Opponent spotlight – Mike McGuirl, Team FOG Næstved

Torsdag 11. maj starter finalerne i Basketligaen 2022/23 sæsonen. Bjørnene skal op imod Team FOG Næstved, som har kvalificeret sig for første gang nogensinde. Næstved har sæsonens mest scorende spiller, Mike McGuirl, på holdkortet, og dette spotlight vil omhandle den hurtige amerikaner.

McGuirl kom til Næstved i sommers efter fem år på college hos Kansas State Wildcats. Den nuværende sæson er altså amerikanerens første basketballsæson væk fra USA og hans første sæson som professionel. McGuirl har bestemt ikke skuffet, og han snitter 22 point i sæsonen.

Bakken Bears har i løbet af sæsonen oplevet McGuirls scoringsevner på nærmeste hold. I sæsonens første indbyrdes opgør scorede han 28 point, hvilket resulterede i en Næstved sejr på 97-95 i Aarhus. I sæsonens næste indbyrdes kamp formåede bjørnene at holde McGuirl til 7 point i Bears sejr på 83-80. Næstved og Bears vandt en kamp hver i slutspillet, hvor McGuirl scorede 21 og 16 point.

McGuirl er dog ikke udelukkende en scorende guard. Udover de 22 point pr. kamp snitter han 5,1 rebounds pr. kamp, 4,3 assist pr. kamp samt 2 steals pr. kamp.

Her er hvad assistenttræner, Florian Wedell, har at sige om Mike McGuirl:

– McGuirl er en kombo guard, hvilket betyder at han både kan spille point guard og shooting guard. Han er en god scorer, som excellerer i hans skud, hvor han har kan skyde fra ”NBA-distance”. Han kan både skyde fra dribling, mens også ved at komme rundt om screeninger. Han har kvaliteter i en mod en spillet og her skal vi være meget opmærksomme.

Der er få billetter til finalekampen, hvor der udover kampen også afholdes Bears Street Festival. Dagen starter udenfor 16.30. Der vil være god mad, god stemning, konkurrencer, musik og meget mere. Kampen spilles 19.15 i Sparekassen Danmark Basketball Center.

Pokalbrag af europæisk kaliber: Bakken Bears tørner sammen med Svendborg Rabbits
02 dec 2023

Pokalbrag af europæisk kaliber: Bakken Bears tørner sammen med Svendborg Rabbits

Søndag 3. december er der pokalkamp i Sparekassen Danmark Basketball Center, når Bakken Bears...
29 nov 2023

PwC – BearsPADEL har vokseværk

Vi har fået en succes på hænderne - og nu vokser den. I sidste...
Perfekt pokaloptakt med storsejr i Holbæk
29 nov 2023

Perfekt pokaloptakt med storsejr i Holbæk

En ung version af Bakken Bears tog onsdag aften til Holbæk og sikrede sig...
Bakken Bears skal holde koncentrationen mod Holbæk-Stenhus
28 nov 2023

Bakken Bears skal holde koncentrationen mod Holbæk-Stenhus

Onsdag aften skal Bakken Bears en tur til Sjælland, når de danske mestre tørner...
NEWS ARCHIVE