POKALFINALE I BASKETBALL FOR HERRER 2021-22

Bakken Bears vs. Svendborg Rabbits
Søndag 17. april 2022 kl. 15:30 i Forum Horsens

TV: Sport Live fra 15:30

Billetter: https://boldbillet.dk/show/event/bakken-bears-vs-svendborg-rabbits-17-apr-2022

Billede: Per Bille, Ry Foto

Søndag eftermiddag dækkes der op til den årlige pokalfest i dansk herrebasketball, når dommerne kaster bolden op kl. 15:30 i Forum Horsens. Her mødes Bakken Bears og Svendborg Rabbits for femte gang i en pokalfinale og Bakken Bears skal forsøge at få revanche for nederlag de to seneste gange holdene har tørnet sammen i den store kamp.

De to hold er de øjeblikkelige tophold i dansk basketball, som nummer et og to i Basketligaen gennem hele sæsonen. Torsdag eftermiddag mødtes de to hold i en betydningsløs kamp i Basketligaen, der bød på masser af underholdning, profiler, der blev sparet til søndag, og en sejr til Bakken Bears. Hvis den kamp er en forsmag på finalen, vil livetransmitteringen på Sport Live blive fyldt med highlights.

Sebastian Åris har i løbet af denne sæson vist sig som Svendborgs leder, topscorer og måske vigtigste spiller. Den tidligere Bears-spiller lægger mere ned 18 point i kurven i hver kamp, lægger op til 6,5 scoringer pr. kamp og fører også Svendborg an i både ramte og skudte tre’ere – med den højeste procent blandt aktive spillere.

Herudover skal man lægge mærke til Tyre Gathright, der var Rabbits-topscorer gennem meget af sæsonen, qua en høj træfprocent på tre’ere. Over Svendborgs ti kampe i Basketligaens Playoff har træfferne dog manglet, idet amerikaneren er gået fra at ramme 41% i grundspillet til kun 23%. Brandon Norfleet er i øvrigt gennemgået en lignende proces, hvor han er gået fra en procent på 52 i grundspillet til 31 i Playoff.

Bakken Bears har et bredt hold, hvor topscoreren er Jarred Ogungbemi-Jackson med 14,8 point i gennemsnit, mens seks andre scorer over 11 point pr. kamp.

På highlightfronten skal man holde øje med superrebounder Travis Taylor, der også er kendt for sine dunks, unge Magnus Møllgaard, der tidligere på året fik over to millioner visninger på verdensplan af et dunk mod Næstved, samt Ogungbemi-Jackson og Marvelle Harris, der begge er kendt for tryllerier med bolden.

De to hold har spillet mod hinanden i pokalfinalen fire gange før, med to sejre til hver. Bakken Bears vandt i 2010 og 2011, mens Svendborg Rabbits tog titlen i 2012 og 2014.

Svendborg Rabbits har inden søndag spillet i seks pokalfinaler siden 2008 og taget tre titler, mens Bakken Bears har deltaget 19 gange, med 13 titler til følge. Bears har været i 18 pokalfinaler de seneste 23 sæsoner.

Pokalturneringen

Pokalturneringen startede i efteråret, hvor alle hold under Basketligaen kunne deltage i Divisionspokalen. Her fandt man en vinder i øst, Falcon, og en i vest, Viby, som derefter kunne deltage i Landspokalen efter jul.

Både Bakken og Svendborg sad over i første runde, hvor divisionspokalholdet Falcon gik videre til kvartfinalen, hvor Bakken Bears dog blev endestationen. I semifinalen besejrede bjørnene Team FOG Næstved. På vejen til pokalfinalen har Svendborg taget sig af Basketligaens nummer seks, Værløse, og nummer fire, Randers.

 

NOTER OM FINALEN

Historien bag årets pokalfinale…

VIDSTE DU, AT:

  • Bakken Bears spiller sin 18. pokalfinale i løbet af de seneste 23 sæsoner?
  • Det er rekord, når Bakken Bears spiller sin 20. pokalfinale?
  • Bakken Bears med finalesejren i 2021 udbyggede rekorden for flest pokaltitler, idet det var klubbens 13. pokalmesterskab? SISU har vundet ni, mens BMS har vundet seks.
  • Det er femte gang de to hold mødes i pokalfinalen? Bakken Bears vandt i 2010 og 2011, mens Svendborg Rabbits tog titlen i 2012 og 2014.
  • Det er femte gang de to hold mødes i denne sæson? Bakken Bears har vundet alle fire indbyrdes opgør
  • Bearsanfører Morten Sahlertz spiller sin ottende pokalfinale? Han blev pokalfighter i 2012/13 – og missede i øvrigt pokalfinalen i 2017/18 pga en skade. Den 31-årige forward spiller i pokalfinalen sin Bears-kamp nummer 591, hvilket er flest for en bjørn nogensinde.
  • Det er 12. sæson (i træk), at Forum Horsens lægger gulv til pokalfinalen? Dermed er hallen kun overgået af K.B. Hallen, der 19 gange har været hjemsted for den største enkeltstående kamp i den danske basketball-sæson.
  • Bakken Bears optræder som hjemmehold i finalen, hvilket betyder at holdet spiller i hvidt, mens Svendborg spiller i sort?
  • Kvindernes finale for første gang i mange år ikke afvikles sammen med herrernes. Den blev afviklet i marts i Gentoftehallen, hvor AKS Falcon tog titlen.

VEJEN TIL FINALEN 2021-22

Svendborg Rabbits:

1/4-finale:        Svendborg Rabbits 108 – 70 Værløse Blue Hawks

1/2-finale:        Randers Cimbria 99 – 102 Svendborg Rabbits

 

Bakken Bears:

1/4-finale:        Galcon (1. div) 59 – 105 Bakken Bears

1/2-finale:        Team FOG Næstved 89 – 99 Bakken Bears

 

POKALSKABET

REKORDERNE – FLEST POKALFINALER:

19 finaler:         Bakken Bears

14 finaler:         Horsens IC
10 finaler:         SISU & BMS
9 finaler:           Stevnsgade

6 finaler:           Svendborg
5 finaler:           Falcon
4 finaler:           Hørsholm, Virum

3 finaler:           Værløse, Næstved

2 finaler:           Viby
1 finale:             Aabyhøj, Team Sjælland, BK Amager, Randers Cimbria & Wolfpack

 

REKORDERNE – FLEST POKALTITLER:

13 titler:            Bakken Bears (1999, 2000, 03, 04, 06, 08, 09, 10, 12, 15, 17, 19)

9 titler:              SISU (1975, 76, 83, 85, 87, 89, 96, 97, 98)

6 titler:              BMS (1980, 81, 82, 84, 88, 91)

4 titler:              Horsens IC (1992, 95, 2014, 18)

4 titler:              Stevnsgade (1979, 86, 93, 94)

3 titler:              Svendborg (2007, 11, 13)

3 titler:              Værløse (1990, 2001, 02)

3 titler:              Falcon (1974, 77, 78)

1 titel:                Næstved (2016)

1 titel:                BK Amager (2005)

 

Ovenstående statistikker er excl. 2021/22.

De nævnte årstal er de sæsoner turneringen startede. Fx er der ved Svendborgs titel angivet 2007 – hvilket betyder sæsonen 2007/08.

 

BAKKEN BEARS I POKALFINALER:

En total oversigt over Bakken Bears pokalfinaler kan findes her.

 

BAKKEN BEARS MOD SVENDBORG RABBITS – INDBYRDES OPGØR:

144 kampe

107 sejre til Bears

37 nederlag

Sejrsprocent Bears: 74,3

Score: 14.637-13.864 (+773)

 

Kampe i denne sæson (Basketligaen)

2021-11-06 15:00               Svendborg Rabbits          86 : 104         Bakken Bears

2022-02-05 14:00               Bakken Bears                     95 : 92            Svendborg Rabbits

2022-03-21 19:00               Svendborg Rabbits          76 : 79            Bakken Bears

2022-04-14 15:00               Bakken Bears                     106 : 99         Svendborg Rabbits

 

BEARS-SPILLERE OG POKALFINALER:

Flest pokalfinalekampe:

Jens Jensen 11 finaler

Søren Ege 9

Chris Christoffersen 9

Jonas Buur 8

Andreas Jakobsen 8

Nicolai Iversen 8 (heraf en for Svendborg)

* Morten Sahlertz 7
Mads Nyboe 7

Martin Thuesen 6

Mads Sigersted 6

Flest pokalsejre:

Jens Jensen 8 titler

Søren Ege 7

Chris Christoffersen 7

Jonas Buur 6

* Morten Sahlertz 6

Martin Thuesen 5

Mads Nyboe 5

Andreas Jakobsen 5

Mads Sigersted 4

Asger Nielsen 4

Andreas Jørgensen 4

 

Flest point i pokalfinaler – for Bears:

Andreas Jakobsen 104 (13,0 point pr. kamp)

Chris Christoffersen 81 (9,0 point pr. kamp)

Jens Jensen 72 (6,5 point pr. kamp)

Søren Ege 69 (7,7 point pr. kamp)

Jonas Buur 63 (7,9 point pr. kamp)

* Michel Diouf 59 (14,8 point pr. kamp)

* Morten Sahlertz 32 (5,3 point pr. kamp)

* Ryan Evans 30 (15,0 point pr. kamp)

* Darko Jukic 26 (8,7 point pr. kamp)

* Tylor Ongwae 24 (12,0 point pr. kamp)

* Thomas Lærke 17 (4,3 point pr. kamp)

 

Flest point i én pokalfinale – for Bears:

Michael Williams 37 (1995/96)
Michel Diouf 26 (2019/20)

Torre Johnson 25 (2009/10)

Shawn Glover 24 (2015/16)

Andreas Jakobsen 23 (2009/10)

Michael Niebling 23 (2006/07)

 

Tilmelding til sommer camps er åben
24 apr 2024

Tilmelding til sommer camps er åben

Tilmeldingen til to af sommerens camps er nu åben. Det er den traditionelle Bears...
Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig
23 apr 2024

Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig

Torsdag aften kl. 19:15 tager Svendborg Rabbits imod Bakken Bears i Rise Sparekasse Arena...
Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne
22 apr 2024

Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne

Bakken Bears spillede sig til en stensikker sejr i den første semifinale over Svendborg...
Spotlight med fysisk coach Andreas KC
22 apr 2024

Spotlight med fysisk coach Andreas KC

Hvem er det der holder bjørnene flyvende, specielt når de har et presset kampprogram? Det...
NEWS ARCHIVE