Bakken Bears kigger efter ny start i Basketball Champions League

Efter en flot spillet kvalifikation til Basketball Champions League, BCL, hvor Bakken Bears vandt en kvalifikationsturnering med ambitiøse tophold fra Spanien, Tjekkiet og Serbien, kom bjørnene ned på jorden igen mod tyske Ludwigsburg kun en uges tid senere. Nu venter anden kamp i gruppespillet mod tyrkiske Darüssafaka, hvor Bakken Bears ser efter en meget bedre præstation.

– Det er klart, at vi ikke er favoritter, men det er sjovt at komme ind som underdogs og prøve at præstere. Succeskriteriet er, at der ikke kan være noget afslapning. Vi så i sidste kamp, at hvis der er bare én fra holdet, der lige afslapper i et lille sekund, så udnytter de det og det gør de hver gang. Det kan vi ikke slippe afsted med, så det skal være fuld fokus på at kæmpe alle 40 minutter, siger anfører Morten Sahlertz hjemme fra Danmark.

Inden kampen mod Ludwigsburg havde Bakken Bears spillet to emotionelle BCL kvalifikationskampe weekenden før, samt to kampe i Basketligaen ugen inden, så det var femte kamp på 12 dage. Det endte med et nederlag på 99-58, som Bakken nu skal forsøge at revanchere mod Darüssafaka.

Inden kampen i Tyrkiet har Bakken derimod haft 12 kampfri dage, hvor både fysikken og den mentale del har fået lov at indhente den intense sæsonstart. Det ser træner Anders Sommer som en vigtig forskel:

– Vi kan forvente en kamp med høj intensitet højt fysisk tryk og forhåbentligt et Bakkenhold, som er mere klar end sidst. Vi har haft en bedre forberedelse. Det har været en rigtig god træningsuge og vi har haft tre dage, hvor vi har kunnet træne med virkeligt højt tryk. Det havde vi ikke mulighed for op til kampen i Tyskland, hvor vi havde seks kampe på 14 dage. Der havde været en sportslig, fysisk og mental formtop frem mod kvalifikationen og så var det som om den periode skulle forlænges. Det skal vi kunne og det er bare en præmis, og det er ikke anderledes end i april og maj sidste år, men jeg føler mig mere optimistisk op til den her kamp, siger cheftræner Anders Sommer.

Darüssafaka – i daglig tale kaldet Faka – startede BCL gruppespillet med et snævert to points nederlag til Hapoel Jerusalem. Darüssafaka var foran i 29 minutter af kampen, med så meget som 13 point, men løb ind i en fire minutters scoringspause foran 65-61 med fem minutter igen og tabte 69-67.

Point guard Dogus Ozdemiroglu har været tyrkernes mest dominerende spiller i denne sæson, hen over BCL og den tyrkiske liga. Den 26-årige tyrker scorer lige under 16 point og lægger lige under 8 assists pr. kamp og vil være et fokuspunkt for Bakkens forsvar.

Udover Ozdemiroglu scorer Gabriel Olaseni (15,3 point pr kamp, UK), Markel Starks (12 ppg, USA) og Ercan Osmani (11 ppg, TYR) over 10 point pr. kamp for Darüssafaka. Olaseni blev også topscorer i første BCL kamp med 14 point.

Både Anders Sommer og Morten Sahlertz ser forskellen i spillestil mellem holdene som Bakkens vigtigste våben.

– I modsætning til sidste hold, vi spillede mod, så er det et mere set play orienteret hold vi kommer til at møde, hvor vi kan lide at få tempo på. Det er klart vores hurtige spil, der kan være en fordel her, mener Sahlertz.

Anders Sommer har næsten samme pointe:

– Vi skal se efter forskellen i spillestil. Om vi lykkes med at få tempoet op og spille mere på vores præmisser. Om vi ligner mere det Bears-hold, som man så mod Holbæk, siger træneren.

Bakken Bears’ fans og sponsorer kan se kampen på storskærm på PV – Kaffe & Cocktails i Aarhus.

Køb billetter til første hjemmekamp i BCL her

Kampfakta:
BCL grundspil – Gruppe E
Darüssafaka vs. Bakken Bearrs
Onsdag 19. Oktober 2022 18:00
Volkswagen Arena, Istanbul

Kampside med statistikker: https://www.championsleague.basketball/22-23/game/1910/Dar%C3%BCssafaka-Bakken-Bears#tab=preview

Stilling: https://www.championsleague.basketball/22-23/groups

Bakken Bears kæmper sig til matchbold
25 apr 2024

Bakken Bears kæmper sig til matchbold

Bakken Bears har matchbold i semifinaleserien mod Svendborg Rabbits efter en arbejdssejr mod et...
Tilmelding til sommer camps er åben
24 apr 2024

Tilmelding til sommer camps er åben

Tilmeldingen til to af sommerens camps er nu åben. Det er den traditionelle Bears...
Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig
23 apr 2024

Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig

Torsdag aften kl. 19:15 tager Svendborg Rabbits imod Bakken Bears i Rise Sparekasse Arena...
Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne
22 apr 2024

Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne

Bakken Bears spillede sig til en stensikker sejr i den første semifinale over Svendborg...
NEWS ARCHIVE