Onsdagens euro-kvartfinale bliver en kæmpe oplevelse!

En af de store oplevelser venter onsdag 13. marts, når Bakken Bears igen brager sammen med Newcastle Eagles i den anden Euro-kvartfinale. Tilskuerne kommer og bakker op for at sende Bears til den kun fjerde europæiske semifinale i historien. Køb billetter her.

Bakken Bears spiller det afgørende ENBL-kvartfinaleopgør mod Newcastle Eagles onsdag 13. marts på hjemmebane. Bears kommer med en sejr i bagagen fra det første opgør i England. Dog er intet afgjort endnu, og Bakken skal stadig ud og jagte sejren for at kvalificere sig til en europæisk semifinale for fjerde gang i klubbens historie.

Der er kræset for publikum, der blandt andet har mulighed for at vinde en rejse fra kampsponsor, Billund Lufthavn, og opleve en institution i Aarhus fra 1955: Aarhus Garden spiller publikum ind i hallen og hjælper med at hæve stemningen under kampen med trompeter og andre instrumenter. Der er også mulighed for børnene kan vinde slikposer med Skousen Viby cornholespillet.

Inde på banen er Newcastle er en modstander, der i filosofi og spillestil minder meget om Bakken Bears:

– Det er et tricky hold, som lynhurtigt kan være svære at have med at gøre. I perioder føles det som om, man har fuldstændig styr på kampen. To minutter efter, er det en helt anden sag. Vi er to hold, som begge spiller meget hurtigt. I første kamp var det os der løb med dem og ikke omvendt. Men vi skal dælme være på dupperne – der er ikke meget tid til at fejre en scoring, for så er man allerede et skridt bagud mod dem, fortæller Bakken Bears head coach Anders Sommer.

Bakken Bears har et hold, der består af erfarne veteraner og unge profiler. I den første kvartfinale var veteranen Skyler Bowlin topscorer for aarhusianerne med 18 point, men også Ryan Evans, Michel Diouf, Malik Parsons, DeAndre Pinckney og Gustav Knudsen passerede de ti point i kampen.

Om Newcastle Eagles
Newcastle Eagles er Storbritanniens mest succesfulde hold gennem historien med syv mesterskaber, seks pokaltitler og seks ligapokaler. Holdet har en enkelt gang tidligere, under navnet Sunderland Saints i 1990, spillet to europæiske kampe, men ellers er årets deltagelse i ENBL Newcastles første europæiske deltagelse.

I det første opgør var det især spillerne Rickey McGill, Jordan Johnson og Tajh Green, som udmærkede sig. Dette er intet tilfælde. McGill snitter 18.4 point i den britiske basketball liga, og han er dermed den med det tredje højeste pointgennemsnit i ligaen. Johnson kommer stærkt efter med et snit på 17.8 point. Green er den fra holdet med flest rebounds, hvor han laver 7.7 rebounds i gennemsnit.

Hvordan går man videre?
Præmissen er, at det hold, der scorer flest point i de to kampe samlet set, går videre til ENBL Final Four i april. Bears vandt med fem point i det første opgør i Newcastle, men går ind med et mindset om at vinde kampen og på den måde sætte tingene på plads.

Om Bakken Bears’ europæiske playoffhistorie
Klubbens første europæiske kampe blev spillet over to sæsoner fra 2004 til 2005 og endnu to fra 2007 til 2008.

Siden 2013 har Bakken Bears spillet europæiske kampe fast hver sæson og i foråret 2018 blev det til de første europæiske slutspilskampe i FIBA Europe Cup. Her ekspederede Bakken lettiske Ventspils og franske Le Portel ud, inden endestationen blev Scandone Avellino fra Italien i semifinalen. Sæsonen efter nåede Bakken kvartfinalerne, mens det i foråret 2020 var hjerteskærende, at samme aften, som Bakken kvalificerede sig til semifinalerne, blev hele Europa lukket ned med corona.

Den sidste europæiske slutspilsoptræden var i foråret 2022, hvor rumænske Oradea blev ekspederet ud af FIBA Europe Cup kvartfinalerne, inden italienske Reggio Emilia blev for stor en mundfuld i semifinalerne.

Kampinfo:
ENBL: Bakken Bears vs. Newcastle Eagles
Tid: Onsdag 13. marts 18:30
Sted: Sparekassen Danmark Basketball Center
Livestream: https://www.youtube.com/watch?v=arwT8LawLcQ
Livestats: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/ENBL/2412352/

Blackout-semifinale #3 med festivalbilletter på spil
26 apr 2024

Blackout-semifinale #3 med festivalbilletter på spil

Mandag 29. april tager Bakken Bears imod Svendborg Rabbits i, hvad der potentielt kan...
Bakken Bears kæmper sig til matchbold
25 apr 2024

Bakken Bears kæmper sig til matchbold

Bakken Bears har matchbold i semifinaleserien mod Svendborg Rabbits efter en arbejdssejr mod et...
Tilmelding til sommer camps er åben
24 apr 2024

Tilmelding til sommer camps er åben

Tilmeldingen til to af sommerens camps er nu åben. Det er den traditionelle Bears...
Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig
23 apr 2024

Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig

Torsdag aften kl. 19:15 tager Svendborg Rabbits imod Bakken Bears i Rise Sparekasse Arena...
NEWS ARCHIVE