Forpremiere på pokalfinalen i fyldt hal skærtorsdag i Aarhus

Skærtorsdag kommer Svendborg Rabbits på besøg i Vejlby-Risskov Hallen, til en forsmag på søndagens pokalfinale. Hallen bliver fyldt med tilskuere, for Vejlby-Risskov Hallen er i samtidig ramme for Aarhus Basketball Festival, med over 100 hold, hvoraf de fleste har sikret sig adgang til Basketligakampen.

Bakken Bears og Svendborg Rabbits har allerede sikret sig henholdsvis første- og andenpladsen i Playoff. Bakken vandt ligaen for uger tilbage, mens Svendborg sikrede positionen i mandagens opgør mod Team FOG Næstved, efter en tæt kamp, hvor hjemmeholdet trak fra i fjerde periode og vandt kampen 102-90.

– Det vigtigste fokuspunkt på torsdag er at give vores trofaste hjemmepublikum en bedre oplevelse end mod Horsens. Situationen er selvfølgelig lidt besynderlig ift. pokalfinalen. Så rent taktisk er kampen en lille prolog til søndagens store forårsklassiker, siger Bakkens cheftræner Anders Sommer om kampen.

I og med at torsdagens to hold ikke har noget at spille for, og at en pokalfinale venter bare tre dage senere, kan man nok forvente en kamp, hvor ingen af trænerne afslører alle de taktiske finesser og de unge spillere måske får lov at vise sig lidt ekstra frem foran foran de mange ungdomsspillere fra hele Danmark, der er i hallen.

– Den primære ting, vi skal fokusere på, er os selv. Vi ved de er et godt hold og de vil spille hårdt, men hvis vi gør alt hvad vi skal som et hold, vil vi være forberedte og klar til kamp. Vi er ikke færdige endnu. Vi har et mål og det er at vinde mesterskaber. Hvad enten det handler om pokaltitlen eller Danmarksmesterskabet, vil vores tilgang til spillet være den samme, siger Marvelle Harris inden kampen.

Til gengæld er der masser af spænding andre steder i Basketligaen skærtorsdag. Samtidig med kampen i Vejlby-Risskov Hallen tager Horsens imod Bears Academy. Horsens er allerede sikre på en semifinaleplads og med en sejr over Academy også på tredjepladsen.

Senere på aftenen spilles gyseren i Næstved, hvor Randers kommer på besøg. En sejr til Randers sender Cimbria i semifinalen, mens en hjemmesejr åbner op for en række muligheder, hvor den sidste semifinaleplads først afgøres tirsdag i næste uge, når Næsted tager imod Bakken Bears.

Kampen kan ses 14/4 kl. 15.00 i Vejlby-Risskov Hallen eller på basketligaen.live

 

Facebook Event Playoffs 15 1200x628 1
BEARS HENTER ATLETISK GUARD
27 jul 2026

BEARS HENTER ATLETISK GUARD

Den 185 cm høje amerikanske guard, Myles Corey, har indgået en 1-årig aftale med...
TALENT BLIVER FULDTIDSBJØRN
17 jul 2026

TALENT BLIVER FULDTIDSBJØRN

Anton Katholm har skrevet under med Bakken Bears for endnu en sæson. Sidste sæson havde...
TALENTFULD GUARD BLIVER FAST BJØRN
14 jul 2026

TALENTFULD GUARD BLIVER FAST BJØRN

Bakken Bears har skrevet kontrakt med den unge talentfulde guard, Frederik Stie.  Frederik havde i...
ALSIDIG AMERIKANER PÅ PLADS
02 jul 2026

ALSIDIG AMERIKANER PÅ PLADS

Amerikanske Quinton Mincey bliver ny mand i Bearstruppen. Mincey spillede 2025/26-sæsonen i Bulgarien og...
NEWS ARCHIVE