Mads Bro er årets unge spiller i Basketligaen

Mads Bro Hansen blev lørdag eftermiddag hyldet som Årets Unge Spiller i Basketligaen. Den 20-årige guard blev stemt ind af hans med- og modspillere i ligaen.

Mads Bro, som han oftest kaldes, har fået sin basketopvækst i AGF Basket, men har nu gennem flere år været en del af Bears Academy. Det var først som ungdomsspiller og fra 2019 for ligaholdet ofr de unge talenter. Som ung spiller i Basketligaen har han i grundspillet kunnet skifte mellem Bakken Bears og Bears Academy og det er blevet flittigt brugt.

Debuten for Bakken Bears fik Bro i 2020 og allerede i 2021 blev det til slutspilskampe for bjørnene. I 2022 har Bro siden Playoff begyndte i marts udelukkende spillet for Bakken Bears.

Alligevel er det stadig mest i Bears Academy, Bro har gjort sine folder. Han har i denne sæson scoret 13,8 point i gennemsnit for de unge bjørne, med højdepunkter mod Amager og theView Copenhagen, hvor det blev til henholdsvis 25 og 30 point.

Mads Bro vandt prisen foran Marqus Mitrovic Marion og Andreas Edholm Mortensen, begge fra BMS Herlev.

Tidligere vindere af prisen, som er uddelt siden 2010, inkluderer tidligere landsholdsanfører Jonathan Gilling (2010), Asbjørn Midtgaard (2017), der er en af tre MVP-kandidater i Holland i år, de to bjørne Sylvester Berg (2019) og Magnus Møllgaard (2021), samt naturligvis Iffe Lundberg (2015), som i år fik sin NBA-debut for Phoenix Suns.

Bears Academy head coach Thomas Hemmingsen siger om Mads Bro:

-Jeg synes, allerede Mads i forrige sæson viste, hvor god en skytte han er, men i denne sæson har han virkelig bygget på og blevet en mere alsidig spiller og i endnu højere grad også taget lederskab på Academy holdet. Nogle gange i en sådan grad at man glemte lidt, hvor ung han stadig er.

-Derudover synes jeg også, det er fedt for vores projekt i Bears Academy, at vi nu for andet år i træk har en spiller som Årets Unge Spiller.

Bakken Bears Sportsdirektør Michael Piloz siger om Bro:
-Det er dejligt at se at aarhusianske basketballklubber udvikler spillere på højt niveau og at vi glæder os over at Mads Bros niveau er noteret hos ligaens øvrige spillere.

Billede: Per Bille / Ry Foto

Mads Bro
ÆNDRET KAMPTIDSPUNKT
05 jan 2026

ÆNDRET KAMPTIDSPUNKT

Når vi tager imod Svendborg Rabbits på hjemmebane på torsdag d. 8. januar, gør...
GOD ÅBNING PÅ 2026
03 jan 2026

GOD ÅBNING PÅ 2026

Bakken Bears åbnede 2026 med en storsejr på 114-70 over Værløse Blue Hawks og...
𝐕æ𝐫𝐥ø𝐬𝐞 𝐯𝐞𝐧𝐭𝐞𝐫 𝐢 𝐚̊𝐫𝐞𝐭𝐬 𝐟ø𝐫𝐬𝐭𝐞 𝐤𝐚𝐦𝐩
03 jan 2026

𝐕æ𝐫𝐥ø𝐬𝐞 𝐯𝐞𝐧𝐭𝐞𝐫 𝐢 𝐚̊𝐫𝐞𝐭𝐬 𝐟ø𝐫𝐬𝐭𝐞 𝐤𝐚𝐦𝐩

Det nye år er over os, og denne lørdag har Værløse Blue Hawks trillet...
NEWS ARCHIVE