang og danske Martin Poulsen kunne så reducere til 61-65 kort før periodepausen.

Et par sene scoringer fra Marvelle Harris, samt en hver fra Darko Jukic og Morten Sahlertz sendte dog Bakken i front med 12, 63-75, inden fjerde periode, men det stoppede ikke Næstved fra at true med at tage sejren.

Et par tre-pointere fra Frederik H. Nielsen sendte Næstved helt tæt på igen og med en scoring og et efterfølgende straffekast til Martin Poulsen, samt et layup til Palo, var Næstved på 83-85 med under et minut igen.

Jarred Ogungbemi Jackson fik udbygget Bakkens føring til fire, inden Bailey med syv sekunder igen satte to straffekast, der igen gjorde det til en to-points kamp. Der blev taget timeout og Næstved fejlede Darko Jukic med 5,5 seklunder igen.

Veteranen missede begge straffekast, men bolden hoppede rundt og endte ved Bakkens Marvelle Harris, som blev fejlet med 1,5 sekunder igen. Han var sikkerheden selv og med halvandet sekund igen, og en føring på fire, kunne Bakken ikke længere hentes.

Sejren lød på 85-89 og dermed er Bakken og Svendborg de eneste ubesejrede hold tilbage i Basketligaen.

Hvordan fungerer Basketball Champions League?
23 sep 2023

Hvordan fungerer Basketball Champions League?

BCL Gruppespillet består af 32 hold, hvoraf de 29 allerede er valgt på baggrund...
Fornyet fokus på ny hjemmebane
22 sep 2023

Fornyet fokus på ny hjemmebane

Vi omstrukturerer i Bakken Bears. Omstruktureringen sikre, at ambitionen om en ny basketballfacilitet bliver realiseret...
Bakken Bears rejser til Tyrkiet med håb om Basketball Champions League
22 sep 2023

Bakken Bears rejser til Tyrkiet med håb om Basketball Champions League

Bakken Bears skal, over tre kampe på fire dage i næste uge i Tyrkiet,...
Bears Spotlight: Head Coach Anders Sommer
22 sep 2023

Bears Spotlight: Head Coach Anders Sommer

Anders Sommer. Navnet er efterhånden ganske velkendt i dansk basketball. Efter at have brugt...
NEWS ARCHIVE