BEARS VINDER – MØDER HIC I SEMIFINALEN

Fire dage efter sejren på udebane mod Team Fog Næstved, blev det til en hjemmesejr mod samme modstander. Efter en fremragende første halvleg, endte sejren med at blive på 108-94. Med sejren slutter Bakken Bears på tredjepladsen i mesterskabsspillet og møder Horsens IC i DM-semifinalerne.

Bakken Bears spillede virkelig godt i de første halvanden perioder. Opdelt i fem minutters intervaller vandt Bakken Bears med 5, 5, 5 og 8 point og var således foran med 63-40 ved pausen. Intensiteten dalede efter pausen, og Bakken Bears scorede blot seks point i de første fem minutter af tredje periode, og selvom der blev skruet op for scoringerne i den resterende del af perioden, var Næstved bedst og vandt perioden 25-18.

Sejren var dog langt fra at være i fare. Igennem fjerde quarter lå føringen og skiftede mellem 15 og 20 point, og forsvarstrykket gjorde, at fjerde periode blev scoringsrig (27-29). Bakken Bears sikrede sig dermed en sikker sejr, mens dagens modstandere sluttede sæsonen med nederlaget.

To Bearsspillere præsterede en double-double. Jacob Polakovich scorede 16 point og tog 11 rebounds, mens Filip Ates scorede 14 point og stod for 10 assists. Mest scorende for Bakken Bears var Terrence Hargrove Jr, der scorede 24 point. For Næstved var Holden Redparth mest scorende med 22 point.

Bears går ind i slutspillet med sin femte sejr i de seneste seks kampe og slutter dermed mesterskabsspillet på tredjepladsen. Bears sluttede med 22 sejre i 30 kampe, ligesom semifinalemodstander Horsens IC, der sluttede af med at slå BC Copenhagen. Da HIC er bedst indbyrdes, slutter holdet på andenpladsen og har dermed hjemmebanefordelen.

Horsens IC har hjemmebane i den første semifinale den 28. april, mens kamp to spilles i Sparekassen Danmark Basketball Center torsdag den 1. maj. Semifinalerne spilles bedst af fem, og det kræver således tre sejre at nå en finaleplads.

I den anden semifinale mødes Svendborg Rabbits og Randers Cimbria. De to hold har netop spillet to slutspilskampe mod hinanden og hver vundet en.

Foto: Per Bille.

Resultat V1 3
TORSDAGSOPGØR I FORUM HORSENS
24 mar 2026

TORSDAGSOPGØR I FORUM HORSENS

Bjørnene skal igen i gang i mesterskabsspillet, når vi torsdag aften tager til Horsens...
SEJR OG FØRSTEPLADS
19 mar 2026

SEJR OG FØRSTEPLADS

Bakken Bears erobrede torsdag aften førstepladsen i Basketligaen efter en overbevisende sejr på 115-89...
HÅRD SEJR PÅ NØRREBRO
15 mar 2026

HÅRD SEJR PÅ NØRREBRO

Kønt var det ikke, men Bakken Bears fik en vigtig sejr med hjem fra...
TOPOPGØR I AARHUS
15 mar 2026

TOPOPGØR I AARHUS

Torsdag aften er der igen topbasket i Sparekassen Danmark Basketball Center, når vi tager...
NEWS ARCHIVE