Skyler Flatten brandvarm i finalesejr

Skyler Flatten fra Bakken Bears er på en skudstime, der måske aldrig er set magen til i dansk basketball. 11 ramte tre-pointsskud på 12 forsøg. Den amerikanske skytte ramte de sidste seks tre’ere i semifinalerne og torsdag aften åbnede han finalerne med at ramme fem af de første seks – og 8 af 12 i kampen. Flattens trepointsstime var stærkt medvirkende til at Bakken Bears kunne tage sejren i første finalekamp i Basketligaen med 90-72 over Team FOG Næstved.

Flattens skud blev suppleret af 23 point fra Bears-veteranen Ryan Evans, som Næstved også havde virkeligt svært ved at styre. Evans scorede på skud fra sin vanlige position i low post, kombineret med dunks og tre’ere.

Med sejren er Bakken foran 1-0 i kampe og er dermed tre sejre fra Danmarksmesterskabet. Finalerne flytter dog nu til Næstved i kamp to og her venter en heksekedel. Der er for længst meldt udsolgt og hjemmeholdet kommer helt sikkert ud med ny energi – og har ikke glemt at de har slået Bakken to gange denne sæson allerede.

Publikum kom torsdag aften ind til kampen godt tændte af en optræden fra Shaka Loveless på Bears Street Festival udenfor hallen. De kom ikke i dårligere humør efter Flatten ramte to hurtige tre’ere, suppleret af et tordnende dunk fra Ryan Evans til 8-3. Da Flatten et par minutter sendte Bakken på 13-5 med sin tredje tre’er eksploderede hallen regulært.

Næstveds Mike McGuirl er dog ikke ligatopscorer for ingenting og han holdt Næstved inde i kampen med to tre’ere og et layup i kampens første seks minutter – og han reducerede til 16-10 på et dunk lidt senere.

Herfra var Bakken dog i førersædet, med undtagelse af starten på anden periode, hvor Chatman, McGuirl og to gange Lull ramte fire gange i træk for Næstved og dermed reducerede fra 27-14 til 27-23.

Bakken holdt en føring på 3-7 point indtil starten af tredje periode, som Flatten startede med endnu en tre’er. McGuirl fik en scoring klemt ind for Næstved og så forvandlede scoringer fra Bowlin, Diouf og Evans 50-40 til 62-40 og kampen så afgjort ud.

Næstved kæmpede dog bravt videre og i løbet af de næste fem minutter skar de langsomt i hjemmeholdets forspring. Dubose fik brudt Bakkens stime med et layup og McGuirl, Rollins og McGuirl igen fulgte op og da fjerde periode startede, var Bakken kun foran med ti, 68-58.

I et par minutter var kampen på vippen. Flatten sendte Bakken i front med 15 på endnu en tre’er, men to tre’ere fra Martin Poulsen holdt Næstved indenfor skudafstand. Det var imidlertid sidste krampetrækning fra Næstved, for de næste fem minutter ramte sydsjællænderne ikke kurven. Det tillod Bakken langsomt at bygge føringen op på tyve point og tage en sejr på 90-72.

GEORGISK MODSTAND I FØRSTE RUNDE
02 jul 2025

GEORGISK MODSTAND I FØRSTE RUNDE

Det bliver georgiske BC Kutaisi 2010, der bliver modstanderen i første runde af kvalifikationen...
TJ ER FORTID I BEARS
01 jul 2025

TJ ER FORTID I BEARS

Når den nye sæson skydes i gang til august, bliver det uden Terrence Hargrove...
KING TAGER TIL TYSKLAND
30 jun 2025

KING TAGER TIL TYSKLAND

Vi skal sige farvel til Urald King, som tager et smut sydpå til Tyskland....
ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS
27 jun 2025

ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS

Tymu Chenery, er ny Bakken Bears-spiller. Den 198 cm høje amerikanske guard har netop...
NEWS ARCHIVE