IKKE ALLE BJØRNE SPILLER PÅ BANEN
Oprettet 3/10 2026Bag hvert dunk, hver sejr og hver stor basketballoplevelse står et stærkt hold. Og det hold består ikke kun af spillere og trænere – det består også af vores fantastiske frivillige!
Hos Bakken Bears er fællesskabet en kæmpe del af DNA’et. Nu leder vi efter flere gode mennesker, der har lyst til at blive en del af bjørnefamilien og være med til at skabe fantastiske oplevelser omkring vores hjemmekampe! 🏀
Som frivillig bliver du en vigtig del af maskinrummet, hvor ingen opgaver er for små, og hvor alle bidrag tæller.
Hvad kan du blandt andet hjælpe med?
🏀 Gøre hallen klar med bannere, LED-bander og gulvreklamer
🎟️ Tage imod og hjælpe vores VIP-gæster
📺 Styre LED-bander og storskærme under kampene
💡 Hjælpe med opsætning og afvikling af lys og pyroteknik
Du behøver ikke være basketball-ekspert eller have erfaring med det hele. Det vigtigste er, at du har lysten til at bidrage, møde nye mennesker og være en del af et stærkt fællesskab.
Til gengæld får du masser af gode oplevelser, nye bekendtskaber og en plads helt tæt på Bakken Bears – både på og uden for banen!
Har du lyst til at blive en del af bjørnefamilien? 🐻
Læs mere om mulighederne her:
https://www.bakkenbears.com/bliv-frivillig-hos-bakken-bears/
Vil du høre mere, er du meget velkommen til at skrive til os på info@bakkenbears.com.
Vi glæder os til at byde nye ansigter velkommen i bjørnekuldet! 💙
