Storsejr mod Keila Coolbet

Bakken Bears fik en overbevisende sejr over estiske Keila Coolbet og fik dermed sin anden sejr i lige så mange kampe i ENBL-turneringen. Bakken Bears vandt 82-48 i en kamp, hvor ingen af holdene skød gode trepointprocenter, men hvor Bears var markant bedre indenfor trepointslinjen og i reboundspillet.

Første periode var ellers ikke overbevisende fra de to hold. Der var ingen ramte trepointskud, og også flere åbne layups blev brændt. Bears førte 16-11 efter ti minutter. I anden periode løsnede spillet op – begge hold ramte hele to trepointscoringer – og især Bears fik tur i angrebsspillet. Det danske udehold førte 39-25 ved halvlegspausen.

Bears fortsatte også i anden halvleg med fokuseret forsvarsspil og lukkede kun 11, 14, 12 og 11 point ind i de fire perioder. Samtidig blev angrebsspillet bedre og bedre, og alle 11 Bearsspillere kom på banen og fik mindst 7 minutters spilletid.

Bears var helt igennem dominerende i reboundspillet. Bears vandt 62-36, og især var det imponerende af tage 20 angrebsrebounds. Mest scorende var Jacob Polakovich (18 point, 9 rebounds), Terrence Hargrove Jr (15 point, 8 rebounds) og Sylvester Berg (12 point, 9 rebounds). For Keila Coolbet var Artem Kovalov mest scorende (16 point, 9 rebounds).

Næste opgave for Bakken Bears er lørdagens kamp mod Værløse, mens næste opgave i ENBL er hjemmekampen mod Dinamo Buchuresti. Den kamp spilles 31. oktober.

Resultat V1 2
TÆT KAMP I HAMBORG
15 aug 2026

TÆT KAMP I HAMBORG

Efter meget trafik ned ad E45 ankom holdet til Hamborg i eftermiddags, hvor første...
REKORDHOLDER TIL BEARS
04 aug 2026

REKORDHOLDER TIL BEARS

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med Jarnel Rancy. Rancy har skrevet sig...
BEARS HENTER ATLETISK GUARD
27 jul 2026

BEARS HENTER ATLETISK GUARD

Den 185 cm høje amerikanske guard, Myles Corey, har indgået en 1-årig aftale med...
TALENT BLIVER FULDTIDSBJØRN
17 jul 2026

TALENT BLIVER FULDTIDSBJØRN

Anton Katholm har skrevet under med Bakken Bears for endnu en sæson. Sidste sæson havde...
NEWS ARCHIVE