Bakken Bears forstærker sig med point guard fra Bears Academy

Point guard Marius Sørensen slutter sæsonen af hos Bakken Bears, der har hentet ham hos Bears Academy. Den 25-årige har denne sæson taget et kæmpe skridt op for Academy og kommer nu til at forstærke bjørnene på en position, hvor de danske mestre ikke er så dybe.

Marius Sørensen er en af de mest hårdtarbejdende spillere i Basketligaen, hvilket udtrykkes i at han med sine kun 182 centimeter alligevel er den spiller der tager femteflest forsvarsrebounds med 6 pr. kamp. Samtidig er han nummer to i assists med 7,1 og firer i steals med 2,4, hvilket vidner om at han også har været en værdifuld point guard for Bears Academy.

– Marius har været en vigtig spiller for os, som en leder og en af de rutinerede i truppen, så det er naturligvis et tab. Hans stats placerer ham som en af de vigtigste point guards i ligaen, men vores mål er imidlertid at udvikle spillere og lade dem spille på det højeste niveau, de kan. Vi er ærgerlige over at miste Marius, men er glade på hans vegne for at han får muligheden for at gøre en forskel for Bakken i slutspillet. Samtidig giver det muligheden for de næste unge spillere i udviklingsrækken for at få vigtige, udviklende minutter med masser af ansvar, siger Thomas Hemmingsen, head coach for Bears Academy.

I Academys seneste kamp mod Værløse scorede Marius Sørensen 26 point og ramte syv af otte tre-points forsøg. I løbet af sæsonen har han haft fire kampe med over ti assists, med 14 som det højeste mod både Svendborg Rabbits og Team FOG Næstved.

Bakken startede sæsonen med flere point guards, men med salget af Tony Carr til Israel i januar, har der været mindre bredde på positionen. 

– Vi er overbeviste om at Marius kan bidrage for os i topkampe. Hans spilforståelse og vision vil give os et ekstra våben i guard-rotationen og han er allerede blevet varmt modtaget af truppen hvor de fleste jo kender ham rigtig godt. Ved Tonys afgang lagde vi ekstra ansvar på Noah Churchills skuldre og det skal han fortsat bære. Darko har vist stor alsidighed ved også at løse point guard rollen i perioder mens Skyler Bowlin har været ude med skade. Nu har vi sikret mere dybde, siger Bears head coach Anders Sommer.

Marius Sørensen spillede otte kampe for Bakken Bears i 2017 og 2018, men har siden da været fast spiller i Basketligaen. Han trådte sine første basketsko hos BMI Bloodhounds. Marius Sørensen har tre ugers karantæne efter klubskiftet, så han er spilleklar 22. marts, lige inden pokalfinalen 25. marts. 

Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne
22 apr 2024

Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne

Bakken Bears spillede sig til en stensikker sejr i den første semifinale over Svendborg...
Spotlight med fysisk coach Andreas KC
22 apr 2024

Spotlight med fysisk coach Andreas KC

Hvem er det der holder bjørnene flyvende, specielt når de har et presset kampprogram? Det...
”Kampen kommer til at sætte tonen”: Bakken Bears og Svendborg mødes i semifinalen
19 apr 2024

”Kampen kommer til at sætte tonen”: Bakken Bears og Svendborg mødes i semifinalen

Sæsonens syvende møde mellem Bakken Bears og Svendborg kommer ifølge Bakken Bears’ anfører til...
Bakken Bears x Shaping New Tomorrow
19 apr 2024

Bakken Bears x Shaping New Tomorrow

Bears' partnere og venner af huset fyldte torsdag 18. april SHAPING NEW TOMORROWs lokaler...
NEWS ARCHIVE