Longread: Den mest spændende sæsonafslutning i mands minde

Med tre runder tilbage i Basketligaens playoff (men kun to for Randers), er det endnu mere spændende, end nogen kunne have håbet på, i kampen om de fire semifinalepladser. Svendborg, Horsens, Randers og Næstved ligger indenfor to point i tabellen og de slår alle hinanden indbyrdes på kryds og tværs. Et af de fire hold kan gå på ferie om halvanden uge, mens de andre tre skal spille semifinaler sammen med Bakken Bears, der er stukket af i toppen.

Bakken Bears kan være med til at afgøre meget i de to sidste hjemmekampe mod Horsens og Svendborg. Køb billetter her.

Det hele gøres ekstra spændende af at stillingen ved pointlighed afgøres af indbyrdes opgør – og skulle flere end to hold stå lige, de indbyrdes opgør mellem alle de involverede klubber.

Alle de fire klubber har mulighed for at ende alt mellem 2 og 5 – og altså have hjemmebane i semifinalerne eller misse dem helt.

Onsdag aften møder Randers Cimbria Bears Academy, mens Horsens tager imod Svendborg.

Svendborg Rabbits gik ind i marts måned med et lille forspring til de tre andre klubber, men et nederlag til Værløse i sidste runde af grundspillet gjorde, at Næstved trak op på siden af sydsjællænderne inden starten af playoff. Rabbits startede playoff godt, med tre sejre, men i de seneste fire kampe er det kun lykkedes at slå Bears Academy. Især nederlagene til Næstved og Randers kan ende med at koste dyrt, for Svendborg har nu kun to points forspring ned til alle de tre andre hold og et svært program.

Svendborg spiller mod Horsens på udebane onsdag aften og Næstved hjemme næste mandag. Nederlag i de to kampe kan sende Rabbits i fare for at misse slutspillet, da den sidste kamp er mod Bakken Bears skærtorsdag. Til Svendborgs fordel taler, at de ved pointlighed er bedre i indbyrdes kampe end Randers og Horsens, mens det vil afhænge af den sidste kamp mod Næstved, hvem der har fordelen der.

Fakta for Svendborg Rabbits er, at en sejr over Næstved vil sikre semifinalepladsen – som i øvrigt kun kan glippe, hvis både Randers og Horsens henter fire point mere end Svendborg resten af vejen. Med Rabbits’ program er alt dog muligt og kaninerne kan ende på alt mellem 34 og 40 point.

Team FOG Næstved gik ind i playoff á point med Svendborg, men med kun tre sejre i syv kampe (to gange over Bears Academy og en over Svendborg), er sydsjællænderne dumpet ned på en aktuel femteplads, udenfor semifinalepladserne. Team FOG er stadig á point med Randers og Horsens, med en kamp mindre end Randers.

Næstved har, som Svendborg, et svært program i de sidste tre kampe. Den indbyrdes kamp mod Svendborg 11. april vil være ekstremt vigtig for Team FOG. Næstved fører 2-1 i indbyrdes kampe og er foran med 10 scorede point, men at være bedst indbyrdes mod Svendborg vil ikke betyde meget med et nederlag, da Svendborg så er fire point foran.

Næstved skal altså gå ud for at slå Svendborg, men glipper det, får sydsjællænderne en mulighed mere mod Randers skærtorsdag. Vinder Næstved med ni eller mere, vil de være bedst indbyrdes med Randers og det vil sende dem langt mod semifinalerne. Næstveds sidste kamp er mod Bakken Bears og den kan ende med at bestemme semifinalepladserne. Næstved kan ende på mellem 32 og 38 point.

Randers Cimbria har spillet en kamp mere end de tre rivaler til semifinalepladserne og har dermed kun to kampe til at sikre sig de nødvendige point. Cimbria kom ind i playoff fire point efter Svendborg og Næstved, men har hentet to på førstnævnte og fire på Næstved.

Randers hentede to vitale point ved at slå Bakken Bears på udebane. De to point kan vise sig helt afgørende, når Cimbrias regnskab skal gøres op efter de to sidste kampe mod Bears Academy og Næstved. Randers kan ende på mellem 32 og 36 point og ender det på 36, kan det blive en gyser, med enten tre eller flere hold á point, eller både Randers og Næstved med videre, på bekostning af enten Horsens eller Svendborg.

Horsens IC startede playoff på fjerdepladsen, to point efter Svendborg og Næstved og to foran Randers, men dumpede kortvarigt lidt ned med to nederlag, til Svendborg og Bakken. Derefter blev det dog til fire sejre, som har sendt Horsens op som tre’er, da de er bedre i det indbyrdes regnskab med Randers og Næstved.

Senest blev det dog til et nederlag i Randers og i to af Horsens’ tre sidste kampe venter Svendborg og Bakken, mens Bears Academy er den sidste modstander. Det betyder, at Horsens kan ende på mellem 32 og 38 point.

En sejr over Svendborg vil sende midtjyderne á point med Rabbits, men Svendborg har taget de foreløbige tre indbyrdes opgør, så hvis Horsens skal erobre andenpladsen, kræver det, at HIC vinder mindst én kamp mere end Svendborg resten af vejen.

På den anden side kan Horsens også ende med at misse semifinalerne, selv med en sejr over Bears Academy i holdets sidste kamp. Det sker eksempelvis, hvis resultaterne flasker sig sådan, at Svendborg, Randers og Næstved alle ender på 36 point.

Konklusion: It’s too close to call.

Efter 25 runder og kun tre igen, er der fire hold, der alle kan ende som to’er eller helt uden for semifinalerne og det er umuligt at forudsige, hvilken vej vinden blæser. Svendborg har et lille forspring på to point og Randers har spillet en kamp mere end de andre, men det kan ende med slet ikke at betyde noget.

Med tre runder tilbage i Basketligaens playoff (men kun to for Randers), er det endnu mere spændende, end nogen kunne have håbet på, i kampen om de fire semifinalepladser. Svendborg, Horsens, Randers og Næstved ligger indenfor to point i tabellen og de slår alle hinanden indbyrdes på kryds og tværs. Et af de fire hold kan gå på ferie om halvanden uge, mens de andre tre skal spille semifinaler sammen med Bakken Bears, der er stukket af i toppen.
25 mar 2024

Storsejr gør Bears klar til lørdagens topopgør mod Horsens

Foran et påskestemt publikum på over 1100 tog Bakken Bears mandag aften en storsejr...
Playoff-topbrag i ferien
22 mar 2024

Playoff-topbrag i ferien

Inden playoff-braget mellem Bakken Bears og Svendborg Rabbits går i gang på mandag, er...
Aarhus bliver vært for den første Europa Cup finale i Danmark nogensinde
22 mar 2024

Aarhus bliver vært for den første Europa Cup finale i Danmark nogensinde

For første gang nogensinde afvikles en Europa Cup finale i basketball i Danmark. Det...
Dominerende tredje periode og Bergs Double double sender Bakken Bears forbi Værløse
21 mar 2024

Dominerende tredje periode og Bergs Double double sender Bakken Bears forbi Værløse

Bag en såkaldt Double Double af Sylvester Berg, med 19 point og 15 rebounds,...
NEWS ARCHIVE