Tidligere NBA G-League spiller til Bakken Bears

198 centimeter skarpskytte, der har snuset til NBA G-League, har erfaring med NCAA March Madness og den svenske Basketliga på CV’et? Bakken Bears solgte tidligere på ugen Tony Carr til den israelske klub Galil Gilboa og nu er afløseren klar. Det er Skyler Flatten, som tidligere har spillet i NBA G-League klubben Souix Falls Skyforce, og som i dag, mandag, ankommer til Aarhus.

Skyler Flatten havde en succesfuld collegekarriere for South Dakota State, hvor han blandt andet havde en sæson, hvor han var den sjettemest træfsikre skytte i collegabasketball, med en træfprocent på 49. To gange hjalp han South Dakota State med at komme i NCAA-Turneringen March Madness og i hans effektivitet, højde og scoringsgennemsnit i hans sidste sæson på 15,5 point hjalp ham med at komme på NBA klubbernes radar efter collegekarrieren.

Det blev til workouts med Boston Celtics, Sacramento Kings, Memphis Grizzlies og Utah Jazz, inden Flatten underskrev en udviklingskontrakt med Miami Heat i oktober 2019. Flatten spillede aldrig for Heat, men til gengæld spillede han sæsonen for Heats NBA G-League hold Sioux City Skyforce.

Sæsonen 2021-22 tilbragte Flatten for Borås i den svenske Basketliga, hvor han var i top 10 for ramte tre’ere – og var den næstmest træfsikre i top 10 med 41,9 procent. Flatten snittede 15 point for Borås, som måtte se sig slået ud i kvartfinalen.

Bakken Bears head coach Anders Sommer ser frem til at få Flatten tilføjet til truppen:

– Vi får en atletisk skytte der kan være en stor trussel uden at have bolden meget i hænderne. Han er en anderledes type end Tony, som vi typisk brugte som point guard, og det vil ændre ansvaret i vores guardrotation en smule.

Sommer forventer også, at Skyler Flatten kommer til at passe godt ind i spillertruppen:

– Skyler kommer med varme anbefalinger om et hårdtarbejdende og professionelt mindset og vi har vægtet det højt at finde en profil der vil matche gruppens kemi.

Skyler Flatten ankommer mandag eftermiddag til Aarhus og tiltræder i Bears så snart arbejds- og opholdstilladelsen er i hus.

Billede: championsleague.basketball

Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig
23 apr 2024

Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig

Torsdag aften kl. 19:15 tager Svendborg Rabbits imod Bakken Bears i Rise Sparekasse Arena...
Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne
22 apr 2024

Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne

Bakken Bears spillede sig til en stensikker sejr i den første semifinale over Svendborg...
Spotlight med fysisk coach Andreas KC
22 apr 2024

Spotlight med fysisk coach Andreas KC

Hvem er det der holder bjørnene flyvende, specielt når de har et presset kampprogram? Det...
”Kampen kommer til at sætte tonen”: Bakken Bears og Svendborg mødes i semifinalen
19 apr 2024

”Kampen kommer til at sætte tonen”: Bakken Bears og Svendborg mødes i semifinalen

Sæsonens syvende møde mellem Bakken Bears og Svendborg kommer ifølge Bakken Bears’ anfører til...
NEWS ARCHIVE