Kampklart publikum driver Bakken til storsejr

Bakken Bears kom fredag aften ekstremt koncentrerede ud til kampen mod theView Copenhagen og efterlod ingen tvivl om resultatet. Foran et feststemt publikum vandt hjemmeholdet 113-67.

Allerede fra kampens start slog Michel Diouf tonen an med et dunk – og det blev langt fra aftenens sidste. Ty Ongway og Darko Jukic fulgte op med tre-pointere og da Travis Taylor hamrede et dunk i til 22-13, kogte halen.

Første halvleg fortsatte med dominans fra hjemmeholdet, selv om de unge københavnere gjorde hvad de kunne. Især amerikanske Zeke Moore og Sharif Barfi viste prøver på stort talent, men de var overmatchede mod et Bakken-hold, der var kommet for at vise publikum at onsdagens klassekamp i FIBA Europe Cup ikke var nogen tilfældighed.

Publikum kvitterede da også med masser af stemning og opbakning – og spillerne på banen med highlights. Der var dunks fra Diouf, Jukic, Ongwae og andre, og Marvelle Harris bød på smagsprøver på eminent boldbehandling og overblik.

De to hold gik til pause ved stillingen 63-41, men i tredje periode trådte Bakken for alvor på speederen. Der gik tre minutter inden Copenhagen kom på tavlen og over fem inden de fik deres anden. På det tidspunkt havde en blandet gruppe af bakkenspillere sendt hjemmeholdet i front 82-44 og reelt afgjort kampen.

Kampen endte md en Bakken-sejr på 113-67 og det sætter et vaskeægte klassisk topopgør op om lige over en uge, når Bakken gæster ligeledes ubesejrede Svendborg Rabbits i Svendborg. De to hold udkæmpede syv drabelige finaleserier i træk mellem 2007 og 2013.

Bakkens næste opgave er i Tyskland på onsdag, hvor Crailsheim venter. Det er i FIBA Europe Cup, hvor hver sejr tæller i en meget tæt gruppe.

Citater
Anton Harbo:
– Vi skulle bare ind og give den gas, og det var det, vi gjorde. Vi spillede fint, og vi skal bygge på det momentum, vi har fra i onsdags til næste onsdag. Det er altid fedt at komme ind at spille og ramme nogle treere på hjemmebane foran venner og familie.
Anders Sommer:
– Vi talte om inden kampen, at vi er et sted lige nu, hvor vi har brug for at forbedre os hver eneste dag. Vi har ikke fået mange kampe under bæltet endnu med denne gruppe, så målet var at få et udbytte ud af kampen. Det føler jeg, at vi gjorde.

Statistik og video: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/DBBF/1905511/bs.html

Hvordan fungerer Basketball Champions League?
23 sep 2023

Hvordan fungerer Basketball Champions League?

BCL Gruppespillet består af 32 hold, hvoraf de 29 allerede er valgt på baggrund...
Fornyet fokus på ny hjemmebane
22 sep 2023

Fornyet fokus på ny hjemmebane

Vi omstrukturerer i Bakken Bears. Omstruktureringen sikre, at ambitionen om en ny basketballfacilitet bliver realiseret...
Bakken Bears rejser til Tyrkiet med håb om Basketball Champions League
22 sep 2023

Bakken Bears rejser til Tyrkiet med håb om Basketball Champions League

Bakken Bears skal, over tre kampe på fire dage i næste uge i Tyrkiet,...
Bears Spotlight: Head Coach Anders Sommer
22 sep 2023

Bears Spotlight: Head Coach Anders Sommer

Anders Sommer. Navnet er efterhånden ganske velkendt i dansk basketball. Efter at have brugt...
NEWS ARCHIVE